„LAD DEN DAG JEG BLEV FØDT FORGÅ“

(Job 1:1–3:26)

En dag drager Satan Jobs uangribelighed i tvivl over for Gud. Jehova tager udfordringen op og giver Satan lov til at ramme Job med en række ulykker. Men Job nægter at forbande Gud. — Job 2:9.

Jobs tre venner kommer for at „vise ham deres deltagelse“. (Job 2:11) De sidder hos ham uden at mæle et ord indtil Job bryder tavsheden og siger: „Lad den dag jeg blev født forgå.“ (Job 3:3) Han ønsker at være ’som et barn der ikke har set lyset’, altså som et dødfødt barn. — Job 3:11, 16.

’JEG LADER IKKE MIN UANGRIBELIGHED VIGE FRA MIG!’

(Job 4:1–31:40)

Det Jobs tre venner først og fremmest ønsker at slå fast i deres taler, er at Job må have bedrevet noget ondt siden Gud nu straffer ham så hårdt. Elifaz lægger ud. Efter Elifaz tager Bildad ordet. Bildads sprog er ret bidende, og Zofars endnu mere.

Job afviser de tre venners forkerte tankegang. Han har svært ved at forstå hvorfor Gud tillader at han lider, og bliver derfor overdrevent optaget af at retfærdiggøre sig selv. Job elsker ikke desto mindre Jehova og udbryder: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.

’JEG TAGER DET I MIG OG ANGRER I STØV OG ASKE’

(Job 32:1–42:17)

En ung mand ved navn Elihu som tålmodigt har lyttet til debatten, tager nu til orde. Han irettesætter Job og hans tre plageånder.

Så snart Elihu er færdig med at tale, svarer Jehova ud fra et stormvejr. Han giver ingen forklaring på hvorfor Job har måttet lide. Men den Almægtige stiller Job en række spørgsmål som gør ham opmærksom på Guds frygtindgydende magt og store visdom. Job indrømmer at han har talt uden at have den rette forståelse, og siger: ’Jeg tager det i mig og angrer i støv og aske.’ (Job 42:6) Jobs prøvelser ender med at han bliver belønnet for sin uangribelighed.