Jonas’ syn på mennesker — en skarp kontrast

6. Hvordan reagerede ninevitterne på Jonas’ forkyndelse?

⁶ Lad os nu se på det andet eksempel, nemlig profeten Jonas. I dette tilfælde var det byen Nineve der var dømt til ødelæggelse. Jonas fik besked på at bekendtgøre for byen at dens ondskab var ’steget op for Jehovas ansigt’. (Jonas 1:2) Med forstæder var Nineve en stor by — „det tog tre dage at gå igennem den“. Da Jonas omsider adlød Gud og gik ind i Nineve, blev han ved med at forkynde: „’Kun fyrre dage til, så skal Nineve omstyrtes.’ Da troede folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en faste og klædte sig i sæk“. Selv Nineves konge angrede. — Jonas 3:1-6.

7. Hvordan betragtede Jehova ninevitternes sindsændring?

⁷ Hvilken kontrast til Sodomas indbyggere! Hvordan betragtede Jehova de angrende ninevitter? Vi læser i Jonas 3:10 at „den sande Gud [fortrød] den ulykke han havde talt om at volde dem, og voldte den ikke“. Jehova „fortrød“ i den forstand at han ændrede mening med hensyn til ninevitterne fordi de havde ændret sind. Guds normer var de samme, men han forandrede sin beslutning da han så at ninevitterne angrede. — Malakias 3:6.

8. Hvorfor blev Jonas misfornøjet?

⁸ Hvordan reagerede Jonas da det gik op for ham at Nineve ikke ville blive ødelagt? Så han tingene fra Jehovas synsvinkel? Nej, for der siges: „Det mishagede i høj grad Jonas, og han blev optændt af vrede.“ Hvad gjorde Jonas ellers? Han bad til Jehova og sagde: „Åh, Jehova, var det ikke dét jeg sagde mens jeg endnu var i mit eget land? Det var jo derfor jeg først flygtede til Tarsis; jeg véd jo at du er en nådig og barmhjertig Gud, som er sen til vrede og rig på loyal hengivenhed, og som fortryder ulykken.“ (Jonas 4:1, 2) Jonas kendte Jehovas egenskaber. Men på dette tidspunkt var profeten blevet misfornøjet og havde ikke samme syn på Nineves angrende indbyggere som Gud havde.

9, 10. (a) Hvilken anskuelsesundervisning benyttede Jehova over for Jonas? (b) Hvorfor kan vi gå ud fra at Jonas til sidst fik samme syn på ninevitterne som Jehova havde?

⁹ Jonas gik ud af Nineve, byggede sig en løvhytte og satte sig i skyggen under den „indtil han havde set hvad der skete med byen“. Jehova lod en flaskegræskarplante vokse op til at skygge for Jonas, men næste dag visnede planten. Da Jonas blev vred over det, sagde Jehova: „Du ynkedes over flaskegræskarplanten . . . Skulle jeg så ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre — foruden mange husdyr?“ (Jonas 4:5-11) Hvor kunne dette lære Jonas meget om Jehovas syn på mennesker!

¹⁰ Der siges ikke noget om hvordan Jonas reagerede på Guds udtalelse om at ynkes over folkene i Nineve. Men profeten må have korrigeret sit syn på de angrende ninevitter, for Jehova brugte ham til at nedskrive denne inspirerede beretning.

12. Hvorfor kunne vi nemt få samme holdning som Jonas, og hvad kan vi gøre ved det?

¹² Det er helt på sin plads at længes efter at det onde bliver fjernet. (Habakkuk 1:2, 3) Men det er så nemt at få samme holdning som Jonas og ikke bekymre sig om de mennesker der måske gerne vil ændre sind. Det gælder især hvis vi bliver ved med at møde folk der er apatiske, fjendtlige eller endog aggressive over for os når vi besøger dem for at fortælle dem budskabet om Riget. Vi kunne let glemme at der stadig er nogle som Jehova vil redde ud af denne onde verdensordning. (Romerne 2:4) Hvis en alvorlig selvransagelse viser at vi har blot en snert af den holdning Jonas havde til ninevitterne, kan vi bede Jehova hjælpe os til i stedet at betragte folk fra hans synsvinkel.