Jehovas glæde er vor fæstning

„Denne dag er hellig for vor Herre, og vær ikke kede af det, for Jehovas glæde er jeres fæstning.“ — NEHEMIAS 8:10.

1, 2. (a) Hvad er en fæstning? (b) Hvordan viste David at han søgte tilflugt hos Jehova?

JEHOVA er en urokkelig fæstning. En fæstning er et befæstet sted hvor man kan søge sikkerhed og overleve. David, der levede i fortidens Israel, betragtede Gud som sin fæstning. Lad os se nærmere på en sang som David komponerede til den Højeste „den dag Jehova havde udfriet ham af alle hans fjenders hånd og af Sauls hånd“. — Salme 18, overskriften.

² David indleder sin trosstyrkende sang med ordene: „Jeg er dig hengiven, Jehova min styrke. Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham, mit skjold og mit frelseshorn, mit tilflugtsbjerg.“ (Salme 18:1, 2) Den retskafne David var uretfærdigt blevet erklæret fredløs og blev efterstræbt af kong Saul; han søgte derfor tilflugt hos Jehova, ligesom man søger tilflugt i en fæstning for at overleve.

3. Hvorfor erfarede jøderne på Ezras tid „stor fryd“?

³ Den glæde Jehova kan skænke os, er som en sikker fæstning for dem der vandrer uangribeligt på hans vej. (Ordsprogene 2:6-8; 10:29) For at opnå glæden fra Gud må man selvfølgelig gøre Guds vilje. I den forbindelse er det godt at tænke på det der skete i Jerusalem i år 468 f.v.t. Den skriftlærde Ezra og andre bibragte folket forståelse ved at oplæse Loven og forklare den. Derefter fik folket denne opfordring: „Gå hen og spis fede retter og drik søde drikke og send noget af maden til dem der ikke er tilberedt noget til; for denne dag er hellig for vor Herre, og vær ikke kede af det, for Jehovas glæde er jeres fæstning.“ Da jøderne anvendte den kundskab de havde opnået og holdt en glædebringende løvhyttefest, resulterede det i „stor fryd“. (Nehemias 8:1-12) De der betragtede ’Jehovas glæde som deres fæstning’, blev styrket gennem tilbedelsen og tjenesten for ham. Og eftersom israelitterne dengang oplevede at Jehovas glæde var deres fæstning, kan vi forvente at Guds tjenere i dag også er glade. Hvilke grunde har vi til at være glade nu i tiden?

„Du skal ikke andet end fryde dig“

4. Nævn en særlig grund til at Jehovas tjenere kan være glade.

⁴ En af de særlige grunde Jehovas Vidner har til at fryde sig, er at Jehova sørger for at de kan samles. Jehovas Vidners kreds- og områdestævner er til stor glæde for dem, ligesom de årlige højtider var til glæde for israelitterne. Israels folk fik følgende påbud vedrørende løvhyttefesten: „I syv dage skal du holde højtid for Jehova din Gud på det sted som Jehova udvælger, fordi Jehova din Gud vil velsigne dig i hele din afgrøde og i alt hvad din hånd gør, og du skal ikke andet end fryde dig.“ (5 Mosebog 16:13-15) Gud ønskede altså at de skulle fryde sig. Det bør kristne også gøre, for apostelen Paulus gav sine trosfæller denne tilskyndelse: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — Filipperne 4:4.

5. (a) Hvad er glæde, og hvordan opnår kristne den? (b) Hvordan kan vi erfare glæde trods trængsler?

⁵ Eftersom Jehova ønsker at vi skal være glade, giver han os glæde som en af sin hellige ånds frugter. (Galaterne 5:22, 23) Glæde er den behagelige følelse der opstår ved erhvervelse af eller forventning om et gode. Det er en tilstand af lykke, nogle gange jubel. Denne frugt af Guds hellige ånd holder os oppe når vi prøves. „For den glæde der lå foran ham [Jesus], udholdt [han] en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ (Hebræerne 12:2) Disciplen Jakob skrev: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ Men hvad nu hvis vi ikke ved hvad vi skal gøre under en bestemt prøve? Så kan vi tillidsfuldt bede om visdom til at stå den igennem. Når vi handler i overensstemmelse med himmelsk visdom, sætter det os i stand til at løse problemer eller holde ud under vedvarende prøvelser uden at miste Jehovas glæde. — Jakob 1:2-8.

