-
Bibelens 24. bog — Jeremias’ Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
1. Hvornår og af hvem fik Jeremias overdraget et hverv?
PROFETEN Jeremias levede i farefulde og urolige tider. Han fik overdraget sit hverv af Jehova i 647 f.v.t., den gudfrygtige kong Josias af Judas trettende regeringsår. Under istandsættelsen af Jehovas hus blev bogen med Jehovas lov fundet og læst op for kongen. Han gjorde sig store anstrengelser for at håndhæve den, men kunne allerhøjst midlertidigt bremse frafaldet til afgudsdyrkelse. Josias’ bedstefader, Manasse, som havde regeret i 55 år, og hans fader, Amon, der var blevet snigmyrdet efter at have regeret i kun to år, havde begge handlet ondt. De havde tilskyndet folket til at deltage i urene orgier og uhyggelige ceremonier, som for eksempel at ofre røgelse til „himmelens dronning“ og bringe menneskeofre til dæmonguder. Manasse havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod. — Jer. 1:2; 44:19; 2 Kong. 21:6, 16, 19-23; 23:26, 27.
2. Hvad gik Jeremias’ hverv ud på, og hvilke begivenhedsrige år strækker hans profetiske virksomhed sig over?
2 Jeremias’ hverv var ikke let. Han skulle tjene som Jehovas profet og forkynde at Juda og Jerusalem skulle lægges øde, Jehovas storslåede tempel nedbrændes og hans folk føres i fangenskab — næsten utrolige katastrofer! Han skulle profetere i Jerusalem i 40 år mens de onde konger Jehoahaz, Jojakim, Jojakin (Konja) og Zedekias regerede. (Jer. 1:2, 3) Senere måtte han i Ægypten profetere om de derværende jødiske flygtninges afgudsdyrkelse.
-
-
Bibelens 24. bog — Jeremias’ Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
5. (a) Hvad ved man om Jeremias selv? (b) Hvad kan man sige om hans skrivemåde?
5 Vi har en mere fuldstændig biografi af Jeremias end af nogen anden af fortidens profeter, med undtagelse af Moses. Jeremias fortæller meget om sig selv og sine tanker og følelser. Det han fortæller vidner om at han var uforfærdet og frimodig, men også ydmyg og medfølende. Han var ikke blot profet, men også præst, skriftlærd og historieskriver. Han var søn af præsten Hilkija fra Anatot, en præsteby i egnen nord for Jerusalem, „i Benjamins land“. (1:1)
-