-
Tjeneste i „de sidste dage“Gud taler til os gennem Jeremias
-
-
Efter to år blev Amon myrdet, og hans otte år gamle søn Josias kom på tronen i 659 f.v.t.
6 Under Josias’ 31 år lange regeringstid begyndte Babylon at få overtaget over Assyrien. Josias så dette som en mulighed for at Juda kunne frigøre sig fra fremmede magters overherredømme. I modsætning til sin far og farfar tjente Josias trofast Jehova og gennemførte store religiøse reformer. (2 Kong. 21:19–22:2) I sit 12. regeringsår ødelagde Josias offerhøjene, de hellige pæle og afgudsbillederne i hele sit rige, og senere gav han befaling om at Jehovas tempel skulle istandsættes. (Læs Anden Krønikebog 34:1-8). Interessant nok var det i Josias’ 13. regeringsår (647 f.v.t.) at Jeremias begyndte sin profetgerning.
Hvis du havde været en profet på Jeremias’ tid, hvordan ville du så have følt det?
7, 8. (a) Hvordan adskilte kong Josias sig fra sine forgængere Manasse og Amon? (b) Hvad kendetegnede Josias? (Se rammen på side 20).
7 Mens templet blev istandsat, i den gode kong Josias’ 18. regeringsår, fandt ypperstepræsten „lovbogen“. Kongen lod sin statsskriver læse den højt for ham. Josias forstod at hans folk havde syndet, så han rådspurgte Jehova gennem profetinden Hulda og tilskyndede indtrængende sine undersåtter til at holde Guds bud. Hulda oplyste Josias om at Jehova ville bringe „ulykke“ over Judas folk på grund af deres troløshed. Men fordi Josias havde vist at han ønskede at fremme den rene tilbedelse, ville ulykken ikke komme i hans levetid. — 2 Kong. 22:8, 14-20.
8 Kong Josias tog igen fat på at fjerne alt hvad der havde tilknytning til afgudsdyrkelse. Han gik endog så vidt at han trængte ind i det område som havde hørt under nordriget Israel, for at nedbryde offerhøjen og alteret i Betel. Han organiserede også en enestående fejring af påsken. (2 Kong. 23:4-25) Tænk på hvor meget dette må have glædet Jeremias! Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at få folket til at ændre handlemåde. Manasse og Amon havde fået folket til at være så optaget af fordærvet afgudsdyrkelse at der var meget lidt interesse for den sande tilbedelse. Gud lod Jeremias påpege at Judas folk, på trods af Josias’ reformer, havde lige så mange guder som de havde byer. Jeremias’ landsmænd var som en utro hustru — de havde forladt Jehova og bedrevet utugt med fremmede guder. Jeremias erklærede: „Lige så talrige som Jerusalems gader er de altre I har rejst for Skændselen, altre til at bringe røgofre på til Ba’al.“ — Læs Jeremias 11:1-3, 13.
9. Hvilke internationale begivenheder prægede de sidste år af Josias’ regeringstid?
9 Ligesom Jeremias’ budskab ikke fik jøderne til at ændre sind, ændrede det heller ikke noget ved den magtkamp der var mellem de omliggende nationer. I 632 f.v.t. besejrede babyloniernes og medernes samlede styrker Nineve, den assyriske hovedstad. Tre år senere førte Ægyptens Farao Neko sin hær nordpå for at hjælpe de hårdt pressede assyrere. Af årsager som ikke er nævnt i Bibelen, forsøgte Josias at drive de ægyptiske styrker tilbage ved Megiddo, men han blev dødeligt såret. (2 Krøn. 35:20-24) Hvilke politiske og religiøse forandringer ville kongens tragiske død medføre for Juda? Og hvilke nye udfordringer ville Jeremias komme til at stå over for?
DET RELIGIØSE KLIMA ÆNDRER SIG
10. (a) I hvilken forstand ligner vores tid den tid der fulgte efter Josias’ død? (b) Hvordan kan det gavne os at se nærmere på Jeremias’ eksempel?
10 Forestil dig hvordan Jeremias må have følt det da han fik at vide at Josias var død. Han udtrykte sin sorg i klagesange over kongen. (2 Krøn. 35:25) Det var i forvejen en urolig tid, hvor den internationale ustabilitet lagde pres på Juda. De rivaliserende magter — Ægypten, Assyrien og Babylon — kæmpede om at få kontrol over området. Og det religiøse klima i Juda havde ændret sig efter Josias’ død. Efter et styre der i det store og hele var gunstigt stemt over for Jeremias’ profetgerning, begyndte nu en tid med et styre der var ham fjendtligt stemt.
-