⁹ I kapitel 38 fremfører Jehova Gud selv et ræsonnement der ligner det ovennævnte, og stiller Job nogle relevante spørgsmål. Selv om spørgsmålene er henvendt til Job, har de også betydning for os — for vores indstilling, liv og fremtid. Lad os derfor se de spørgsmål Gud stiller, og tænke over hvad de betyder for os. Ja, lad os følge tilskyndelsen i Job 37:14.

10. Hvordan bør ordene i kapitel 38 i Jobs Bog indvirke på os, og hvilke spørgsmål bliver der stillet?

¹⁰ Kapitel 38 indledes med ordene: „Da svarede Jehova Job ud fra stormen og sagde: ’Hvem er det der fordunkler hvad der er besluttet, med ord som er uden kundskab? Spænd nu bælte om din lænd som en våbenfør mand og lad mig spørge dig, og du skal lære mig.’“ (Job 38:1-3) Det viser med hvilken indstilling Job skulle betragte de følgende spørgsmål. De hjalp Job til at erkende at han stod over for universets Skaber og skulle stå ham til regnskab. Det er også noget vi der lever nu, bør gøre. Dernæst kom Gud ind på nogle af de ting Elihu havde nævnt. „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? Fortæl, hvis du kender til forstand. Hvem fastsatte dens mål — hvis du ved det — eller hvem spændte målesnor ud over den? På hvad er dens fodstykker sænket, eller hvem har lagt dens hjørnesten?“ — Job 38:4-6.

11. Hvad bør Job 38:4-6 få os til at erkende?

¹¹ Hvor var Job — ja, hvor var nogen af os — da Jorden blev til? Var det en af os der som arkitekt fremstillede en model af Jorden og ud fra modellen udmålte dimensionerne? Nej, naturligvis ikke. Der fandtes jo ikke engang mennesker på det tidspunkt. Idet Gud sammenligner Jorden med en bygning, spørger han: „Hvem har lagt dens hjørnesten?“ Vi ved at Jorden befinder sig i den helt rigtige afstand fra Solen til at vi kan leve og trives her. Den har også den rigtige størrelse. Hvis vores klode var bare lidt større, ville der ophobes brint i atmosfæren så der ikke kunne eksistere noget liv på Jorden. Der er tydeligvis nogen som har „lagt dens hjørnesten“ på det helt rigtige sted. Havde Job æren for dette? Har vi? Eller er det Jehova Gud? — Ordsprogene 3:19; Jeremias 10:12.

Hvem ligger inde med svarene?

12. Hvad får spørgsmålet der stilles i Job 38:6, os til at tænke på?

¹² Gud stillede også spørgsmålet: „På hvad er dens fodstykker sænket?“ Det er et tankevækkende spørgsmål. I dag kender vi til noget som Job aldrig havde hørt om, nemlig gravitationskraften, eller tyngdekraften. De fleste af os forstår at massetiltrækningen fra Solen holder Jorden på plads, eller dens fodstykker sænket, så at sige. Men hvem forstår til fulde hvad tyngdekraften er?

13, 14. (a) Hvad må vi erkende om tyngdekraften? (b) Hvordan bør det der siges i Job 38:6, få os til at reagere?

¹³ I en forholdsvis ny bog med titlen The Universe Explained (som man kunne oversætte med „Universets gåde løst“) indrømmes det at ’tyngdekraften er den kendteste af naturkræfterne, men samtidig den vi ved mindst om’. Bogen fortsætter: „Tyngdekraften synes at passere gennem det tomme rum på et øjeblik uden at vi kan påvise hvordan det går til. I de senere år er fysikerne imidlertid begyndt at overveje den mulighed at tyngdekraften bevæger sig i bølger bestående af partikler man kalder gravitoner . . . Men ingen kan sige med sikkerhed om de eksisterer.“ Tænk over rækkevidden af dette.

