-
Hovedpunkter fra Jeremias’ BogVagttårnet – 2007 | 15. marts
-
-
„BØJ JERES HALS UNDER BABYLONS KONGES ÅG“
Jeremias udtaler domme over de sidste fire af Judas konger og over falske profeter, dårlige hyrder og korrupte præster. Idet Jehova omtaler den trofaste rest som gode figner, siger han: „Jeg vil rette mine øjne mod dem med godt i tanke.“ (Jeremias 24:5, 6) Tre profetier i kapitel 25 opsummerer domme der beskrives mere detaljeret i senere kapitler.
Præsterne og profeterne lægger planer om at dræbe Jeremias. Jeremias overbringer det budskab at de skal tjene Babylons konge. Til kong Zedekias siger han: „Bøj jeres hals under Babylons konges åg.“ (Jeremias 27:12) Men „den der spredte Israel vil selv samle det“. (Jeremias 31:10) Med god grund bliver der givet et løfte til rekabitterne. Jeremias bliver sat „i forvaring i vagtforgården“. (Jeremias 37:21) Jerusalem ødelægges, og de fleste af byens indbyggere tages til fange. Jeremias og hans sekretær, Baruk, er blandt dem der bliver ladt tilbage i landet. Denne rest af folket gribes af frygt og drager ned til Ægypten trods Jeremias’ advarsel om ikke at gøre det. Kapitlerne 46 til 51 indeholder det budskab Jeremias overbragte om nationerne.
-
-
Hovedpunkter fra Jeremias’ BogVagttårnet – 2007 | 15. marts
-
-
JERUSALEM SÆTTES I BRAND
Året er 607 f.v.t. Det er Zedekias’ ellevte regeringsår. I de sidste 18 måneder har Jerusalem været belejret af kong Nebukadnezar af Babylon. På den syvende dag i den femte måned i kong Nebukadnezars nittende regeringsår ’kommer’, eller ankommer, Nebuzar-Adan, øversten for livvagten, til Jerusalem. (2 Kongebog 25:8) Måske fra sin lejr uden for bymurene tager Nebuzar-Adan et overblik over situationen og lægger en strategi. Tre dage senere, på den tiende dag i måneden, ’går han ind i’ Jerusalem. Han sætter da byen i brand. — Jeremias 52:12, 13.
Jeremias giver en detaljeret beretning om Jerusalems fald. Hans beskrivelse danner baggrund for sørgesange, eller klagesange. Disse kompositioner findes i bogen Klagesangene i Bibelen.
-