-
Har du haft en tjenesteforrettighed? Kan du få en sådan igen?Vagttårnet – 2009 | 15. august
-
-
Det sker sjældent at man får alle sine tjenesteprivilegier tilbage på én gang. Men med tiden kan det være at man igen får betroet nogle mindre ansvarsopgaver. Hvis man tager imod disse og gør sit bedste for at varetage dem, vil det ofte medføre at man får flere opgaver. Dermed være ikke sagt at det nødvendigvis er let. Der kan komme mange skuffelser undervejs. Ikke desto mindre vil en villig indstilling og udholdenhed føre til gode resultater.
Det er Jakobs søn Josef et godt eksempel på. Uforskyldt blev han som 17-årig solgt som slave af sine brødre. (1 Mos. 37:2, 26-28) Han havde sikkert aldrig forestillet sig at hans egne brødre kunne finde på at behandle ham sådan. Men han var villig til at få det bedste ud af situationen, og med Jehovas velsignelse ’kom han til at forestå sin herres hus’. (1 Mos. 39:2) Senere blev Josef kastet i fængsel. Trods det forblev han trofast, og Jehova var med ham; derfor fik han til sidst en meget betroet opgave i fængselet. — 1 Mos. 39:21-23.
Josef vidste ikke at alt dette tjente et formål. Han fortsatte blot med at gøre hvad han kunne under de givne omstændigheder. Som følge af det kunne Jehova bruge ham til bevaring af den slægtslinje som førte til det lovede afkom. (1 Mos. 3:15; 45:5-8) Selvom ingen af os kan forvente at blive brugt i så vigtig en opgave som Josefs, viser den inspirerede beretning at Jehovas hånd er involveret når hans tjenere får visse privilegier. Lad os altid holde vejen åben for dette ved at efterligne Josef.
-
-
Har du haft en tjenesteforrettighed? Kan du få en sådan igen?Vagttårnet – 2009 | 15. august
-
-
Vær tålmodig og villig. Det Josef blev udsat for, kunne let have fået ham til at blive hadefuld og hævngerrig. Men i stedet voksede han i indsigt og barmhjertighed. (1 Mos. 50:15-21) Hvis du er blevet skuffet, så vær tålmodig. Lad dig villigt oplære af Jehova.
-