¹⁴ Videnskaben har gjort store fremskridt i de over 3000 år der er gået siden Jehova stillede Job disse spørgsmål. Alligevel kan hverken fysikerne eller vi andre give en fuldstændig forklaring på tyngdekraften, som sørger for at Jorden forbliver i sin bane — det helt rette sted for at livet på den kan opretholdes. (Job 26:7; Esajas 45:18) Hermed ikke sagt at vi alle bør begynde at forske i tyngdekraftens mysterier. Men at have øje for bare dette ene aspekt af Guds undergerninger bør påvirke vort syn på ham. Har du ærefrygt for hans visdom og kundskab, og forstår du hvorfor vi har behov for at lære mere om hans vilje?

15-17. (a) Hvad fokuseres der på i Job 38:8-11, og hvilke spørgsmål rejses der? (b) Hvad må vi erkende vedrørende kendskabet til oceanerne og fordelingen af dem på Jorden?

¹⁵ Skaberen har flere spørgsmål til Job: „Hvem spærrede for havet med døre da det brød frem, kom ud af moders skød, da jeg gjorde skymasserne til dets klædning og tykt mulm til dets svøb og derpå afstak min forordning for det og anbragte slå og døre og sagde: ’Hertil kan du komme og ikke længere, ja, her standser dine stolte bølger?’“ — Job 38:8-11.

¹⁶ Den ’spærring for havet’ som nævnes her, indbefatter kontinenterne, oceanerne og tidevandet. Hvor længe har mennesket iagttaget og studeret alt dette? I tusindvis af år, men især i det sidste århundrede. Man skulle tro at vi efterhånden ved alt hvad der er værd at vide, om det. Men hvad finder man hvis man her i år 2001 undersøger de nyeste oplysninger om disse emner på de store biblioteker eller ved hjælp af Internettet?

¹⁷ Et anerkendt opslagsværk siger: „Fordelingen af kontinentalplader og oceanbassiner på klodens overflade og fordelingen af de større landmasser har længe været nogle af de mest fascinerende emner som videnskaben har forsket i og fremsat teorier om.“ Opslagsværket nævner dernæst fire mulige forklaringer, men siger at de blot er „nogle af de mange hypoteser“. Ifølge Nudansk Ordbog er en hypotese „en antagelse som ikke er bevist, . . . en antagelse som er grundlag for en videnskabelig undersøgelse, og som søges bevist“.

18. Hvilke slutninger får Job 38:8-11 os til at drage?

¹⁸ Viser det ikke at de spørgsmål der stilles i Job 38:8-11, stadig er relevante? Det er i hvert fald ikke os der har æren for at have anbragt Jordens vand- og landmasser dér hvor de nu befinder sig. Det er heller ikke os der har placeret Månen sådan at dens tiltrækningskraft kan forårsage tidevandet, der normalt holder sig inden for sin ’afspærring’ og ikke skaber oversvømmelser. Æren for alt dette tilfalder Jehova — den der gør undere. — Salme 33:7; 89:9; Ordsprogene 8:29; Apostelgerninger 4:24; Åbenbaringen 14:7.

Giv Jehova æren

19. Hvilke fysiske realiteter gør de poetiske udtryk i Job 38:12-14 os opmærksomme på?

¹⁹ Vi mennesker kan heller ikke tage æren for Jordens rotation, som der sigtes til i Job 38:12-14. Ja, Jordens rotation er årsag til daggryet, der ofte er betagende smukt. Når Solen står op, træder landskabets former tydeligere frem, som blødt ler der forandrer sig under et segl. Tænker vi nærmere over det, må vi også forundres over at Jorden ikke roterer for hurtigt, hvilket ville få katastrofale følger. Omdrejningen foregår heller ikke så langsomt at dagene og nætterne bliver meget lange og resulterer i varme- og kuldegrader som ville gøre det umuligt for mennesker at eksistere på Jorden. Vi må være glade for at det er Gud, og ikke mennesker, der har fastsat Jordens rotationshastighed. — Salme 148:1-5.

