-
Bibelens 1. bog — Første Mosebog (Genesis)“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
25. Hvilke begivenheder fører til at Josef bliver træl i Ægypten?
25 Til Ægypten for at redde liv (37:2–50:26). Jehova viser Josef sin bevågenhed og lader ham få nogle drømme, og det bliver årsag til at hans ældre brødre hader ham. Brødrene lægger planer om at dræbe ham, men sælger ham i stedet til nogle ismaelitiske købmænd som drager forbi. Så dypper de Josefs stribede kjortel i blodet fra en gedebuk og fremviser den for Jakob som bevis for at hans 17-årige søn er blevet dræbt af et vilddyr. Josef tages med til Ægypten og sælges til Potifar, øversten for Faraos livvagt.
-
-
Bibelens 1. bog — Første Mosebog (Genesis)“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
27. Hvordan bliver Josef førsteminister i Ægypten?
27 Imidlertid velsigner Jehova Josef i Ægypten, og han bliver en mægtig mand i Potifars hus. Dog kommer han i vanskeligheder da han nægter at vanære Guds navn og bedrive utugt med Potifars hustru; hun retter falske beskyldninger mod ham, hvorefter han bliver kastet i fængsel. Dér lader Jehova ham tyde hvad to medfanger, nemlig Faraos mundskænk og bager, drømmer. Da Farao senere har en drøm der bekymrer ham meget, bliver han gjort opmærksom på Josefs evner, hvorpå Josef straks hentes op til Farao. Josef glemmer ikke at give Gud æren da han tyder drømmen, der går ud på at syv års overflod skal efterfølges af syv års hungersnød. Farao indser at „Guds ånd“ hviler over Josef, og udnævner ham til førsteminister for at han kan tage sig af de problemer der opstår. (1 Mos. 41:38) Josef, der nu er 30 år, administrerer fornuftigt og oplagrer fødevarer i løbet af de syv år med overflod. Under den påfølgende hungersnød, der plager hele verden, sælger han korn til Ægyptens og andre landes folk, der kommer til ham for at få fødevarer.
28. Hvilke begivenheder fører til at Jakob og hans hus flytter til Ægypten?
28 Til sidst må Jakob sende sine ti ældste sønner til Ægypten efter korn. Josef genkender dem, men de genkender ikke ham. Han tilbageholder Simeon som gidsel og forlanger af de øvrige at de bringer den yngste broder med sig næste gang de kommer efter korn. Da de ni sønner vender tilbage med Benjamin, giver Josef sig til kende og udtrykker at han har tilgivet de ti skyldige. Så befaler han dem at hente Jakob, så de alle kan opholde sig i Ægypten under hungersnøden. På den måde kommer Jakob til Ægypten sammen med 66 af sine efterkommere. Farao giver dem den bedste del af landet, Gosens land, at bo i.
29. Hvilken betydningsfuld række profetier fremsætter Jakob på sit dødsleje?
29 På sit dødsleje velsigner Jakob Efraim og Manasse, Josefs sønner, og kalder derefter sine egne tolv sønner sammen for at fortælle dem hvad der vil hænde dem i „de sidste dage“. (49:1) Han udtaler nu en række detaljerede profetier, der alle sammen går i opfyldelse på bemærkelsesværdig måde.d Her forudsiger han at scepteret vil forblive i Judas stammes besiddelse indtil Silo (der betyder „han hvis den er“, „han som den tilhører“), det lovede afkom, kommer. Efter at Jakob således har velsignet overhovederne for de tolv stammer og givet dem påbud om at begrave ham i det forjættede land, dør han i en alder af 147 år. Josef tager sig fortsat af sine brødre og deres husstande indtil han selv dør i en alder af 110 år. Inden sin død giver han udtryk for sin tro på at Gud vil bringe israelitterne tilbage til deres land, og han befaler at de skal tage hans ben med til det forjættede land.
-