Da Jesabel så sin ægtemand surmule som et vrantent barn, udklækkede hun hurtigt en lumsk og snedig plan så hun kunne skaffe ham hvad han ønskede — og samtidig udslette en gudfrygtig familie.

Det er svært at læse om hendes komplot uden at blive chokeret over den ondsindethed der lå bag. Dronning Jesabel vidste at der ifølge Guds lov skulle foreligge vidneudsagn fra to personer før en alvorlig anklage kunne stadfæstes. (5 Mosebog 19:15) Hun skrev derfor nogle breve i Akabs navn til nogle fremtrædende mænd i Jizre’el hvori hun bad dem finde to mænd der var villige til at rette en falsk anklage mod Nabot om gudsbespottelse, en forbrydelse der var dødsstraf for. Hendes plan lykkedes kun alt for godt. To „uslinge“ aflagde falsk vidnesbyrd imod Nabot, og han blev stenet til døde. Og ikke nok med det — Nabots sønner blev også dræbt!b (1 Kongebog 21:5-14; 3 Mosebog 24:16; 2 Kongebog 9:26) I virkeligheden var Akab løbet fra sit ansvar som overhoved ved at tillade sin kone at gøre hvad hun ville, og at bringe død over disse uskyldige mennesker.