Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Når en i familien er syg
    Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
    • 1, 2. Hvordan gjorde Satan brug af tragedier og sygdom i et forsøg på at få Job til at give slip på sin uangribelighed?

      DER er ingen tvivl om at manden Job har haft et lykkeligt familieliv. Bibelen omtaler ham som „større end alle Østens sønner“. Han havde syv sønner og tre døtre, ti børn i alt. Han havde også midlerne til at sørge godt for sin familie. Men vigtigst af alt — han førte an i familiens åndelige aktiviteter og bekymrede sig om sine børns forhold til Jehova. Alt dette gjorde at familien var lykkelig og nært knyttet sammen. — Job 1:1-5.

      2 Dette gik ikke upåagtet hen. Jehova Guds ærkefjende, Satan Djævelen, der konstant er på udkig efter metoder til at få Guds tjenere til at give slip på deres uangribelighed, angreb Job ved at udslette hans lykkelige familie. Dernæst „slog [han] Job med ondartede bylder fra fodsål til isse“. Satan håbede at han ved hjælp af tragedier og sygdom kunne få Job til at gå på kompromis. — Job 2:6, 7.

      3. Hvad var symptomerne på Jobs sygdom?

      3 Bibelen omtaler ikke hvilken sygdom det var der ramte Job. Men den beskriver symptomerne. Hans kød blev dækket med maddiker, og hans hud dannede skorpe og rådnede bort. Han fik en frastødende ånde, og hans krop lugtede grimt. Desuden havde han mange smerter. (Job 7:5; 19:17; 30:17, 30) I al sin kval sad Job i asken og skrabede sig med et potteskår. (Job 2:8) Hvilket ynkværdigt syn!

      4. Hvad oplever alle familier fra tid til anden?

      4 Hvordan ville du reagere hvis du blev ramt af en så alvorlig sygdom? I dag påfører Satan ikke Guds tjenere sygdom sådan som han gjorde i Jobs tilfælde. Men som følge af den menneskelige ufuldkommenhed, dagliglivets stress og det stadig dårligere miljø der omgiver os, kan man kun forvente at nogle i familien fra tid til anden bliver syge. Trods de forholdsregler vi eventuelt tager, er alle modtagelige for sygdom, selv om det er de færreste der lider i den udstrækning Job gjorde. Når en familie rammes af sygdom kan det være en stor prøve. Lad os derfor se hvordan Bibelen hjælper os til at holde ud på trods af denne allestedsnærværende fjende af menneskeheden. — Prædikeren 9:11; 2 Timoteus 3:16.

  • Når en i familien er syg
    Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
    • 7. Hvordan reagerede Jobs kone på hans sygdom, og hvad glemte hun åbenbart?

      7 Det lader til at Jobs kone havde lignende tanker. Man skal huske at hun havde mistet alle sine børn. Efterhånden som disse tragiske begivenheder indtraf, blev hun sikkert mere og mere fortvivlet. Da så hendes tidligere så aktive og energiske mand blev ramt af en smertefuld og afskyelig sygdom, glemte hun tilsyneladende det vigtigste, det som overskyggede alle tragedierne, nemlig det forhold hun og hendes mand havde til Gud. Bibelen siger: „Omsider sagde [Jobs] kone til ham: ’Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!’“ — Job 2:9.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del