De kom ud for svære prøvelser

Som syttenårig stod Josef over for et vanskeligt problem i sin egen familie. Hans ældre brødre lagde mærke til at deres far, Jakob, „elskede [Josef] mere end alle hans brødre“. Derfor „kom de til at hade ham, og de kunne ikke tale fredeligt til ham“. (1 Mosebog 37:4) Det er let at forestille sig hvor belastende og stressende denne situation må have været for Josef. Hans brødres had blev til sidst så stærkt at de solgte ham som træl. — 1 Mosebog 37:26-33.

Mens Josef var træl i Ægypten, måtte han modstå umoralske tilnærmelser fra sin herres hustru. Hun blev vred over at blive afvist og beskyldte falskeligt Josef for at have forsøgt at voldtage hende. Han blev ’overgivet til fængselet’, og „med fodjern mishandlede de hans fødder; hans sjæl blev lagt i jern“. (1 Mosebog 39:7-20; Salme 105:17, 18) Hvor må det have været svært! I 13 år blev han enten holdt som træl eller var i fængsel, udelukkende på grund af andres uretfærdige handlinger mod ham, hvoraf nogle var begået af medlemmer af hans egen familie. — 1 Mosebog 37:2; 41:46.

Giv slip på vrede og bitterhed

For det første nægtede disse trofaste mænd at lade sig opsluge af bitterhed og vrede. Mens Josef var i fængsel, kunne han let have været negativ og dvælet ved hvordan hans brødre havde forrådt ham, og måske forestillet sig en måde han kunne hævne sig på hvis han nogen sinde fik dem at se igen. Hvordan ved vi at Josef afviste den slags nedbrydende tanker? Læg mærke til hans reaktion da hans brødre kom til Ægypten for at købe korn og han derved fik mulighed for at tage hævn. Beretningen lyder: „Så vendte [Josef] sig bort fra dem og græd. . . . Derpå gav Josef påbud, og [hans tjenere] gav sig til at fylde [brødrenes] lastsække med korn. Man skulle også lægge deres penge tilbage i hver enkelts sæk og give dem proviant til rejsen.“ Da Josef senere sendte sine brødre af sted for at de kunne bringe deres far med til Ægypten, opfordrede han dem til ’ikke at skændes på vejen’. Josefs ord og handlinger viser at han ikke havde ladet bitterhed og vrede ødelægge sit liv. — 1 Mosebog 42:24, 25; 45:24.

Få det bedste ud af situationen

Noget andet vi kan lære, er ikke at lade de omstændigheder vi befinder os i, tage magten fra os. Man kan blive så optaget af alt det man ikke kan gøre noget ved, at man glemmer det man kan gøre noget ved. De ydre omstændigheder begynder så at sige at styre ens liv. Sådan kunne det også være gået Josef. Men han valgte i stedet at få det bedste ud af situationen. Mens Josef var træl, ’blev han ved med at finde yndest i sin herres øjne og opvartede ham til stadighed, så han satte ham over sit hus’. Det samme gjaldt da han var i fængsel. Som følge af Jehovas velsignelse og Josefs flid „overgav fængselsøversten alle de fanger som var i fængselet, i Josefs hånd, og med hensyn til alt hvad de gjorde dér, var han den der fik det gjort.“ — 1 Mosebog 39:4, 21-23.

Vent på Jehova

Noget tredje vi kan lære, er at vente på Jehova i stedet for at ty til ubibelske metoder i håb om at ændre vores situation. Disciplen Jakob skrev: „Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ (Jakob 1:4) Hvordan får udholdenheden „sit arbejde fuldendt“? Det gør den ved at man lader prøvelsen gå sin gang uden at forsøge at bringe den hurtigt til ophør ved hjælp af ubibelske metoder. Troen vil da blive prøvet og lutret, og dens styrkende kraft vil komme tydeligt til udtryk. Josef og David viste en sådan udholdenhed. De søgte ikke at løse deres problemer på en måde der kunne vække Jehovas mishag. I stedet bestræbte de sig for at få det bedste ud af deres situation. De ventede på Jehova, og det førte til store velsignelser for dem! De blev begge brugt af Jehova til at udfri og lede hans folk. — 1 Mosebog 41:39-41; 45:5; 2 Samuel 5:4, 5.

Jehova vil holde dig oppe

Det kan have en positiv indvirkning på os at grunde over hvordan bibelske personer som Josef og David forholdt sig til skuffelser og vanskelige situationer. Beretningerne om dem fylder ganske vist kun få sider i Bibelen, men deres prøvelser varede ved i mange år. Spørg dig selv: ’Hvordan lærte disse tjenere for Gud at acceptere deres omstændigheder? Hvordan bevarede de glæden? Hvilke egenskaber måtte de opdyrke?