Yderligere begrundelse for de tidsangivelser der er anført i begyndelsen af dette afsnit, findes i Lukas 3:1-3, der viser at Johannes Døber begyndte sin virksomhed med at forkynde og døbe i „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. Dette 15. år strakte sig fra sidste halvdel af år 28 e.v.t. til august eller september år 29 e.v.t. (Se TIBERIUS.) På et tidspunkt under Johannes’ tjeneste kom Jesus til ham og blev døbt. Da Jesus derefter selv begyndte sin gerning, var han „omkring tredive år gammel“. (Lu 3:21-23) I en alder af 30 år, den alder hvori David blev konge, ville Jesus ikke længere være underlagt sine jordiske forældre. — 2Sa 5:4, 5; jf. Lu 2:51.

Ifølge 4 Mosebog 4:1-3, 22, 23, 29, 30 var de levitter som skulle tjene ved helligdommen, „fra trediveårsalderen og opefter“. Det vil sige at en levit eller præst indtrådte i tjenesten når han var 30 år. Det er rimeligt at mene at Johannes Døber, der var levit og søn af en præst, påbegyndte sin tjeneste i en tilsvarende alder, ikke ved templet, naturligvis, men i den særlige opgave som Jehova havde tiltænkt ham. (Lu 1:1-17, 67, 76-79) Den omstændighed at aldersforskellen mellem Johannes og Jesus udtrykkeligt nævnes (to gange), samt overensstemmelsen mellem engelens besøg hos henholdsvis Elisabet og Maria med budskaberne om de to sønners fødsel (Lu 1) giver grund til at tro at deres tjeneste fulgte det samme mønster tidsmæssigt, det vil sige at Johannes (som Jesu forløber) begyndte sin tjeneste ca. seks måneder før Jesus begyndte sin.

Eftersom Jesu død fandt sted i forårsmåneden nisan, må han have begyndt sin tjeneste, der ifølge Daniel 9:24-27 skulle strække sig over tre og et halvt år, om efteråret, omkring etanim måned (september/oktober). Det vil sige at Johannes må have begyndt sin tjeneste om foråret i år 29 e.v.t.