De besluttede at “sende nogle udvalgte mænd” (Ap.G. 15:22-29)

11. Hvordan kom det styrende råds afgørelse ud til menighederne?

¹¹ Det styrende råd i Jerusalem havde truffet en enstemmig afgørelse i spørgsmålet om omskærelse. Men for at der kunne være enhed blandt brødrene i menighederne, skulle de informeres om afgørelsen på en klar, positiv og tilskyndende måde. Hvordan kunne det bedst gøres? Beretningen siger: “Så besluttede apostlene og de ældste, sammen med hele menigheden, at sende nogle udvalgte mænd blandt dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De sendte Judas der blev kaldt Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene.” Der blev også skrevet et brev som brødrene fik med, og som skulle læses op i alle menighederne i Antiokia, Syrien og Kilikien. – Ap.G. 15:22-26.

12, 13. Hvad godt kom der ud af at sende (a) Judas og Silas? (b) et brev fra det styrende råd?

¹² Som “ledende mænd blandt brødrene” var Judas og Silas fuldt kvalificeret til at repræsentere det styrende råd. Det at man sendte fire brødre, ville tydeligt vise at det budskab de overbragte, ikke kun var et svar på spørgsmålet om omskærelse, men en ny anvisning fra det styrende råd. De “udvalgte mænd”, Judas og Silas, ville med deres besøg kunne knytte et stærkt bånd mellem de jødiske kristne i Jerusalem, deriblandt det styrende råd, og de ikkejødiske kristne i menigheder andre steder. Hvor var det klogt og kærligt at sende de to brødre med! Det har helt sikkert bidraget til freden og enheden blandt Guds folk.

De “glædede sig over opmuntringen” (Ap.G. 15:30-35)

15, 16. Hvordan reagerede menighederne på det styrende råds afgørelse, og hvorfor?

¹⁵ I beretningen siges der videre at da brødrene fra Jerusalem nåede til Antiokia, ‘samlede de alle disciplene og afleverede brevet’. Hvordan reagerede disciplene på vejledningen fra det styrende råd? “De læste [brevet] og glædede sig over opmuntringen.” (Ap.G. 15:30, 31) Der fortælles også at Judas og Silas “opmuntrede brødrene med mange foredrag og styrkede dem”. De to mænd blev kaldt “profeter”, ligesom Barnabas, Paulus og andre – et udtryk der blev brugt om dem der gjorde Guds vilje kendt. – Ap.G. 13:1; 15:32; 2. Mos. 7:1, 2.

19, 20. (a) Hvad viser at der var fred og enhed i menigheden i Antiokia? (b) Hvad kunne Paulus og Barnabas nu koncentrere sig om?

¹⁹ Det var helt tydeligt at der nu var fred og enhed i menigheden i Antiokia. I stedet for at modarbejde brødrene fra Jerusalem værdsatte menigheden Judas og Silas’ besøg. Vi læser i beretningen: “De blev der et stykke tid, og så sendte brødrene dem afsted med fred, tilbage til dem der havde udsendt dem,” altså tilbage til Jerusalem.d (Ap.G. 15:33) Vi kan være sikre på at brødrene i Jerusalem også var glade for at høre hvad Judas og Silas havde at fortælle om deres rejse. Takket være Jehovas ufortjente godhed fuldførte de to mænd deres opgave med gode resultater.