6. Hvilket forhold er der mellem den sande tilbedelse og glæde?

⁶ Den glæde Jehova giver, styrker os til at fremme den sande tilbedelse. Det var det der skete på Nehemias’ og Ezras tid. De jøder der dengang lod Jehovas glæde være deres fæstning, fik styrke til at fremme den sande tilbedelse. Og samtidig med at de fremmede tilbedelsen af Jehova, fik de større glæde. Sådan forholder det sig også i dag. Som Jehovas tilbedere har vi grund til stor glæde. Lad os derfor se nærmere på nogle af de mange grunde vi har til at være glade.

Vort forhold til Gud gennem Kristus

7. Hvilken grund har kristne til at være glade for deres forhold til Jehova?

⁷ Det at vi ejer et nært forhold til Jehova gør os til det lykkeligste folk på jorden. Før vi blev kristne var vi en del af det uretfærdige menneskesamfund der er ’mentalt formørket og udelukket fra det liv der hører Gud til’. (Efeserne 4:18) Vi er lykkelige for at vi ikke længere er udelukkede fra det liv der hører Jehova til. Men det kræver en indsats at bevare hans gunst. Vi må ’forblive i troen, grundfæstede og faste, og ikke rykkes bort fra håbet som hører den gode nyhed til’. (Kolossenserne 1:21-23) Vi kan glæde os over at Jehova har draget os til sin søn i overensstemmelse med Jesu egne ord: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Hvis vi virkelig værdsætter vort dyrebare forhold til Gud gennem Kristus, vil vi vogte os for at gøre noget der kunne ødelægge dette forhold.

8. Hvordan har Jesus bidraget til vor glæde?

⁸ Det er en stor glæde at vi kan få vore synder tilgivet gennem tro på Jesu genløsningsoffer, for det er denne tro der gør det muligt for os at nærme os Gud. Ved med overlæg at vælge syndens vej bragte vor forfader Adam død over hele menneskeheden. Apostelen Paulus forklarede imidlertid: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ Han skrev endvidere: „Ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, blevet at de erklæres retfærdige til liv. For ligesom de mange gennem det ene menneskes ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes lydighed blive stillet som retfærdige.“ (Romerne 5:8, 18, 19) Vi kan glæde os over at Jehova Gud ønsker at genløse dem af Adams efterkommere der ønsker at benytte denne kærlige ordning.

Religiøs frihed og indsigt

9. Hvorfor er Jehovas Vidner lykkelige i religiøs henseende?

⁹ Vi har også grund til at glæde os over at vi er blevet udfriet fra Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Det er sandheden fra Gud der har frigjort os. (Johannes 8:32) Når vi er udfriet fra denne religiøse skøge, er vi ikke delagtige med hende i hendes synder, og vil derfor ikke rammes af hendes plager eller blive udslettet sammen med hende. (Åbenbaringen 18:1-8) Det er en stor glæde at vi kan undslippe alt dette.

10. Hvilken indsigt glæder vi os over som Jehovas folk?

¹⁰ Det medfører desuden stor glæde at forstå og leve efter Guds ord. Frigjort fra den falske religions indflydelse kan vi glæde os over den stadig større åndelige forståelse der tilvejebringes af vor himmelske Fader gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Af alle de mennesker der bor på jorden, er det kun dem der helt har viet sig til Jehova der ejer hans hellige ånd og har den rette forståelse af hans ord og hans vilje. Det er som Paulus sagde: „Det er os Gud har åbenbaret det [han har beredt dem der elsker ham] gennem ånden, for ånden ransager alt, endog Guds dybder.“ (1 Korinther 2:9, 10) Vi kan være taknemmelige og glade for at vi nyder gavn af den progressive forståelse der omtales i Ordsprogene 4:18: „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“

