Apostelen Johannes var blevet særlig velsignet dengang han var sammen med Jesus. Af Johannes Døbers disciple var han øjensynlig en af de første der blev henvist til Guds lam, og han var også en af de fire der som de første begyndte i heltidstjenesten på Jesu opfordring. (Joh. 1:35-39; Mark. 1:16-20) Han havde et nært forhold til Jesus under hele hans tjeneste; han var den discipel Jesus elskede og som lå på pladsen op mod hans bryst ved den sidste påskehøjtid. (Joh. 13:23; Matt. 17:1; Mark. 5:37; 14:33) Det var ham som Jesus i den gribende scene omkring marterpælen betroede at drage omsorg for Maria, Jesu kødelige moder, og det var ham der løb foran Peter på vej ud til graven da de ville undersøge om det var sandt at Jesus var opstået. — Joh. 19:26, 27; 20:2-4.

2. Hvilke forudsætninger havde Johannes for at skrive et evangelium, hvordan blev han ledet til at skrive det, og hvad var formålet med det?

² Johannes var blevet modnet af næsten 70 års aktiv tjeneste, og de syner han havde set og de tanker han havde gjort sig under sit ensomme fangenskab på øen Patmos, havde han i frisk erindring. Derfor havde han gode forudsætninger for at nedskrive mangt og meget som han længe havde gemt i sit hjerte. Den hellige ånd virkede nu på hans sind så han kunne huske og nedskrive mange dyrebare udtalelser. Hvorfor nedskrev han sin beretning? „For at I [der læser den] kan tro at Jesus er Messias, Guds søn, og for at I, fordi I tror, kan have liv ved hans navn.“ — 20:31.

Selve beretningens fortrolige karakter viser at han ikke blot var apostel men også en af den lille gruppe på tre — Peter, Jakob og Johannes — der ledsagede Jesus ved særlige lejligheder. (Matt. 17:1; Mark. 5:37; 14:33)

⁴ I disse afsluttende vers omtales skribenten som „den discipel som Jesus elskede“. Dette og lignende udtryk forekommer adskillige gange i beretningen, selv om apostelen Johannes’ navn aldrig nævnes. Jesus siger om ham: „Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad vedrører det så dig?“ (Joh. 21:20, 22) Dette tyder på at den omtalte discipel ville leve meget længere end Peter og de andre apostle. Der er således meget der tilkendegiver at apostelen Johannes selv har skrevet det evangelium som bærer hans navn. Det er værd at bemærke hvad Johannes skriver til sidst i sin bog om de profetiske syner han fik af Jesu komme: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ — Åb. 22:20.