Jerusalem og Salomons tempel

JERUSALEM var “fuldendt i sin skønhed” og blev kaldt “Den Store Konges by”. (Sl 48:2; 50:2; Kl 2:15) Den var Guds folks hovedstad. (Sl 76:2) Efter at David havde erobret byen fra jebusitterne og gjort den til sin hovedstad, blev den kaldt “Davidsbyen”, eller blot “Zion”. – 2Sa 5:7.

Strategisk set havde Jerusalem ikke nogen særligt god beliggenhed, men byen blev kendt fordi Gud knyttede sit navn til den. (5Mo 26:2) Byen var landets religiøse og administrative center.

Jerusalem ligger 750 meter over havets overflade, omgivet af højdedragene i Judæas centrale bjergkæde. Bibelen omtaler den som “ophøjet” og beskriver hvordan israelitterne ‘drog op’ til byen. (Sl 48:2; 122:3, 4) I fortiden var byen omgivet af dale: Hinnomdalen mod vest og syd og Kedrondalen mod øst. (2Kg 23:10; Jer 31:40) Gihonkildena i Kedrondalen og En-Rogel mod syd forsynede Jerusalem med ferskvand, der var af særlig stor betydning når byen blev angrebet af fjender. – 2Sa 17:17.

På kortet side 21 er Davidsbyen markeret med rødt. I Davids og Salomons regeringstid omfattede byen Ofel (grønt) og Morijas Bjerg (blåt) mod nord. (2Sa 5:7-9; 24:16-25) Salomon byggede et storslået tempel til Jehova på denne højereliggende udløber af bjerget. Forestil dig hvordan store flokke af tilbedere er strømmet op til “Jehovas bjerg” for at fejre de årlige højtider! (Zak 8:3) Vejnettet, der ses på side 17, gjorde det lettere at foretage denne rejse.