Håbet om Riget og om evigt liv

11. Hvordan har andre fået del i det glædebringende håb om Riget?

¹¹ Håbet om Riget gør os også glade. (Mattæus 6:9, 10) Som Jehovas vidner har vi i lang tid forkyndt at Guds rige er menneskenes eneste håb. I 1931 antog vi navnet Jehovas Vidner ved en resolution der begejstret blev vedtaget ved 51 stævner rundt om i verden. (Esajas 43:10-12) Denne resolution og et vigtigt stævneforedrag der blev holdt af J. F. Rutherford (Vagttårnsselskabets daværende præsident), blev udgivet i brochuren Riget, Verdens Haab. Den indeholdt også en anden resolution som blev vedtaget ved dette stævne, en resolution som anklagede kristenheden for dens frafald og for at vise foragt for Jehovas vejledning. Der stod endvidere: „Verden har absolut intet andet at sætte sin Lid til end Guds Rige.“ I løbet af få måneder havde Jehovas vidner uddelt over fem millioner eksemplarer af denne brochure overalt på jorden. Siden da har vi ofte bekræftet at Riget er menneskenes eneste håb.

12. Hvilke glædelige fremtidsudsigter ejer de der tjener Jehova?

¹² Vi glæder os desuden over udsigten til at kunne leve evigt under Rigets styre. Den „lille hjord“ af salvede kristne glæder sig over deres himmelske håb. „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader,“ skrev apostelen Peter, „for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer.“ (Lukas 12:32; 1 Peter 1:3, 4) I dag ser langt størstedelen af Jehovas vidner frem til evigt liv i Paradiset inden for Rigets jordiske domæne. (Lukas 23:43; Johannes 17:3) Ingen andre mennesker på jorden har noget der kan måle sig med vore glædelige fremtidsudsigter. Vi bør derfor skatte vort håb meget højt.

Et kærligt brodersamfund

13. Hvordan bør vi betragte det internationale brodersamfund?

¹³ Det giver os også stor glæde at være en del af det eneste internationale brodersamfund som Gud godkender. Vi har den bedste omgangskreds man kan tænke sig. Med henblik på vor tid har Jehova Gud sagt: „Jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed.“ (Haggaj 2:7) Alle kristne er ganske vist ufuldkomne, men Jehova har draget dem til sig gennem Jesus Kristus. (Johannes 14:6) Eftersom Jehova har draget de folk til sig han betragter som kostbare, vil vi opnå stor glæde hvis vi viser dem broderkærlighed, agter dem højt, samarbejder med dem om at fremme tjenesten for Gud, støtter dem i deres trængsler og beder for dem.

14. Hvilken opmuntring kan vi hente i Første Petersbrev 5:5-11?

¹⁴ Alt dette vil bidrage til vor glæde. Jehovas glæde er en fæstning for vort åndelige brodersamfund overalt på jorden. Vi kommer alle ud for forfølgelse og andre prøvelser. Men det bør få os til at stå sammen og styrke den følelse af enhed vi oplever som en del af den eneste jordiske organisation Gud benytter. Som Peter sagde bør vi ydmyge os under Guds vældige hånd og kaste al vor bekymring på ham da vi ved at han tager sig af os. Vi må holde os vågne eftersom Djævelen forsøger at opsluge os; men vi står ikke alene, for Peter tilføjer: „Stå ham imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ Og dette lykkelige, internationale brodersamfund vil aldrig gå i opløsning, for vi får den forsikring at ’efter at vi har lidt en kort tid, vil Gud fuldende vor oplæring og gøre os faste og stærke’. (1 Peter 5:5-11) Tænk engang. Vort lykkelige brodersamfund vil bestå for evigt!

En meningsfyldt tilværelse

15. Hvorfor kan det siges at Jehovas vidner har en meningsfyldt tilværelse?

¹⁵ Vi kan være glade i denne problemfyldte verden fordi vi har en meningsfyldt tilværelse. Vi har fået betroet en tjeneste der gør os selv og andre lykkelige. (Romerne 10:10) Det er afgjort en glædebringende forret at være Guds medarbejdere. I den forbindelse har Paulus sagt: „Hvad er . . . Apollos? Ja, hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I blev troende, sådan som Herren gav hver enkelt. Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro; hverken den der planter eller den der vander er altså noget, men Gud, som får det til at gro. Og den der planter og den der vander er ét, men hver vil få sin egen løn efter sit eget arbejde. For vi er Guds medarbejdere. I er Guds mark under dyrkning, Guds bygning.“ — 1 Korinther 3:5-9.

