2. Hvordan bar Zefanias’ forkyndelse frugt, men hvorfor kun midlertidigt?

² Zefanias’ anstrengelser bar frugt. Kong Josias, der havde besteget tronen i en alder af otte år, begyndte i sit tolvte regeringsår „at rense Juda og Jerusalem“. Han udryddede falsk religion, reparerede „Jehovas hus“ og genindførte fejringen af påsken. (2 Krøn., kap. 34, 35) Kong Josias’ reformer var dog kun midlertidige, for han blev efterfulgt af tre sønner og en sønnesøn som alle gjorde ’hvad der var ondt i Jehovas øjne’. (2 Krøn. 36:1-12) Det skete alt sammen som en opfyldelse af Zefanias’ ord: „Jeg [vil] rette min opmærksomhed mod fyrsterne og kongens sønner og . . . dem der fylder deres herrers hus med vold og svig.“ — Zef. 1:8, 9.

3. Hvornår og hvor profeterede Zefanias, og hvilke to sider har bogens budskab?

³ Af ovennævnte omstændigheder synes det at fremgå at „Jehovas ord . . . kom til Zefanias“ nogen tid før 648 f.v.t., Josias’ tolvte år.

10. Hvilken gavn gjorde Zefanias’ profeti i kong Josias’ dage?

¹⁰ Kong Josias var en af dem der gav agt på Zefanias’ advarselsbudskab, og han havde i høj grad gavn af det. Han gik i gang med omfattende religiøse reformer. Derved fandt man også den lovbog der var blevet borte da Jehovas hus gik i forfald. Josias blev grebet af sorg da han ved oplæsningen af bogen hørte hvilke følger ulydighed ville få, og således ved et andet vidne, nemlig Moses, fik bekræftet det som Zefanias hele tiden havde profeteret. Josias ydmygede sig nu for Gud, med det resultat at Jehova lovede ham at den forudsagte ødelæggelse ikke skulle komme i hans levetid. (5 Mos., kap. 28-30; 2 Kong. 22:8-20) Landet var blevet skånet for en katastrofe! Det varede dog ikke længe, for Josias’ sønner fulgte ikke deres faders gode eksempel. Men for Josias og hans folk var „Jehovas ord som kom til Zefanias“ i allerhøjeste grad gavnligt. De gav nemlig agt på det. — Zef. 1:1.