20. Hvad ville du svare hvis man stillede dig spørgsmålene i Job 38:16, 18?

²⁰ Lad os nu forestille os at Gud stiller os følgende spørgsmål: „Har du været ved havets kilder, eller har du vandret omkring for at udforske dybet?“ Det kunne ikke engang en havforsker svare ja til! „Har du overskuet jordens vidder? Fortæl, hvis du kender det hele.“ (Job 38:16, 18) Har vi besøgt og udforsket hvert eneste område af Jorden, eller bare en forholdsvis stor del af dem? Hvor mange hundrede år kunne man ikke bruge på at besøge de mange smukke steder der findes på Jorden? Og det ville være nogle vidunderlige år!

21. (a) Hvilke videnskabelige betragtninger kan spørgsmålene i Job 38:19 give anledning til? (b) Hvad bør vores viden om lyset anspore os til at gøre?

²¹ Læg også mærke til de store spørgsmål der stilles i vers 19:„Hvor er da vejen til hvor lyset bor? Og mørket, hvor er da dets sted?“ Længe mente man at lyset bevægede sig som bølger på en vandoverflade. I 1905 forklarede Albert Einstein at lyset opfører sig som energipakker, eller energipartikler. Var det den endelige forklaring? Nej. I et nyere leksikon spørges der: „Består lyset af bølger eller partikler?“ Der siges: „Øjensynlig kan det ikke være begge dele, for de to modeller [bølger og partikler] er helt forskellige. Svaret er at lyset strengt taget ikke er nogen af delene.“ Men selv om vi mennesker ikke fuldt ud kan forklare Guds undergerninger på dette område, får vi fortsat — direkte eller indirekte — varme fra sollyset. Vi får fødevarer og ilt, som bliver til fordi planterne reagerer på lyset. Vi kan læse, betragte dem vi holder af, beundre solnedgangene og så videre. Skulle det ikke få os til at værdsætte Guds undergerninger? — Salme 104:1, 2; 145:5; Esajas 45:7; Jeremias 31:35.

² Mange mennesker ignorerer eller afviser sådanne klare beviser på Guds skaberkraft. (Romerne 1:20) Vi bør dog grunde over dem og overveje vort forhold til Skaberen og hvad vi skylder ham. Kapitlerne 38 til 41 i Jobs Bog er en god hjælp til at gøre dette, for her gør Jehova Job opmærksom på visse aspekter af sine undergerninger. Lad os se nærmere på nogle af de emner Gud kom ind på.

Guds magtfulde undergerninger

3. Hvad spurgte Gud om i Job 38:22, 23, 25-29?

³ På et tidspunkt stiller Gud Job spørgsmålet: „Har du været inde i sneens forrådshuse, eller har du set haglens forrådshuse, den som jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ Sne og hagl er en del af hverdagen mange steder. Gud fortsætter: „Hvem har kløvet en rende til oversvømmelsen og en vej til den buldrende uvejrssky for at lade det regne i et land hvor der ingen er, en ørken hvor der ikke er mennesker, for at mætte de uvejrsramte og øde steder og få græsbunden til at spire? Har regnen en fader, eller hvem har født dugdråberne? Fra hvis moderliv er isen kommet frem, og himmelens rimfrost, hvem har født den?“ — Job 38:22, 23, 25-29.

4-6. I hvilken forstand er menneskets kendskab til sne utilstrækkeligt?

⁴ For dem der lever i et fortravlet samfund og må rejse meget, kan sne være til besvær. Men for andre er sneen noget ganske andet: Et eventyrland med mange helt specielle muligheder. Kan vi, med Guds spørgsmål i tanke, sige at vi har et indgående kendskab til sneen? Ved vi for eksempel hvordan den ser ud? Jo, vi ved nok hvordan en stor snedrive ser ud. Men hvad med de enkelte snefnug? Ved du hvordan de ser ud?