16, 17. Hvilke eksempler viser at Jehovas folk har et lykkeligt og indholdsrigt liv?

¹⁶ Vi kunne nævne mange eksempler der viser at det at tjene Jehova resulterer i en meningsfyldt tilværelse der fylder os med glæde. Følgende udtalelse er typisk: „Da jeg kiggede rundt i den fyldte rigssal [ved indvielsen] fandt mine øjne otte medlemmer af min egen familie — min kone og mig selv, tre af vore børn, og deres ægtefæller. . . . Min kone og jeg har haft et virkelig lykkeligt og indholdsrigt liv i tjenesten for Gud.“

¹⁷ Det er også opmuntrende at vide at mennesker uanset alder kan begynde på et glædeligt og meningsfyldt liv i tjenesten for Jehova. For eksempel er en kvinde der lærte sandheden fra Bibelen at kende på et plejehjem, blevet døbt som et Jehovas vidne i en alder af 102 år. Det gjorde at hun kunne afslutte sit liv i glæde, idet hun ’frygtede den sande Gud og holdt hans bud’. — Prædikeren 12:13.

En urokkelig fæstning

18. Hvad kan man måske gøre for at overvinde nedtrykthed og opnå større glæde?

¹⁸ Jehovas glæde er en urokkelig fæstning for den der er trofast. At vi ejer denne glæde er imidlertid ikke ensbetydende med at vi aldrig vil opleve mørke stunder. Det skete også for Jesus, der i Getsemane Have sagde: „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden.“ (Markus 14:32-34) Men hvad nu hvis vi er nedtrykte fordi vi har givet efter for selviskhed? Så lad os ændre levevis. Hvis vor glæde er blevet mindre fordi vi må bære en tung byrde på grund af bibelske forpligtelser, kan vi måske foretage nogle justeringer der vil lette presset og give os glæden tilbage. Desuden vil Jehova velsigne os med glæde hvis vi søger at behage ham ved ihærdigt at modstå det syndige kød, den onde verden og Djævelen. — Galaterne 5:24; 6:14; Jakob 4:7.

19. Hvordan bør vi betragte de forrettigheder vi har i Guds organisation?

¹⁹ Vi har derfor mange grunde til at være glade, både dem vi har nævnt her og mange andre. Hvad enten vi er menighedsforkyndere eller er med i en eller anden form for heltidstjeneste, kan vi alle have rigeligt at gøre i Herrens gerning, og det vil afgjort bidrage til vor glæde. (1 Korinther 15:58) Lad os være taknemmelige for de forrettigheder vi har i Jehovas organisation uanset hvori de består, og fortsætte med at yde vor kærlige og lykkelige Gud hellig tjeneste med glæde. — 1 Timoteus 1:11.

20. Hvad er den største forret vi ejer, og hvad kan vi være forvissede om?

²⁰ Vi har især grund til at glæde os over den forret det er at bære Jehovas store navn som hans vidner. Vi er ganske vist ufuldkomne og udsættes for mange prøvelser, men lad os altid huske på de storslåede velsignelser vi erfarer som Jehovas vidner. Glem aldrig at vor kærlige himmelske Fader aldrig vil svigte os. Vi kan være forvissede om at vi altid vil blive velsignet når vi lader Jehovas glæde være vor fæstning.

Tjen Jehova med hjertets glæde

„Alle disse forbandelser skal komme over dig . . . fordi du ikke har tjent Jehova din Gud med fryd og hjertets glæde.“ — 5 MOSEBOG 28:45-47.

