Glæd dig med den lykkelige Gud

„Endelig, brødre, glæd jer, . . . og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ — 2 KORINTHER 13:11.

1, 2. (a) Hvorfor har mange mistet glæden ved livet? (b) Hvad er glæde, og hvordan kan vi opdyrke den?

I DENNE problemfyldte verden har mange svært ved at få øje på grunde til glæde. Når de eller nogle de holder af, bliver ramt af en tragedie, tænker de måske som Job. Han sagde: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ (Job 14:1) Kristne er ikke immune over for det stress og de problemer der er en del af disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Det er derfor ikke overraskende at Jehovas trofaste tjenere til tider kan blive nedtrykte. — 2 Timoteus 3:1.

² Ikke desto mindre kan kristne være glade, selv når de udsættes for prøver. (Apostelgerninger 5:40, 41) For at forstå hvordan det er muligt, må vi gøre os klart hvad glæde er. Glæde er blevet defineret som en følelse „fremkaldt ved erhvervelse af eller forventning om et gode“.a Vi kan altså være lykkelige hvis vi tager os tid til at tænke på de mange glæder vi nyder nu, og dem der venter os i Guds nye verden.

3. I hvilken forstand kan det siges at alle har noget de kan glæde sig over?

³ Alle har i hvert fald noget de kan være taknemmelige for. Et familieoverhoved som mister sit arbejde, er naturligvis bekymret for hvordan det skal gå. Han vil jo gerne kunne forsørge sin familie. Men hvis han er sund og rask, kan han være taknemmelig for det. Så vil han være i stand til at arbejde hvis han finder et job. Lad os, som et andet eksempel, tage en kvinde som rammes af alvorlig sygdom. Trods sin situation kan hun være taknemmelig for den støtte hun får fra kærlige venner og familiemedlemmer, som hjælper hende til at klare sygdommen med værdighed og mod. Alle sande kristne kan, uanset deres omstændigheder, fryde sig over det privilegium at kende Jehova, ’den lykkelige Gud’, og Jesus Kristus, „den lykkelige og eneste Magthaver“. (1 Timoteus 1:11; 6:15) Ja, Jehova Gud og Jesus Kristus er i høj grad lykkelige. De har bevaret glæden selv om forholdene på jorden er helt anderledes end dem Jehova oprindelig havde i tanke. Deres eksempel kan lære os en hel del om hvordan vi kan bevare glæden.

De har aldrig mistet glæden

4, 5. (a) Hvordan reagerede Jehova da de første mennesker gjorde oprør? (b) Hvordan bevarede Jehova et positivt syn på menneskene?

⁴ I Edens have kunne Adam og Eva glæde sig over et strålende helbred og et fuldkomment sind. De havde mulighed for at udføre produktivt arbejde under ideelle forhold. Frem for alt havde de det privilegium at kommunikere regelmæssigt med Jehova. Det var Guds hensigt at de skulle få en lykkelig fremtid. Men vore første forældre var ikke tilfredse med alle disse gode gaver — de tog af den forbudte frugt fra „træet til kundskab om godt og ondt“. Denne ulydighedshandling lagde grundvolden til alle de ulykkelige forhold som vi, deres efterkommere, bliver udsat for. — 1 Mosebog 2:15-17; 3:6; Romerne 5:12.

⁵ Jehova lod dog ikke Adams og Evas utaknemmelige indstilling berøve ham glæden. Han havde tillid til at i det mindste nogle af deres efterkommere ville føle sig tilskyndet af hjertet til at tjene ham. Jehovas tillid var så stor at han allerede før Adam og Eva fik deres første barn, bekendtgjorde at han ville løskøbe deres lydige efterkommere. (1 Mosebog 1:31; 3:15) I de følgende århundreder gik flertallet i Adams og Evas fodspor, men denne udbredte ulydighed fik ikke Jehova til at vende menneskene ryggen. Han rettede i stedet sin opmærksomhed mod de mænd og kvinder som glædede hans hjerte, dem der bestræbte sig for at behage ham fordi de elskede ham. — Ordsprogene 27:11; Hebræerne 6:10.

6, 7. Hvad hjalp Jesus til at bevare glæden?

⁶ Hvordan bevarede Jesus glæden? Som en mægtig åndeskabning i himmelen havde Jesus rig lejlighed til at betragte menneskene på jorden. Han elskede dem trods deres åbenbare ufuldkommenheder. (Ordsprogene 8:31) Da han senere kom til jorden og ’boede iblandt menneskene’, ændrede han ikke sit syn på dem. (Johannes 1:14) Hvad hjalp Guds fuldkomne søn til at bevare et sådant positivt syn på den syndige menneskehed?

