Inde i byen skændtes og stredes rivaliserende grupper; en stor del af fødevareforsyningen blev ødelagt, og de der blev grebet i at ville flygte fra byen, blev dræbt som forrædere. Josefus, som er kilden til disse oplysninger, fortæller at hungersnøden efterhånden blev så alvorlig at folk begyndte at tygge læder og at spise halm, ja endda deres egne børn. (Jf. Kl 2:11, 12, 19, 20; 5Mo 28:56, 57.)

Josefus anslår tallet på de døde til 1.100.000, men der var også nogle som overlevede. (Jf. Mt 24:22.) I alt 97.000 blev taget til fange, hvoraf mange blev ført som slaver til Ægypten eller blev dræbt med sværd eller af vilde dyr i de romerske provinsers arenaer. Også dette opfyldte en guddommelig profeti. — 5Mo 28:68.

Hele byen blev jævnet med jorden, og kun tårnene af Herodes’ palads og en del af den vestlige bymur blev stående som et vidnesbyrd for senere generationer om hvor stærkt et forsvar der her var kommet til kort. Josefus fortæller: „Hele resten af ringmuren om byen jævnede sejrherrerne så grundigt med jorden, at ingen fremtidige besøgende nogensinde ville tro, at der her havde boet mennesker.“ (Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 7. bog, 1. kap., 1. afsnit)

Trods ordrer om at templet skulle skånes, blev det stukket i brand og plyndret. Ifølge Josefus skete dette på årsdagen for Nebukadnezars ødelæggelse af det første tempel mange hundrede år tidligere. Han fortæller også at arkivet med stammernes og slægternes stamtavler og fortegnelserne over deres arvelodder blev stukket i brand. (Den jødiske krig, 6. bog, 4. kap., 5. afsnit; 2. bog, 17. kap., 6. afsnit; 6. bog, 6. kap., 3. afsnit)