1. Nævn nogle vidnesbyrd om at de der tjener Jehova er glade, uanset hvor de befinder sig.

JEHOVAS tjenere er glade hvad enten det er i himmelen eller på jorden de udfører hans vilje. Der siges at englene, der omtales som „morgenstjernerne“, råbte af glæde da jorden blev grundlagt, og der er ingen tvivl om at himmelens myriader af engle ’udfører Guds ord’ med glæde. (Job 38:4-7; Salme 103:20) Jehovas enestefødte søn glædede sig over at være „værkmester“ i himmelen, og fandt glæde ved at gøre Guds vilje på jorden som mennesket Jesus Kristus. Der siges desuden at han „for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone“. — Ordsprogene 8:30, 31; Hebræerne 10:5-10; 12:2.

2. Hvad var afgørende for om israelitterne oplevede velsignelser eller forbandelser?

² Israelitterne oplevede at de blev glade når de gjorde det der havde Guds behag. Men de blev også advaret om hvad der ville ske hvis de var ulydige: „[Forbandelser] skal forblive over dig og dit afkom som et tegn og et varsel til fjerne tider, fordi du ikke har tjent Jehova din Gud med fryd og hjertets glæde over at have en overflod af alt. Og du skal tjene dine fjender som Jehova vil sende imod dig med sult og tørst og nøgenhed og mangel på alt; og han skal lægge et jernåg på din hals indtil han har tilintetgjort dig.“ (5 Mosebog 28:45-48) Velsignelserne og forbandelserne gjorde det altså klart hvem der var Jehovas tjenere og hvem der ikke var. Forbandelserne viste også at man ikke kan tage let på Guds principper og åbenbarede hensigter, eller ringeagte dem. Israelitterne nægtede at lytte til Jehovas advarsler om at landet ville blive lagt øde og at de ville blive ført i fangenskab, og Jerusalem blev derfor „en forbandelse for alle jordens nationer“. (Jeremias 26:6) Lad os derfor adlyde Gud og erfare hans gunst, og en af de mange velsignelser Gud giver dem der adlyder ham er glæde.

Hvordan man tjener af „hjertets glæde“

3. Hvad er det symbolske hjerte?

³ Israelitterne skulle tjene Jehova „med fryd og hjertets glæde“. Det må Guds tjenere i dag også gøre. At fryde sig vil sige at føle en inderlig glæde, en hjertets glæde. Bibelen omtaler nogle steder det bogstavelige hjerte. (2 Mosebog 28:30) Det skal hovedsagelig pumpe blodet rundt til næring for legemets celler. Men langt de fleste steder hvor ordet „hjerte“ forekommer i Bibelen, menes der det symbolske hjerte, som er mere end sædet for vore følelser og motiver og vort intellekt. Det symbolske hjerte står for „midten i almindelighed, det indre, og derfor det indre menneske som det ytrer sig i alle dets handlinger, i dets ønsker, følelser, stemninger, lidenskaber, hensigter, tanker, opfattelser og forestillinger, dets kundskab og visdom, dets færdigheder, dets anskuelser og overvejelser, dets hukommelse og bevidsthed“. (Journal of the Society of Biblical Literature and Exegesis, 1882, side 67) Vort symbolske hjerte omfatter altså vore følelser, deriblandt vor glæde. — Johannes 16:22.

4. Hvad kan hjælpe os til at tjene Jehova Gud med hjertets glæde?

⁴ Hvad kan hjælpe os til at tjene Jehova med hjertets glæde? Det vil være gavnligt at have en positiv og taknemmelig indstilling til de velsignelser og forrettigheder Gud giver os. Vi kan for eksempel med glæde grunde over den forret at vi kan yde den sande Gud „hellig tjeneste“. (Lukas 1:74) En anden forret er at vi kan bære Jehovas navn som hans vidner. (Esajas 43:10-12) Det medfører også glæde at vide at vi behager Gud ved at følge hans ord. Desuden er der stor glæde forbundet med at genspejle det åndelige lys og derved hjælpe mange til at komme ud af mørket. — Mattæus 5:14-16; jævnfør Første Petersbrev 2:9.