⁷ Jesus var først og fremmest rimelig i de forventninger han havde til sig selv og andre. Han vidste at han ikke ville omvende hele verden. (Mattæus 10:32-39) Derfor glædede han sig over hvert eneste retsindigt menneske som reagerede positivt på Rigets budskab. Hans disciples adfærd og indstilling var ikke altid som den burde være, men Jesus vidste at de af hjertet ønskede at gøre Guds vilje, og derfor elskede han dem. (Lukas 9:46; 22:24, 28-32, 60-62) I en bøn til sin himmelske Fader opsummerede Jesus den positive kurs som disciplene indtil da havde fulgt. Han sagde: „De har overholdt dit ord.“ — Johannes 17:6.

8. Nævn nogle måder hvorpå vi kan efterligne Jehova og Jesus i forbindelse med at bevare glæden.

⁸ Vi kan alle helt sikkert have gavn af at tænke nærmere over det eksempel Jehova Gud og Kristus Jesus har givet os i denne henseende. Kunne vi i større grad efterligne Jehova ved ikke at blive overdrevent bekymrede når noget ikke går sådan som vi havde håbet? Kunne vi endnu nøjere følge i Jesu fodspor ved at bevare et positivt syn på vores nuværende situation og ved at være rimelige i de forventninger vi har til os selv og andre? Lad os se hvordan nogle af disse principper rent praktisk kan anvendes i forbindelse med den tjeneste som nidkære kristne holder meget af, nemlig forkyndelsen.

Bevar en positiv indstilling til forkyndelsen

9. Hvordan genvandt Jeremias glæden, og hvordan kan hans eksempel hjælpe os?

⁹ Jehova ønsker at vi skal være glade i tjenesten for ham. Vores glæde bør ikke afhænge af de resultater vi opnår. (Lukas 10:17, 20) I mange år forkyndte profeten Jeremias i et ufrugtbart distrikt. Når han fokuserede på folks negative reaktion, mistede han glæden. (Jeremias 20:8) Men når han grundede over hvor fantastisk selve budskabet var, genvandt han glæden. Jeremias sagde til Jehova: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova.“ (Jeremias 15:16) Ja, Jeremias frydede sig over den forret at forkynde Guds ord, og det samme kan vi.

10. Hvordan kan vi bevare glæden i forkyndelsen selv om vi ikke i øjeblikket opnår særlig mange resultater?

¹⁰ Selv om flertallet afviser den gode nyhed, har vi al mulig grund til at være glade når vi deltager i forkyndelsen. Husk at Jehova havde fuld tillid til at i hvert fald nogle ville tjene ham. Ligesom Jehova må vi aldrig opgive håbet om at i det mindste nogle vil blive opmærksomme på stridsspørgsmålet — hvem der har det suveræne herredømme i universet — og tage imod budskabet om Riget. Vi må ikke glemme at folks omstændigheder ændrer sig. Stillet over for et uventet tab eller en krise kan selv den mest veltilfredse begynde at tænke alvorligt over meningen med livet. Vil du da være til rådighed når en sådan person ’erkender sit åndelige behov’? (Mattæus 5:3) Ja, næste gang du er ude i forkyndelsen, kan det være at nogen i dit distrikt er lydhør over for den gode nyhed.

11, 12. Hvad kan vi lære af det der fandt sted i en lille by?

¹¹ Selve distriktet kan også forandre sig. Lad os tage et eksempel. I en lille by boede der engang en tæt sammenknyttet gruppe af unge ægtepar med børn. Når de fik besøg af Jehovas Vidner, plejede de alle at komme med samme indvending: „Vi er ikke interesseret.“ Hvis nogen endelig viste interesse for Rigets budskab, forsøgte naboerne straks at hindre vedkommende i at søge yderligere kontakt med Jehovas Vidner. Forståeligt nok var det en udfordring at forkynde i denne by. Men Jehovas Vidner gav ikke op. De blev ved med at forkynde. Hvad resulterede det i?

¹² Mange af børnene i byen blev boende efter at de var blevet gift. Med tiden indså nogle af dem at deres livsform ikke havde ført til virkelig lykke, og de begyndte at søge efter sandheden. Denne sandhed fandt de da de tog imod den gode nyhed som Jehovas Vidner forkyndte. Sådan gik det til at den lille menighed i byen efter mange år begyndte at vokse. Forestil dig den glæde det var for de forkyndere som ikke havde givet op. Måtte den udholdenhed vi viser i forkyndelsen af det herlige budskab om Riget, også medføre glæde for os.

