Skribent: Apostelen Johannes

1. (a) Hvordan vil Åbenbaringens billeder virke på Guds tjenere? (b) Hvorfor er Åbenbaringen med rette anbragt sidst i Bibelen?

ER HENSIGTEN med Åbenbaringens billeder at skræmme? Langtfra! Profetiens opfyldelse vil måske slå de onde med rædsel, men for Guds trofaste tjenere gælder den inspirerede indledning og engelens kommentar til sidst: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem.“ „Lykkelig er enhver som overholder ordene i denne skriftrulles profeti.“ (Åb. 1:3; 22:7) Skønt Åbenbaringen er skrevet før Johannes’ fire andre inspirerede bøger, er den med rette anbragt sidst i den samling af 66 inspirerede bøger der udgør vor bibel, for med et altomfattende syn af Guds hensigter med menneskene fører Åbenbaringen sine læsere langt ind i fremtiden og bringer Bibelens betydningsfulde tema, helligelsen af Jehovas navn og hævdelsen af hans suverænitet ved Riget under Kristus, det lovede afkom, frem til sit storslåede klimaks.

2. På hvilken måde kom Åbenbaringen til Johannes, og hvorfor er bogens titel yderst passende?

² Ifølge det vers der angiver titlen er dette „en åbenbaring ved Jesus Kristus, som Gud gav ham . . . Og han udsendte sin engel og fremstillede det gennem ham i tegn for sin træl Johannes“. Johannes blev således kun brugt til at nedskrive åbenbaringen, men er ikke ophavsmand til den. Det er ikke Johannes der åbenbarer noget, og det er ikke rigtigt at kalde bogen for Johannes’ Åbenbaring. (1:1) Da bogen indeholder en åbenbaring om hvad Gud har til hensigt at gøre i fremtiden, er dens græske titel, Apokaʹlypsis (Apokalypsen), der betyder „afdækning“ eller „afsløring“, yderst passende.

3. Hvem viser Åbenbaringen selv at skribenten, Johannes, er, og hvordan bekræfter oldtidens kirkelige forfattere dette?

³ Hvem var den Johannes der i det første kapitel omtales som den der har skrevet Åbenbaringen? Vi får at vide at han var Jesu Kristi træl, at han var en broder der også blev forfulgt og at han var landsforvist til øen Patmos. Det er tydeligt at han var velkendt blandt sine første læsere, siden det ikke var nødvendigt med nogen yderligere præsentation. Det må være apostelen Johannes. Denne slutning bekræftes af de fleste af oldtidens kirkelige forfattere. Papias, der skrev i første halvdel af det andet århundrede, siges at have anset bogen for at være af apostolsk oprindelse. Justinus Martyr, fra det andet århundrede, erklærede i sin „Dialog Med Jøden Tryfon“ (LXXXI): „Der var en mand iblandt os ved navn Johannes, en af Kristi apostle, som profeterede ved en åbenbaring han modtog.“a Irenæus omtaler udtrykkeligt apostelen Johannes som skribenten, og det samme gør Clemens fra Alexandria og Tertullian, der levede i slutningen af det andet og begyndelsen af det tredje århundrede. Den fremragende bibellærde Origenes fra det tredje århundrede sagde: „Johannes, som laa op til Jesu Bryst, som efterlod os eet Evangelium, . . . Han skrev ogsaa Aabenbaringen.“b

4. (a) Hvad kan forklare stilforskellen mellem Åbenbaringen og Johannes’ øvrige skrifter? (b) Hvad viser at Åbenbaringen er en ægte del af de inspirerede skrifter?

⁴ Den omstændighed at der lægges så stor vægt på kærlighed i Johannes’ andre skrifter udelukker ikke at han kan have skrevet den meget kraftfulde og dynamiske Åbenbaringens Bog. Det var ham og hans broder Jakob der blev så harmfulde over samaritanerne i en by at de ville kalde ild ned fra himmelen. Det var grunden til at de fik tilnavnet „Boanerges“ eller „Tordensønner“. (Mark. 3:17; Luk. 9:54) Denne forskel i stilen skulle ikke volde os vanskeligheder, i betragtning af at emnet i Åbenbaringen er anderledes. Det Johannes så i disse syner, var forskelligt fra alt hvad han nogen sinde før havde set. Bogens tydelige overensstemmelse med de øvrige profetiske skrifter viser ubestrideligt at den er en ægte del af Guds inspirerede ord.

5. Hvornår skrev Johannes Åbenbaringen, og under hvilke omstændigheder?

⁵ Ifølge de tidligste vidnesbyrd skrev Johannes Åbenbaringen omkring år 96, cirka 26 år efter Jerusalems ødelæggelse. Det vil sige hen imod slutningen af kejser Domitians regering. Til bekræftelse heraf siger Irenæus i sit værk mod kætterne (Adversus hæreses, V, xxx) om Apokalypsen: „Dette syn blev set for ikke så længe siden, næsten i vor egen tid, ved slutningen af Domitians regering.“c Eusebios og Hieronymus er enige med hensyn til dette vidnesbyrd. Domitian var broder til den Titus der førte de romerske hære mod Jerusalem. Han blev kejser ved Titus’ død, femten år før Åbenbaringens Bog blev skrevet. Han forlangte at blive tilbedt som en gud og antog titlen Dominus et Deus noster (der betyder: „Vor Herre og Gud“). Kejserdyrkelsen blev antaget uden skrupler af dem der dyrkede falske guder, men de første kristne kunne ikke gå på kompromis på dette punkt.d Derfor udbrød der hen imod slutningen af Domitians regering (år 81-96) en voldsom forfølgelse af de kristne. Det menes at være Domitian der forviste Johannes til Patmos. Da Domitian blev snigmyrdet i år 96 efterfulgtes han af den mere frisindede kejser Nerva, der åbenbart løslod Johannes. Det var under fangenskabet på Patmos at Johannes modtog de syner som han skrev ned.