Tænk også på hvad Rahab i Jeriko skulle gøre. Israelitterne var klar til at indtage det forjættede land. Da Rahab kunne se at Jeriko var prisgivet, fortalte hun de to israelitiske spioner at indbyggerne i byen var grebet af frygt på grund af de fremrykkende israelitter. Hun skjulte spionerne og fik dem til at sværge på at hun og hendes familie ville blive bevaret i live når Jeriko blev indtaget. Spionerne gav Rahab besked på at samle sin familie i sit hus, der lå på bymuren. Hvis nogen forlod huset, ville de dø sammen med resten af indbyggerne. (Jos. 2:8-13, 15, 18, 19) Senere sagde Jehova imidlertid til Josua: „Byens mur skal falde sammen.“ (Jos. 6:5) Det „sikre“ sted som spionerne havde anvist, så nu ud til at være i fare. Hvordan ville Rahab og hendes familie blive udfriet?

Da tiden kom til at indtage Jeriko, råbte israelitterne og blæste i hornene. „Så snart folket [israelitterne] hørte lyden af hornet, udstødte de et højt krigsråb, og muren faldt sammen,“ siges der i Josua 6:20. Intet menneske kunne standse sammenstyrtningen af muren. Men på mirakuløs vis standsede sammenstyrtningen ved Rahabs hus. Josua befalede nu de to spioner: „Gå ind i kvindens, skøgens, hus, og før kvinden og alle som tilhører hende, ud, sådan som I har svoret over for hende.“ (Jos. 6:22) Alle der var i Rahabs hus, blev altså reddet.

For israelitterne i Ægypten og Rahab i Jeriko afhang deres udfrielse af at de blev inde i deres huse. Det har krævet tro og lydighed. (Hebr. 11:28, 30, 31) Forestil dig hvordan hver eneste israelitiske familie må have haft øjnene rettet mod deres førstefødte da de hørte „et højt skrig“ i det ene ægyptiske hus efter det andet. (2 Mos. 12:30) Og forestil dig hvordan Rahab og hendes familie må være krøbet sammen da de hørte støjen fra de sammenstyrtende mure nærme sig. Det har krævet ægte tro og lydighed af hende at blive inde i huset.