Støtte fra vore trosfæller

13. Hvem kan vi vende os til når vi er modløse?

¹³ Hvor kan man hente trøst når man udsættes for et stort pres, eller når livet tildeler én et knusende slag? Millioner af Guds indviede tjenere vender sig først til Jehova i bøn; dernæst søger de hjælp hos deres kristne brødre og søstre. Mens Jesus var på jorden, satte han stor pris på den støtte han fik fra sine disciple. Aftenen før sin død sagde han til dem: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser.“ (Lukas 22:28) Selv om disse disciple var ufuldkomne, var deres loyalitet til stor trøst for Guds søn. Også vi kan hente styrke fra vore trosfæller.

14, 15. Hvad hjalp et ægtepar til at komme over deres søns død, og hvad kan vi lære af deres erfaring?

¹⁴ Et kristent ægtepar ved navn Michel og Diane har lært hvor værdifuld deres brødre og søstres hjælp er. Deres 20-årige søn, Jonathan, en energisk ung kristen med en lys fremtid for sig, fik at vide at han havde en hjernesvulst. Lægerne gjorde en heroisk indsats for at redde ham, men hans tilstand forværredes, indtil han en sen eftermiddag sov ind i døden. Michel og Diane var knust af sorg. De vidste at tjenestemødet som blev holdt samme aften, var næsten forbi, men de havde et stort behov for at få trøst. De bad derfor den ældstebroder som var hos dem, om at tage med dem hen i rigssalen. De ankom netop som menigheden fik meddelelsen om Jonathans død. Efter mødet var de grædende forældre omgivet af deres brødre og søstre, som omfavnede og trøstede dem. Diane fortæller: „Vi følte en stor tomhed da vi kom til rigssalen, men den trøst vi fik af brødrene, var til stor opmuntring for os. De kunne ikke fjerne vores sorg, men de hjalp os til at holde modet oppe.“ — Romerne 1:11, 12; 1 Korinther 12:21-26.

¹⁵ Modgang hjalp Michel og Diane til at knytte sig nærmere til deres brødre, og også til hinanden. Michel siger: „Jeg har lært at sætte endnu større pris på min kone. Når vi er kede af det, taler vi med hinanden om sandheden og om hvordan Jehova holder os oppe.“ Diane tilføjer: „Håbet om Riget har fået endnu større betydning for os.“

16. Hvorfor er det vigtigt at lade ens trosfæller vide at man har brug for hjælp?

¹⁶ Ja, vore kristne brødre og søstre kan være „en styrkende hjælp“ for os i svære tider og således bidrage til at vi kan bevare glæden. (Kolossenserne 4:11) De kan naturligvis ikke læse vore tanker. Når vi har brug for hjælp, vil det derfor være godt at sige det. Og så må vi vise ægte værdsættelse af den trøst brødrene kan give os, og betragte den som noget der kommer fra Jehova. — Ordsprogene 12:25; 17:17.

Menigheden — en kilde til glæde

17. Hvilke udfordringer står en enlig mor over for, og hvordan betragter vi sådanne trosfæller?

¹⁷ Jo mere opmærksom du er på dine trosfæller, jo mere vil du lære at værdsætte dem og finde glæde ved at være sammen med dem. Tag for eksempel din egen menighed. Er der en enlig far eller mor som kæmper for at lære sine børn at følge sandhedens vej? Har du tænkt over hvilket godt eksempel de er? Prøv at forestille dig de problemer vedkommende kan have. En enlig mor som hedder Jeanine, nævner nogle af dem: ensomhed, uønskede tilnærmelser fra mandlige arbejdskammerater og en meget stram økonomi. Men den største udfordring, siger hun, er at drage omsorg for børnenes følelsesmæssige behov, da hvert barn har sin egen personlighed. Jeanine nævner endnu et problem: „Det kan være meget svært at bekæmpe den tendens man har, til at behandle sin søn som manden i huset i et forsøg på at kompensere for sin ægtefælle. Jeg har også en datter, og jeg må hele tiden huske at jeg ikke skal betragte hende som en fortrolig veninde jeg kan bebyrde med mine problemer.“ Som tusinder af andre gudfrygtige enlige forældre har Jeanine et fuldtidsjob, og hun tager sig godt af sin familie. Hun studerer også Bibelen med sine børn, oplærer dem i forkyndelsen og tager dem med til menighedens møder. (Efeserne 6:4) Hvor må det glæde Jehova at se hvordan denne familie daglig bestræber sig for at forblive uangribelig! Vi er også glade for at have sådanne brødre og søstre iblandt os.

