2. Søn af profeten Hoseas med hustruen Gomer (Ho 1:3, 4); angående navnets profetiske betydning, se nr. 4.

Hoseas’ profeti. Jehovas ord til Hoseas (1:4) om at han ville „kræve Jehus hus til regnskab for Jizre’els blodskyld“, skal ikke møntes på Jehus udslettelse af Akabs ugudelige hus, for det var Jehovas egen dom Jehu blev brugt til at eksekvere over dette hus. Det er derimod muligt at de forkerte motiver der fik Jehu til at lade kalvedyrkelsen fortsætte i Israel, også fik ham til at udgyde blod. — 2Kg 10:30, 31.

Det profetiske navn „Jizre’el“, som profeten Hoseas efter Jehovas anvisning gav den søn Gomer havde født ham, pegede frem til at Jehova på et tidspunkt ville gøre et regnskab op med Jehus hus. Gud ville „så sæd“ på den måde at han ville sprede den. Dette gik i opfyldelse da Jehus tipoldesøn Zekarja blev myrdet efter at have regeret i seks måneder og morderen, Sjallum, bemægtigede sig tronen. (2Kg 15:8-10) Således endte Jehus dynasti. Ca. 50 år senere, i 740 f.v.t., da det nordlige rige faldt for assyrerne og dets indbyggere blev ført i landflygtighed, ophørte Israels hus’ kongedømme helt. Da blev „Israels bue“, det vil sige dets militærmagt, definitivt brudt. Profetien angav at det ville ske på Jizre’els Slette, måske fordi assyrerne ville vinde en afgørende sejr der. — Ho 1:4, 5.

Gennem Hoseas pegede Jehova imidlertid også på en positiv betydning af navnet „Jizre’el“. Ved at samle resten af Israel og Juda og føre sit folk tilbage til dets land ville Jehova „så sæd“ på den måde at han ville øge dets antal. — Ho 1:11; 2:21-23; jf. Zak 10:8-10.