5. Hvordan opnår man glæden fra Gud?

⁵ Men at tjene Jehova med hjertets glæde er ikke blot et spørgsmål om at tænke positivt. Det er ganske vist gavnligt at have en positiv indstilling, men den glæde Gud giver er ikke noget vi kan opnå gennem karakterudvikling. Den er en frugt af Jehovas ånd. (Galaterne 5:22, 23) Hvis vi mangler glæden har vi måske behov for at foretage nogle justeringer for at undgå at tænke eller handle ubibelsk, så vi bedrøver Guds ånd. (Efeserne 4:30) Som Jehovas indviede tjenere bør vi dog ikke frygte at det skyldes Guds mishag når vi fra tid til anden mangler glæden. Vi er ufuldkomne og oplever til tider følelsesmæssig smerte, bliver triste til mode eller måske endog deprimerede, men Jehova forstår os. (Salme 103:10-14) Eftersom glæde er en frugt af Guds ånd, kan vi bede om at få mere af hans ånd. Vor kærlige himmelske Fader vil besvare sådanne bønner og sætte os i stand til at tjene ham med hjertets glæde. — Lukas 11:13.

Når glæden mangler

6. Hvad skal vi gøre hvis vi mangler glæden i vor tjeneste for Gud?

⁶ Hvis vi mangler glæden i tjenesten for Jehova, kan det resultere i at vi sætter tempoet ned eller måske viser os troløse mod ham. Det vil derfor være klogt at vi ydmygt og under bøn overvejer vore motiver og foretager de nødvendige forandringer. For at erfare glæden fra Gud må vi tjene ham af kærlighed og med hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vort sind. (Mattæus 22:37) Vi må ikke tjene med en konkurrencebetonet indstilling, for Paulus skrev: „Når vi lever ved ånd, så lad os også fortsat vandre regelret ved ånd. Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ (Galaterne 5:25, 26) Vi vil ikke eje sand glæde hvis vi tjener fordi vi ønsker at overgå andre eller søger andres ros.

7. Hvordan kan vi genoplive hjertets glæde?

⁷ Der er glæde forbundet med at leve op til vor indvielse til Jehova. Da vi lige havde indviet os til Gud, var vi nidkært optaget af at følge den kristne livsform. Vi studerede Bibelen og kom fast til møderne. (Hebræerne 10:24, 25) Vi fandt glæde ved at deltage i forkyndelsen. Men hvad skal vi gøre hvis glæden er aftaget? Vi må flittigt studere Bibelen, overvære møderne og deltage i tjenesten, ja, være helt optaget af alt det kristendommen indbefatter. Er vi det, burde det give vort liv åndelig stabilitet og genopvække den første kærlighed og den glæde vi tidligere har haft. (Åbenbaringen 2:4) Så vil vi ikke være som de der til en vis grad mangler glæden og ofte har brug for åndelig hjælp. De ældste er naturligvis glade for at hjælpe, men vi må hver især leve op til vor indvielse til Gud. Det kan ingen anden gøre for os. Lad os derfor have det mål at følge den normale kristne rutine og derved leve op til vor indvielse til Jehova og erfare sand glæde.

8. Hvorfor er det vigtigt at vi har en god samvittighed hvis vi gerne vil være glade?

⁸ Hvis vi skal opnå den glæde der er en frugt af Guds ånd, må vi have en god samvittighed. Da kong David af Israel forsøgte at skjule sin synd, havde han det elendigt. Det var som om hans livssaft forlod ham, og måske blev han fysisk syg. Det var en stor lettelse for ham da han ændrede sind og bekendte sin synd. (Salme 32:1-5) Vi kan ikke være glade hvis vi skjuler en alvorlig overtrædelse. Resultatet kan blive en problemfyldt tilværelse. Det er afgjort ikke på den måde man opnår glæde. Men ved at bekende sine synder og ændre sind, opnår man lindring og genvinder glæden. — Ordsprogene 28:13.

Lad os vente med glæde

9, 10. (a) Hvilket løfte fik Abraham, og hvordan kan hans tro og glæde være blevet sat på prøve? (b) Hvad kan vi lære af det eksempel Abraham, Isak og Jakob satte?