18, 19. Hvordan kan vi få større værdsættelse af menighedens forskellige medlemmer?

¹⁸ En anden kategori i menigheden er de trofaste enker og enkemænd som ’aldrig er borte fra’ møderne. (Lukas 2:37) Føler de sig af og til ensomme? Naturligvis gør de det, for de savner deres ægtefælle. Men de holder sig travlt beskæftiget i tjenesten for Jehova og viser andre personlig interesse. Deres stabile, positive indstilling bidrager til glæden i menigheden. En kristen kvinde som har været i heltidstjenesten i over 30 år, siger: „En af mine største glæder er at se at ældre brødre og søstre der har været igennem mange prøvelser, stadig tjener Jehova trofast.“ Ja, de ældre kristne iblandt os er til stor opmuntring for deres yngre trosfæller.

¹⁹ Hvad med dem som først for nylig er begyndt at komme sammen med den kristne menighed? Virker det ikke ansporende på os når de giver udtryk for deres tro ved møderne? Tænk på de fremskridt de har gjort siden de gik i gang med at studere Bibelen. Jehova må glæde sig meget over dem. Gør vi også det? Giver vi udtryk for det, og roser vi dem for de bestræbelser de gør sig?

20. Hvorfor kan det siges at hvert eneste medlem af menigheden udfylder en vigtig plads?

²⁰ Er du gift, ugift eller eneforsørger? Er du en fader- eller moderløs dreng eller pige? Er du enke eller enkemand? Er du først for nylig begyndt at komme sammen med den kristne menighed, eller har du tilhørt den i mange år? Du kan være sikker på at dit trofaste eksempel er til stor opmuntring for os alle. Og når du synger med på Rigets sange, kommenterer ved møderne eller holder en elevopgave på Den Teokratiske Skole, er du med til at øge vores glæde. Og hvad der er endnu bedre, det glæder Jehovas hjerte.

21. Hvad har vi mange gode grunde til at gøre, men hvilke spørgsmål kan der opstå?

²¹ Selv i disse problemfyldte tider giver det stor glæde at tilbede den lykkelige Gud. Vi har mange grunde til at følge Paulus’ opfordring: „Glæd jer, . . . og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ (2 Korinther 13:11) Men hvad nu hvis vi kommer ud for naturkatastrofer, forfølgelse eller store økonomiske vanskeligheder? Er det muligt at bevare glæden selv i den slags situationer? Når du læser den næste artikel, kan du drage dine egne slutninger.

[Fodnote]

Bevar din glæde i tjenesten for Jehova

„Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — FILIPPERNE 4:4.

1, 2. Hvordan kunne en kristen broder og hans familie bevare glæden til trods for at de havde mistet alt hvad de ejede?

JAMES, en 70-årig kristen som bor i Sierra Leone, havde hele sit liv slidt i det. Forestil dig hvor glad han var da han endelig havde opsparet så mange penge at han kunne købe et beskedent hus med fire værelser. Men nogen tid efter at James og hans familie var flyttet ind, udbrød der borgerkrig i landet, og deres hus blev brændt ned til grunden. De mistede deres hus, men de mistede ikke deres glæde. Hvorfor ikke?

² James og hans familie holdt ikke deres sind rettet mod det de havde mistet, men mod det de stadig havde. James fortæller: „Selv under krigens gru holdt vi møderne, og vi læste i Bibelen, bad sammen og delte den smule vi havde, med andre. Vi var i stand til at bevare glæden fordi vi fokuserede på det vidunderlige forhold vi har til Jehova.“ Ved at tænke på de mange velsignelser de stadig nød — hvoraf den største er at have et nært, personligt forhold til Jehova — kunne disse trofaste kristne bevare glæden. (2 Korinther 13:11) Det var selvfølgelig ikke let for dem at udholde de trængsler der kom over dem, men de holdt ikke op med at ’glæde sig i Jehova’.

3. Hvordan bevarede nogle af de første kristne deres glæde?

³ De første kristne kom ud for lignende prøver. Alligevel skrev apostelen Paulus disse ord til de kristne hebræere: ’I fandt jer med glæde i at man røvede hvad I ejede.’ Paulus forklarede dernæst hvorfor de var glade: „I vidste at I selv havde noget bedre og blivende i eje.“ (Hebræerne 10:34) Disse første kristne nærede et stærkt håb. De så tillidsfuldt frem til at modtage noget der ikke kunne tages fra dem, nemlig den uvisnelige „livets krone“ i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 2:10) I dag kan vort kristne håb — hvad enten det er himmelsk eller jordisk — hjælpe os til at bevare glæden, selv når vi oplever modgang.

