Josef i Ægypten. Næsten 200 år efter Abrahams ophold i Ægypten blev Jakobs søn Josef solgt til en midjanitisk-ismaelitisk karavane, der drog til Ægypten og solgte ham videre til en embedsmand ved Faraos hof (1750 f.v.t.). (1Mo 37:25-28, 36) Som Josef senere forklarede sine brødre, tillod Gud dette for siden at holde Jakobs familie i live under en usædvanlig hungersnød. (1Mo 45:5-8) Beretningen om de vigtigste begivenheder i Josefs liv tegner et helt igennem nøjagtigt billede af livet i Ægypten. (Se JOSEF, 1.) Titler, skikke, klædedragt, brugen af magi og mange andre enkeltheder der nævnes i beretningen, bekræftes af oplysninger fra ægyptiske monumenter, billeder og skrifter. Den måde hvorpå Josef blev indsat som vicekonge (1Mo 41:42), svarer således nøje til det ceremoniel der skildres i ægyptiske inskriptioner og på ægyptiske vægmalerier. — 1Mo 45–47.

Ægypternes uvilje mod at spise sammen med hebræerne, som kom til udtryk i forbindelse med det måltid Josef serverede for sine brødre, kan have været forårsaget af religiøs eller racemæssig stolthed og fordom, eller den kan have været forbundet med deres afsky for hyrder. (1Mo 43:31, 32; 46:31-34) Denne afsky skyldtes muligvis et ægyptisk kastesystem, ifølge hvilket hyrderne befandt sig på et af de laveste trin. Det er også muligt at de der søgte græsning til hjorde, var ildesete fordi der ikke var så meget agerland til rådighed.

„Hyksostiden“. Mange bibelkommentatorer mener at Josef og hans fader og dennes familie kom til Ægypten i den såkaldte Hyksostid. Merrill Unger skriver imidlertid at denne periode i den ægyptiske historie „desværre ligger hen i dybt mørke, og man ved stadig ikke ret meget om Hyksos-erobringen“. — Archaeology and the Old Testament, 1964, s. 134.

Ifølge nogle forskere udgjorde Hyksoskongerne det 13. til 17. dynasti og herskede i 200 år, mens andre kun regner dem til det 15. og 16. dynasti, hvis herredømme strakte sig over halvandet hundrede eller måske kun hundrede år. Navnet Hyksos skal ifølge nogle betyde „hyrdekonger“, mens det ifølge andre betyder „fremmedfyrster“. Formodningerne om deres afstamning eller nationalitet har været endnu mere varierede. Både indoeuropæere fra Kaukasus eller måske Centralasien, hetitter, syrisk-palæstinensiske herskere (kana’anæere eller amoritter) og arabiske stammer er blevet foreslået.

Eftersom det var ved guddommeligt forsyn Josef opnåede sin magt og israelitterne blev velsignet, er det ikke nødvendigt at finde en anden begrundelse i form af venlige „hyrdekonger“. (1Mo 45:7-9) Det er muligt at Manethos beretning, som hele Hyksosteorien i virkeligheden bygger på, afspejler en forvansket overlevering der går tilbage til tidligere ægyptiske forsøg på at bortforklare hvad der skete under israelitternes ophold i landet. Den enorme indvirkning som ophøjelsen af Josef havde på landet (1Mo 41:39-46; 45:26), den dybtgående forandring hans administration medførte, idet ægypterne solgte deres jord og til sidst sig selv til Farao (1Mo 47:13-20), den 20 procents skat de derefter måtte betale af deres afgrøde (1Mo 47:21-26),

— alt dette var afgjort noget der krævede en forklaring fra officiel ægyptisk side.