⁵ Der er nogle som har studeret og fotograferet snefnug i årtier. Et enkelt snefnug kan bestå af 100 fine iskrystaller i en uendelig variation af smukke mønstre. I bogen Atmosfæren siges der: „Snefnuggenes uendelige mangfoldighed er legendarisk, og til trods for at forskerne hævder, at ingen naturlov forhindrer, at der skulle optræde flere af samme slags, er man endnu ikke stødt på to ens fnug. . . . Wilson A. Bentley . . . foretog en granskning af helt enestående karakter. Han brugte over 40 år på at undersøge og fotografere snefnug gennem et mikroskop uden nogensinde at finde to, der var ganske ens.“ Og selv i det sjældne tilfælde hvor to skulle vise sig at være identiske, ville det så ændre noget ved det under at der findes en så forbløffende variation af snefnug?

⁶ Husk Guds spørgsmål: „Har du været inde i sneens forrådshuse?“ Mange tænker sikkert på skyerne som det sted hvor sneen opstår, dens „forrådshuse“. Kan vi forestille os at vi gik ind i sådan et forrådshus for at lave en fortegnelse over den uendelige variation af snefnug og undersøge hvordan de bliver til? I et videnskabeligt opslagsværk siges der: „Frysekernerne er nødvendige for at skyernes vanddråber kan fryse ved minus 40 grader. Men det er stadig ikke klarlagt hvordan frysekernerne dannes, eller hvilken beskaffenhed de har.“ — Salme 147:16, 17; Esajas 55:9, 10.

7. Hvor indgående er vores kendskab til regnen?

⁷ Hvordan forholder det sig med regnen? Gud spurgte Job: „Har regnen en fader, eller hvem har født dugdråberne?“ I det samme opslagsværk siges der: „På grund af de komplicerede atmosfæriske bevægelser og den meget store variation i luftens indhold af fugtighed og partikler synes det umuligt at opstille en detaljeret og almengyldig teori om den måde hvorpå skyer og nedbør opstår.“ Enkelt sagt har forskerne opstillet detaljerede teorier om regnen, men de kan endnu ikke give en fyldestgørende forklaring på den. Ikke desto mindre vander den livsnødvendige regn som bekendt jorden og planterne og gør livet muligt og behageligt for os.

8. Hvorfor er Paulus’ ord i Apostelgerninger 14:17 meget rammende?

⁸ Mon ikke vi er enige med apostelen Paulus i den konklusion han nåede frem til? Han tilskyndede andre til at se disse undergerninger som et vidnesbyrd om den der står bag dem. Paulus sagde om Jehova Gud at „han ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. — Apostelgerninger 14:17; Salme 147:8.

9. Hvordan kommer Guds store magt til udtryk i hans undergerninger?

⁹ Det er tydeligt at den der har gjort disse undergerninger til gavn for os, sidder inde med en umådelig visdom og magt. Som et eksempel på hans magt anslås det at der forekommer tordenvejr cirka 45.000 gange om dagen; det vil sige over 16 millioner gange om året. Cirka 2000 steder på jorden tordner det altså lige netop nu. De turbulente bevægelser i og mellem tordenskyerne under et tordenvejr indeholder energiladninger der svarer til mindst ti atombomber som dem der blev nedkastet under den anden verdenskrig. Noget af denne energi ses i form af lynglimt. Ud over at lynglimt ser ærefrygtindgydende ud, medvirker de til at danne kvælstofforbindelser der trænger ned i jorden og optages af planterne som en naturligt forekommende gødning. Lynene er altså voldsomme energiudladninger, og de er til stor gavn for os. — Salme 104:14, 15.

Hvordan berører det os?

