Venner der skulle have trøstet

Tre mænd som kendte Job – i beretningen omtales de som hans “venner” – hørte om hans svære situation og rejste hen til ham for at trøste ham. Da de på afstand fik øje på ham, kunne de slet ikke genkende ham. Job var kun en skygge af sig selv – han var forpint af smerte, og hans hud var blevet sort på grund af den alvorlige hudsygdom. Elifaz, Bildad og Sofar, som de tre mænd hed, gjorde meget ud af at virke bedrøvede – de græd højlydt og kastede jord på deres hoveder. Derefter satte de sig tavst på jorden sammen med Job. I en hel uge sad de der, nat og dag, uden at sige et ord. Stilheden var imidlertid ikke et udtryk for ægte omsorg og medfølelse. Det ved vi fordi de ikke stillede Job et eneste spørgsmål. Efter syv dage vidste de altså stadig kun hvad der var tydeligt for alle – at Job havde det frygteligt. – Job 2:11-13; 30:30.

Det var Job der til sidst måtte tage initiativet til en samtale. Med ord der afslørede at han var tappet for al livsglæde, forbandede han den dag han blev født. Han fortalte også om en af de ting der smertede ham allermest – han troede at det var Gud der var årsag til hans forfærdelige situation. (Job 3:1, 2, 23) Jobs tro på Jehova var intakt, men han havde i den grad brug for trøst. Da hans såkaldte venner begyndte at tale, gik det imidlertid op for ham at det var bedre da de ikke sagde noget. – Job 13:5.

Elifaz, der muligvis var den ældste og en del ældre end Job, var den første til at tale. Senere kom de to andre også på banen, og i det store og hele lagde de sig tæt op ad Elifaz’ synspunkter. Noget af det de tre mænd sagde, kan måske umiddelbart have virket rigtigt. De kom med den ene floskel efter den anden om at Gud er ophøjet, at han straffer de onde, og at han belønner de gode. Men lige fra begyndelsen fornemmer man en underliggende fjendtlighed. Elifaz’ logik var utroligt indsnævret: Eftersom Gud er god og straffer de onde og Job i Elifaz’ øjne tydeligvis blev straffet, kunne Jobs problemer kun skyldes at han havde gjort noget forkert. – Job 4:1, 7, 8; 5:3-6.

Job var bestemt ikke enig i det ræsonnement. Han afviste blankt at det skulle være sandt. (Job 6:25) Men efterhånden blev de tre selvudnævnte rådgivere mere og mere overbevist om at Job var skyldig i en skjult synd – han måtte på en eller anden måde fortjene alt det onde der havde ramt ham. Elifaz beskyldte Job for at være arrogant, ond og blottet for gudsfrygt. (Job 15:4, 7-9, 20-24; 22:6-11) Sofar påstod at Job nød at gøre onde ting, og opfordrede ham til at holde op med at synde. (Job 11:2, 3, 14; 20:5, 12, 13) Og Bildad sagde noget særdeles ondskabsfuldt. Han insinuerede at Jobs sønner på en eller anden måde måtte have syndet, og at de derfor fortjente at dø! – Job 8:4, 13.

Er det umuligt at forblive trofast?

De tre mænd gjorde også noget der var endnu værre. De satte ikke bare spørgsmålstegn ved Jobs trofasthed, men hævdede at det i det hele taget var nytteløst at forsøge at være trofast mod Gud. I sin første tale beskrev Elifaz et uhyggeligt møde han havde haft med en dæmon. Den konklusion han drog ud fra denne oplevelse, var helt afsporet og meget skadelig. Han sagde om Gud: “Selv sine tjenere tror han ikke på; han finder fejl hos sine engle.” Hvis denne sataniske tanke havde været sand, ville det betyde at mennesker slet ikke er i stand til at opnå Guds godkendelse. Senere påstod Bildad også at Jobs trofasthed ikke havde den mindste værdi for Gud – den betød ikke mere for ham end en maddikes trofasthed. – Job 4:12-18; 15:15; 22:2, 3; 25:4-6.

Har du nogensinde prøvet at skulle trøste en der er dybt nedtrykt? Det er bestemt ikke let. Men vi kan lære en hel del af Jobs dårlige venner – mest om hvad man ikke skal gøre. I løbet af den endeløse strøm af højtravende ord og fejlagtige ræsonnementer brugte de ikke på noget tidspunkt Jobs navn. De var tydeligvis fuldstændigt ligeglade med Jobs knuste hjerte og kunne slet ikke se at der var behov for at vise ekstra hensyn.a Hvis en du holder af, er ked af det, så gør dit bedste for at være omsorgsfuld, mild og venlig. Dit mål skal være at opmuntre ham og styrke hans tro. Hjælp ham til at stole på Gud og have tillid til at Han er god, barmhjertig og retfærdig. Det var det Job ville have gjort over for sine venner hvis rollerne havde været byttet rundt. (Job 16:4, 5)