-
Bibelens 64. bog — Johannes’ Tredje Brev“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
Skribent: Apostelen Johannes
-
-
Bibelens 64. bog — Johannes’ Tredje Brev“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
1. Hvem var Johannes’ Tredje Brev henvendt til, og hvad ved man om ham?
DETTE brev er skrevet til Gajus, en trofast kristen som Johannes elskede højt. Navnet Gajus var almindeligt på de første kristnes tid. Det forekommer fire gange i andre dele af De Kristne Græske Skrifter og hentyder til mindst tre og sandsynligvis fire forskellige mænd. (Apg. 19:29; 20:4; Rom. 16:23; 1 Kor. 1:14) Man har ikke oplysninger til rådighed der på afgørende måde identificerer den Gajus som Johannes skrev til, med nogen af disse. Alt hvad vi ved om Gajus er at han var medlem af en kristen menighed, at han var en af Johannes’ særlige venner, og at brevet var henvendt til ham personlig, af hvilken grund der hele tiden bruges entalsformen „du“.
2. Hvem har skrevet Johannes’ Tredje Brev, og hvor og hvornår er det skrevet? Begrund dit svar.
2 Eftersom stilen i de indledende og afsluttende hilsener er ligesom i Johannes’ Andet Brev, og skribenten atter kalder sig „den ældste“, kan der ikke være nogen tvivl om at apostelen Johannes også har skrevet dette brev. (2 Joh. 1) Ligheden med de to andre breve i sprog og indhold tyder også på at det er skrevet i Efesus eller omegn, omkring år 98, ligesom disse breve. På grund af dets korthed blev det sjældent citeret af de tidlige skribenter, men sammen med Johannes’ Andet Brev findes det i tidlige fortegnelser over de inspirerede skrifter.a
-