10. Hvordan ville du besvare spørgsmålene i Job 38:33-38?

¹⁰ De fleste mennesker interesserer sig ikke særlig meget for Guds undergerninger. Men prøv at sætte dig i Jobs sted, og forestil dig at det er dig der bliver udspurgt af den almægtige Gud. I Job 38:33-38 stiller Jehova følgende spørgsmål: „Kender du himmelens forskrifter, eller kan du indføre dens myndighed på jorden? Kan du hæve din stemme til skyerne, så vandmasserne dækker dig? Kan du sende lynene ud så de drager af sted og siger til dig: ’Her er vi!’? Hvem lagde sin visdom i skylagene, og hvem brugte sin forstand til fænomenet på himmelen? Hvem kan i sin visdom tælle skyerne, og hvem kan vælte himmelens vandkrukker, når støvet bliver flydende som smeltet malm og jordknoldene hænger sammen?“

11, 12. Nævn nogle ting som viser at Gud er den der gør undere.

¹¹ Vi har kun set på nogle få af de ting Elihu nævnte over for Job, og berørt nogle få af de spørgsmål som Jehova bad Job om at besvare „som en våbenfør mand“. (Job 38:3) I kapitel 38 og 39 gør Jehova Job opmærksom på endnu flere sider af skaberværket. For eksempel nævner han stjernebillederne. Hvem kender alle de love og forskrifter der gælder for dem? (Job 38:31-33) Jehova bad også Job lægge mærke til nogle af dyrene — løven og ravnen, stenbukken og zebraen, vildoksen og strudsen, hesten og ørnen. Gud spurgte i virkeligheden Job om det var ham der havde givet disse mange forskellige dyr deres særlige kendetegn og bestemt deres måde at leve på. Måske har du lyst til at se nærmere på disse kapitler, især hvis du holder af heste eller andre dyr. — Salme 50:10, 11.

Gud spurgte Job: „Har du været inde i sneens forrådshuse, eller har du set haglens forrådshuse, den som jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ Gud har sne, hagl, regn, storm og lyn — voldsomme naturkræfter — i sit arsenal. — Job 38:22, 23.

16, 17. Hvordan er Guds ærefrygtindgydende kraft kommet til udtryk, og hvordan har han gjort brug af denne kraft i fortiden?

¹⁶ Vi husker måske en lokal katastrofe som blev forårsaget af en af disse naturkræfter — en orkan, en snestorm eller en oversvømmelse. Lad os tage et eksempel: I slutningen af 1999 blev Sydvesteuropa ramt af nogle kraftige storme som overraskede selv meteorologerne. Der kom vindstød på op til 200 kilometer i timen som rev tusinder af tage af, væltede elmaster og kastede rundt med lastbiler. Stormen væltede eller knækkede omkring 270 millioner træer, heraf 10.000 alene i Versaillesparken uden for Paris. Millioner af hjem stod uden elektricitet. Næsten 100 omkom. Alt dette på grund af et stormvejr der varede forholdsvis kort tid. I Danmark kostede orkanen den 3. december syv mennesker livet, og mange blev kvæstet. Stormen væltede så mange træer at det svarer til syv års skovhugst.

¹⁷ Storme betragtes ofte som uberegnelige og ukontrollable hændelser. Men hvad ville der ske hvis den Almægtige gjorde store undergerninger ved at bruge disse enorme kræfter helt målrettet? På Abrahams tid gjorde han noget i den retning. Abraham fik at vide at den der dømmer hele jorden, havde bemærket og vurderet indbyggernes ondskab i to byer, Sodoma og Gomorra. De var så fordærvede at klageskriget over dem var nået op til Gud, som sørgede for at alle de retfærdige blev udfriet fra de dømte byer. Den bibelske beretning fortæller at Jehova derpå „lod svovl og ild regne fra Jehova, fra himmelen,“ ned over de to byer. Også dette var en af Guds undergerninger. Han bevarede de retfærdige og udslettede de uforbederligt onde. — 1 Mosebog 19:24.