JOHANNES’ tre breve blev sandsynligvis skrevet i år 98 i Efesus og er blandt de inspirerede skrifter der blev skrevet sidst. I de to første breve opmuntres kristne til fortsat at vandre i lyset og til at modstå det omsiggribende frafald.

BLIV VED MED AT VANDRE I LYSET, I KÆRLIGHED OG I TRO

(1 Johannes 1:1–5:21)

Johannes’ første brev, der er stilet til alle som er i samhørighed med Kristus, indeholder gavnlig vejledning som kan hjælpe kristne til at modstå frafald og til at holde fast ved sandhed og retfærdighed. Johannes understreger behovet for fortsat at vandre i lyset, i kærlighed og i tro.

„Hvis vi vandrer i lyset ligesom [Gud] selv er i lyset,“ skriver Johannes, „har vi fællesskab med hinanden.“ Og eftersom kærligheden kommer fra Jehova, siger apostelen: „Lad os fortsat elske hinanden.“ Det er „kærligheden til Gud“ der får os til at ’holde hans bud’, men det er ved troen på Jehova Gud, hans ord og hans søn at vi besejrer verden. — 1 Joh. 1:7; 4:7; 5:3,4.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

2:2; 4:10 — På hvilken måde er Jesus et „sonoffer“? At sone vil sige „at formilde“, eller „at forsone“. Da Jesus gav sit liv som et sonoffer, udvirkede han derved en forsoning ved at tilfredsstille kravet om fuldstændig retfærdighed. På grundlag af dette offer kunne Gud vise barmhjertighed og tilgive synder begået af dem der tror på Jesus. — Joh. 3:16; Rom. 6:23.

2:7, 8 — Hvad er det for et bud Johannes omtaler som både „nyt“ og „gammelt“? Johannes taler om buddet vedrørende selvopofrende broderkærlighed. (Joh. 13:34) Han omtaler det som „gammelt“ fordi Jesus gav dette bud mere end 60 år før Johannes skrev sit første inspirerede brev. De troende havde altså haft buddet „fra begyndelsen“ af deres liv som kristne. Buddet var „nyt“ i den forstand at det ikke blot krævede at man skulle ’elske sin næste som sig selv’, men også at man viste selvopofrende kærlighed. — 3 Mos. 19:18; Joh. 15:12,13.

3:2 — Hvad er det der ’ikke er blevet gjort kendt’ for de salvede kristne, og hvem skal de se „som han er“? Det der ikke er blevet gjort kendt for dem, er hvordan deres åndelige legemer vil være når de er blevet oprejst til liv i himmelen. (Fil. 3:20, 21) Hvad de derimod ved, er at „når [Gud] gøres kendt skal [de] blive som han, for [de] skal se ham som han er“, som Jehova, „Ånden“. — 2 Kor. 3:17, 18.

5:5-8 — Hvordan vidnede vand, blod og ånd om „at Jesus er Guds søn?“ Vandet var et vidne, for da Jesus blev døbt i vand, erklærede Gud selv at han havde godkendt sin søn. (Matt. 3:17) Jesu blod, eller liv, der blev givet „som en tilsvarende løsesum for alle“, viste også at Jesus er Guds søn. (1 Tim. 2:5, 6) Og da den hellige ånd dalede ned over Jesus ved hans dåb, vidnede også den om at han er Guds søn. Den hellige ånd satte Jesus i stand til at ’gå igennem landet og gøre vel og helbrede alle dem som var undertrykt af Djævelen’. — Joh. 1:29-34; Apg. 10:38.

Hvad vi kan lære:

2:9-11; 3:15. Hvis en kristen lader nogen eller noget ødelægge hans broderkærlighed, vandrer han i åndeligt mørke og ved ikke hvor han går hen.