Jøderne i det første århundrede

Hvor mange jøder levede i diasporaen i det første århundrede? Mange forskere lader til at være enige i det der siges i Atlas of the Jewish World: „Det er vanskeligt at nå frem til det helt nøjagtige antal, men et fornuftigt skøn er at der kort tid før år 70 var omkring to en halv million jøder i Judæa og langt over fire millioner i andre af romerrigets lande. . . . Jøderne udgjorde sandsynligvis noget i retning af en tiendedel af romerrigets befolkning, og de steder hvor koncentrationen af jøder var højest, i byerne i de østlige provinser, har jøderne muligvis udgjort en fjerdedel eller mere af indbyggerne.“

De største jødiske samfund fandtes mod øst i Syrien, Lilleasien, Babylon og Ægypten. Desuden var der nogle mindre, jødiske samfund i Europa. Nogle velkendte jødekristne kom fra diasporaen. Barnabas var for eksempel fra Cypern, Priskilla og Akvila havde boet i Pontus og senere i Rom, Apollos var fra Alexandria, og Paulus kom fra Tarsus. — Apostelgerninger 4:36; 18:2, 24; 22:3.

De jødiske samfund i diasporaen havde flere forbindelser med hjemlandet. For eksempel betalte man en årlig skat til templet i Jerusalem for på den måde at have andel i tilbedelsen og livet omkring templet. I den forbindelse siger forskeren John Barclay: „Der er en del vidnesbyrd om at der blandt de jødiske samfund i diasporaen blev foretaget en minutiøs indsamling af disse penge, sammen med andre bidrag fra de rige.“

Endnu en forbindelse til hjemlandet var de titusinder af pilgrimme som hvert år tog til Jerusalem for at fejre højtiderne. Det fremgår af beretningen i Apostelgerninger 2:9-11 angående pinsedagen i år 33. De jødiske pilgrimme som var til stede ved denne lejlighed, kom fra Parthien, Medien, Elam, Mesopotamien, Kappadokien, Pontus, Asien, Frygien, Pamfylien, Ægypten, Libyen, Rom, Kreta og Arabien.

De jødiske ledere ved templet i Jerusalem kommunikerede med de jødiske samfund i diasporaen ved hjælp af breve. Man ved at lovlæreren Gamaliel, som er nævnt i Apostelgerninger 5:34, sendte breve til Babylon og andre lande. Da apostelen Paulus omkring år 59 ankom som fange til Rom, sagde „de mænd der var de førende blandt jøderne. . . . ’Vi har ikke modtaget breve fra Judæa om dig, og heller ingen af brødrene som er kommet hertil, har meddelt eller sagt noget ondt om dig.’“ Det viser at der jævnlig blev sendt breve og budskaber fra hjemlandet til Rom. — Apostelgerninger 28:17, 21.

Jøderne i diasporaen brugte den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Et opslagsværk siger: „Det er rimeligt at slutte at LXX [Septuaginta] blev læst og accepteret som den jødiske bibel eller ’de hellige skrifter’ overalt i diasporaen.“ De første kristne brugte også i vid udstrækning denne oversættelse i deres undervisningsarbejde.

Jødiske samfund østpå

I det første århundrede e.v.t. fandtes de største jødiske samfund i diasporaen i Ægypten, især i hovedstaden Alexandria. Dette handels- og kulturcenter havde en jødisk befolkning på flere hundrede tusind, og der var synagoger rundt om i hele byen. Filon, en jøde fra Alexandria, hævdede at der på den tid var mindst en million jøder i Ægypten. Mange havde bosat sig i det nærliggende Libyen, i byen Kyrene og omegn.

Nogle af de jøder som blev kristne, kom fra disse områder. Det fortælles at „Apollos . . . som stammede fra Alexandria“, „nogle mænd fra Cypern og Kyrene“ samt „Lukius fra Kyrene“ alle støttede menigheden i Antiochia i Syrien. (Apostelgerninger 2:10; 11:19, 20; 13:1; 18:24) Bortset fra disse oplysninger siger Bibelen ikke noget om det arbejde de første kristne udførte i Ægypten og områderne deromkring, med undtagelse af evangelieforkynderen Filips forkyndelse for en ætiopisk eunuk. — Apostelgerninger 8:26-39.

Babylon, inklusive Parthien, Medien og Elam, havde også en stor jødisk befolkning. En historiker siger at „der var jødiske samfund i alle områderne omkring Tigris og Eufrat, fra Armenien til Den Persiske Bugt, såvel som mod nordøst ved Det Kaspiske Hav og også østpå mod Medien“. Encyclopaedia Judaica anslår at der var omkring 800.000 eller flere jøder i disse samfund. Josefus, den jødiske historiker fra det første århundrede, fortæller at titusinder af babyloniske jøder hvert år rejste til Jerusalem for at fejre højtiderne.

Blev nogle af disse babyloniske pilgrimme døbt på pinsedagen i år 33? Det er uvist, men blandt dem der lyttede til Peter den dag, var der også folk fra Mesopotamien. (Apostelgerninger 2:9) Vi ved at apostelen Peter var i Babylon i perioden mellem år 62 og 64, og at han dér skrev sit første, og muligvis også sit andet brev. (1 Peter 5:13) Da der var en stor jødisk befolkning i Babylon, hørte byen uden tvivl med til det distrikt som Peter, Johannes og Jakob fik tildelt ved det møde der omtales i Galaterbrevet.