Desuden tog Josef sin familie med til de store højtider i Jerusalem. Når de skulle overvære den årlige påskehøjtid, har de måske skullet bruge to uger for at kunne foretage den over 120 kilometer lange rejse, overvære højtiden og tage hjem igen.

„Med stor bekymring“

21. Hvordan oplevede Josefs familie tiden omkring påsken, og hvornår opdagede Josef og Maria at Jesus ikke var med?

²¹ Da Jesus var 12 år, tog Josef familien med til Jerusalem som han plejede. Det var påske, en festlig tid, og de store familier fulgtes ad i lange karavaner gennem det frodige og forårsgrønne landskab. Mens de nærmede sig det mere stenede landskab omkring det højtbeliggende Jerusalem, begyndte mange at synge de velkendte valfartssange. (Sl. 120-134) Byen må have myldret med hundredtusinder af mennesker. Efter højtiden begyndte alle familierne at bevæge sig hjemad igen i store karavaner. Josef og Maria, der sikkert havde nok at se til, regnede måske med at Jesus var sammen med nogle af de andre, måske nogle i deres familie. Først da de var kommet en hel dagsrejse fra Jerusalem, gik den forfærdelige sandhed op for dem — Jesus var ikke med! — Luk. 2:41-44.

22, 23. Hvad gjorde Josef og Maria da de fandt ud af at Jesus ikke var med, og hvad sagde Maria da de endelig fandt ham?

²² Ude af sig selv af bekymring gik de hele vejen tilbage til Jerusalem. Forestil dig hvor tom og fremmed byen må have forekommet dem mens de gik op og ned ad gaderne og kaldte på deres søn. Hvor kunne drengen være? Da de havde søgt i tre dage, begyndte Josef måske at spekulere på om han i alvorlig grad havde svigtet i forbindelse med den særlige opgave Jehova havde givet ham. Endelig gik de hen og søgte i templet. Dér sad drengen Jesus i et rum midt iblandt nogle lovkyndige mænd. Forestil dig hvor lettede Josef og Maria blev! — Luk. 2:45, 46.

²³ Jesus lyttede til de lærde mænd og udspurgte dem ivrigt. De var slået af forbavselse over drengens forståelse og de svar han gav. Men Maria og Josef var ude af sig selv. Ifølge Bibelens beretning sagde Josef ikke noget. Marias ord taler dog for dem begge: „Barn, hvorfor har du behandlet os således? Se, din fader og jeg har med stor bekymring ledt efter dig.“ — Luk. 2:47, 48.

24. Hvordan giver Bibelen et realistisk billede af det at være forældre?

²⁴ Med nogle få penselstrøg maler Guds ord på denne måde et realistisk billede af det at være forældre. Det kan til tider være meget stressfyldt — også selvom barnet er fuldkomment! Som verden er i dag, kan forældre opleve „stor bekymring“, men det kan være en trøst for dem at vide at Bibelen anerkender at det er en udfordring at have børn.

25, 26. Hvad svarede Jesus sine forældre, og hvordan har Josef måske følt det da han hørte hvad hans søn sagde?

²⁵ Jesus havde opholdt sig det sted i hele verden hvor han følte sig allernærmest sin himmelske Far, Jehova, og her sugede han lærdom til sig. Det var i al oprigtighed at han sagde til sine forældre: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ — Luk. 2:49.

²⁶ Josef må have tænkt på disse ord mange gange. Måske var han virkelig stolt over at Jesus havde udtalt sig sådan. Josef havde jo gjort alt hvad han kunne for at give sin adoptivsøn et sådant nært forhold til Jehova Gud. Allerede på dette tidspunkt havde Jesus varme følelser omkring ordet „far“ — følelser som for en stor del var formet af hans samvær med Josef.