⁹ Én ting er at erfare glæden ved at lære Guds hensigt at kende. Noget helt andet er at bevare glæden som årene går. Det kan illustreres med den trofaste Abrahams eksempel. Efter at han på Guds bud havde forsøgt at ofre sin søn Isak, overbragte en engel ham dette budskab: „’Ved mig selv sværger jeg hermed,’ lyder Jehovas udsagn, ’at fordi du har gjort dette og ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage, så vil jeg visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred; og dit afkom vil tage sine fjenders port i besiddelse. Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.’“ (1 Mosebog 22:15-18) Abraham har sikkert været jublende lykkelig over dette løfte.

¹⁰ Måske har Abraham forventet at Isak ville være det „afkom“ hvorigennem de lovede velsignelser ville komme. Men som årene gik og der ikke blev udrettet noget storslået gennem Isak, er Abraham og hans families tro og glæde måske blevet sat på prøve. Guds bekræftelse af løftet til Isak, og senere til hans søn Jakob, har forsikret dem om at det lovede afkom først ville vise sig engang i fremtiden, og dette hjalp dem til at bevare troen og glæden. Selv om Abraham, Isak og Jakob døde uden at erfare opfyldelsen af Guds løfter til dem, tjente de ikke Jehova uden glæde. (Hebræerne 11:13) Vi kan også blive ved med at tjene Jehova med tro og glæde mens vi venter på opfyldelsen af hans løfter.

Glæde trods forfølgelse

11. Hvorfor kan vi bevare glæden selv under forfølgelse?

¹¹ Som Jehovas tjenere kan vi tjene ham med hjertets glæde, selv når vi forfølges. Jesus priste dem lykkelige der blev forfulgt for hans skyld, og apostelen Peter sagde: „Bliv ved med at fryde jer, da I jo er delagtige i Messias’ lidelser, så I også kan fryde jer og juble ved hans herligheds åbenbarelse. Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ (Mattæus 5:11, 12; 1 Peter 4:13, 14) Hvis vi forfølges og lider for retfærdigheds skyld, har vi Jehovas ånd og godkendelse, og det vil afgjort resultere i glæde.

12. (a) Hvorfor kan vi udholde trosprøver med glæde? (b) Hvilken lære kan vi drage af det en levit følte da han var i landflygtighed?

¹² Vi kan udholde trosprøver med glæde fordi Gud er vor tilflugt. Det fremgår af Salme 42 og 43. Da en levit af en eller anden grund var i landflygtighed, savnede han tilbedelsen ved Guds helligdom så meget at han følte sig som en tørstig hind, en hunhjort, der længes efter vand i en tør og øde egn. Han ’tørstede’ eller længtes efter Jehova og den forret at kunne tilbede Gud i hans helligdom. (Salme 42:1, 2) Denne landflygtiges erfaring bør få os til at være taknemmelige for samværet med Jehovas folk. Hvis vi forfølges og fængsles og derved midlertidigt afskæres fra at komme sammen med Guds folk, lad os da tænke på de glæder vi før har haft i den hellige tjeneste, og bede om udholdenhed, mens vi ’venter på Gud’ og ser frem til at han vil sørge for at vi igen kan virke sammen med dem der tilbeder ham. — Salme 42:4, 5, 11; 43:3-5.

„Tjen Jehova med fryd“

13. Hvordan viser Salme 100:1, 2 at glæde må være et træk ved vor tjeneste for Gud?

¹³ Vor tjeneste for Gud må være præget af fryd og glæde. Det fremgår af en lovsang hvori salmisten synger: „Bryd ud i hyldest til Jehova, I der bor på hele jorden. Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ (Salme 100:1, 2) Jehova er ’den lykkelige Gud’ og han ønsker at hans tjenere skal finde glæde ved at leve op til deres indvielse til ham. (1 Timoteus 1:11) Folk af alle nationer bør juble over Jehova, og vor lovsang bør være kraftig, ligesom en sejrende hærs jubelråb. Eftersom tjenesten for Gud er forfriskende, bør den være præget af glæde. Salmisten tilskynder derfor folk til at nærme sig Gud „med glædesråb“.

