-
Lektion 9 — Arkæologien og den inspirerede beretning“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
Lakisj, et af de sidste støttepunkter i Juda som holdt stand imod Nebukadnezar, blev i årene 609-607 f.v.t. forvandlet til en hob nedbrændte ruiner. Brevene genspejler tidens alvor. De synes at være depecher som er skrevet af de judæiske troppers forposter som endnu ikke var nedkæmpet, til Jaosj, en kommandant i Lakisj. En af dem (nr. IV) lyder i uddrag: „Måtte JHWH [tetragrammet, Jehova] just nu lade min herre høre gode efterretninger. . . . vi holder udkig efter ildsignalerne i Lakisj, ifølge de anvisninger som min herre har givet, for vi kan ikke mere se Azeka.“ Dette er en bemærkelsesværdig bekræftelse af Jeremias 34:7, der nævner Lakisj og Azeka som de to sidste befæstede byer der var tilbage. Dette brev antyder at Azeka nu var faldet.
-
-
Lektion 9 — Arkæologien og den inspirerede beretning“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
11 Et andet brev (nr. III) begynder således: „Måtte JHWH [Jehova] lade min herre høre gode tidender om fred! . . . Og følgende er blevet meddelt din tjener: ’Hærens øverste, Konja, Elnatans søn, er kommet hertil for at drage ned til Ægypten og til Hodavija, Ahijas søn, og han har sendt sine mænd for at skaffe [forsyninger] fra ham.’“ Dette brev synes at bekræfte at Juda søgte hjælp hos Ægypten, hvilket var en overtrædelse af Jehovas påbud og førte til Judas undergang. (Es. 31:1; Jer. 46:25, 26) Navnene Elnatan og Hosjaja, der forekommer i den fuldstændige tekst til dette brev, nævnes også i Jeremias 36:12 og 42:1. Tre andre personer som brevene henviser til, omtales også i Jeremias’ Bog. Det er Gemarja, Nerija og Ja’azanja. — Jer. 32:12; 35:3; 36:10.f
-