14, 15. Hvordan passer Salme 100:3-5 på Jehovas glade folk i dag?

¹⁴ Salmisten tilføjede: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv. Vi er hans folk og hans græsgangs hjord.“ (Salme 100:3) Eftersom Jehova er vor Skaber, ejer han os som en hyrde ejer sine får. Han sørger så godt for os at vi taknemmeligt priser ham. (Salme 23) Salmisten sang endvidere følgende om Jehova: „Gå ind i hans porte med taksigelse, ind i hans forgårde med lovsang. Tak ham; velsign hans navn. For Jehova er god; hans loyale hengivenhed varer evindelig, og hans trofasthed generation efter generation.“ — Salme 100:4, 5.

¹⁵ I dag kommer glade mennesker af alle nationer ind i Jehovas helligdoms forgårde med taksigelse og lovsang. Vi velsigner glade Guds navn ved altid at tale godt om ham, og hans smukke egenskaber får os til at prise ham. Han er helt igennem god, og man kan altid stole på at han nærer loyal hengivenhed og kærlig omsorg for sine tjenere, for den vil vare evindelig. „Generation efter generation“ viser Jehova trofast kærlighed mod dem der gør hans vilje. (Romerne 8:38, 39) Vi har derfor god grund til at ’tjene Jehova med fryd’.

„Glæd jer i håbet“

16. Hvilke håb og fremtidsudsigter kan kristne i dag glæde sig over?

¹⁶ Paulus skrev: „Glæd jer i håbet.“ (Romerne 12:12) Salvede disciple af Jesus Kristus glæder sig over at eje et herligt håb om et udødeligt liv, hvilket Gud har gjort muligt gennem sin søn. (Romerne 8:16, 17; Filipperne 3:20, 21) Kristne der ejer håbet om at opnå evigt liv i et paradis på jorden, har også grund til at glæde sig. (Lukas 23:43) Alle Jehovas trofaste tjenere har grund til at glæde sig i håbet om Riget, for de vil enten blive en del af den himmelske regering eller komme til at leve i Rigets jordiske domæne. Hvilken glæde! — Mattæus 6:9, 10; Romerne 8:18-21.

17, 18. (a) Hvad blev forudsagt i Esajas 25:6-8? (b) Hvordan går denne profeti nu i opfyldelse, og hvilken opfyldelse vil den få i fremtiden?

¹⁷ Esajas forudsagde også at der venter den lydige menneskehed en lykkelig fremtid. Han skrev: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine. Og på dette bjerg vil han opsluge det slør der tilslører alle folkeslagene, og det vævede stykke som er vævet over alle nationerne. Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ — Esajas 25:6-8.

¹⁸ Det åndelige festmåltid vi i dag deltager i som Jehovas tilbedere, er afgjort en glædelig begivenhed. Vor glæde strømmer over når vi nidkært tjener Gud i forventning om det festmåltid med fysisk gode ting han har lovet i den nye verden. (2 Peter 3:13) På grundlag af Jesu offer vil Jehova fjerne „det vævede stykke“ der indhyller menneskeheden som følge af Adams synd. Hvilken glæde det vil blive at se synd og død fjernet. Det vil blive en fryd at tage imod de opstandne og opleve at tårerne er forsvundet, at leve på en paradisisk jord hvor Jehovas folk ikke vil blive smædet, men hvor det vil have tilvejebragt et svar Gud kan henvise til over for den der mere end nogen anden har smædet ham, Satan Djævelen. — Ordsprogene 27:11.

19. Hvordan bør vi reagere på det fremtidshåb Jehova har givet sine vidner?

¹⁹ Fylder det dig ikke med glæde og taknemmelighed at vide hvad Jehova vil gøre for sine tjenere? Disse storslåede fremtidsudsigter bidrager afgjort til vor glæde. Vort håb får os til at nære de følelser for vor lykkelige, kærlige og gavmilde Gud som kommer til udtryk med ordene: „Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham.“ (Esajas 25:9) Lad os med dette håb i tanke ihærdigt bestræbe os for at tjene Jehova med hjertets glæde.