„Glæd jer i håbet“

4, 5. (a) Hvorfor var Paulus’ vejledning om at ’glæde sig i håbet’ aktuel for de kristne i Rom? (b) Hvad kunne få en kristen til at tabe håbet af syne?

⁴ Apostelen Paulus tilskyndede sine trosfæller i Rom til at ’glæde sig i håbet’ om et evigt liv. (Romerne 12:12) Denne vejledning kom lige i rette tid. Knap ti år efter at Paulus havde skrevet til dem, blev de udsat for hård forfølgelse, og nogle blev torteret til døde på befaling af kejser Nero. Det der holdt dem oppe under prøvelser, var uden tvivl deres tro på at Gud ville give dem livets krone, sådan som han havde lovet. Hvordan forholder det sig med os i dag?

⁵ Som kristne forventer vi også at blive forfulgt. (2 Timoteus 3:12) Vi ved desuden at vi alle er berørt af „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) Vi kan for eksempel miste en af vore kære på grund af en ulykke, eller en af vore forældre eller nære venner kan blive ramt af en dødelig sygdom. Hvis ikke vi holder os vort kristne håb klart for øje, kan vores åndelige sundhed komme i fare når vi bliver udsat for sådanne prøvelser. Det er derfor godt at spørge sig selv: ’Glæder jeg mig i håbet? Hvor ofte tager jeg mig tid til at tænke på dette håb? Er det kommende paradis virkeligt for mig? Kan jeg se mig selv i dette paradis? Længes jeg lige så meget efter afslutningen på denne tingenes ordning som da jeg lærte sandheden at kende?’ Det sidste spørgsmål bør vi overveje alvorligt. Hvorfor? Jo, når vi er sunde og raske, lever komfortabelt og bor i en del af verden som stort set er fri for krig, fødevaremangel og naturkatastrofer, kunne vi — måske for en tid — glemme behovet for Guds nye verden.

6. (a) Hvad tænkte Paulus og Silas mest på da de kom ud for trængsler? (b) Hvordan kan deres eksempel være til opmuntring for os i dag?

⁶ Paulus rådede også de kristne i Rom til at ’holde ud under trængselen’. (Romerne 12:12) Paulus var ikke ukendt med trængsler. Engang så han i et syn en mand der bad ham om at ’komme over til Makedonien’ for at hjælpe folk dér til at lære Jehova at kende. (Apostelgerninger 16:9) Det fik Paulus til, sammen med Lukas, Silas og Timoteus, at sætte kursen mod Europa. Hvad ventede der disse nidkære missionærer? Trængsler. Efter at Paulus og Silas havde forkyndt i den makedoniske by Filippi, fik de stokkeslag og blev kastet i fængsel. Nogle af indbyggerne i Filippi var tydeligvis ikke blot ligeglade med budskabet om Riget, men også stærke modstandere af det. Fik alt dette de nidkære missionærer til at miste glæden? Nej. Efter at Paulus og Silas var blevet slået og kastet i fængsel, var de „ved midnat . . . i færd med at bede og at prise Gud med sang“. (Apostelgerninger 16:25, 26) Den smerte de følte som følge af mishandlingen, var naturligvis ikke en grund til glæde for Paulus og Silas. Det var dog ikke det de to missionærer fokuserede på. Deres tanker samlede sig om Jehova og de mange måder han velsignede dem på. Ved med glæde at ’holde ud under trængselen’ var Paulus og Silas gode eksempler for deres brødre i Filippi og andre steder.

7. Hvorfor bør vi også give udtryk for taknemmelighed i vore bønner?

⁷ Paulus skrev: „Vær vedholdende i bønnen.“ (Romerne 12:12) Beder du til Jehova når du har bekymringer? Hvad beder du om? Du nævner sikkert det problem der optager dig, og beder om Jehovas hjælp. Men husker du også at takke Jehova for de glæder du har? Når der opstår problemer, kan dét at grunde over alt det gode Jehova gør for os, hjælpe os til at ’glæde os i håbet’. David, hvis liv langtfra var problemfrit, skrev: „Mange ting har du gjort, Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os; ingen kan sidestilles med dig. Ville jeg fortælle og tale om dem, er de for talrige til at jeg kan opregne dem.“ (Salme 40:5) Hvis vi ligesom David regelmæssigt grunder over de gode ting vi får fra Jehova, vil vi ikke kunne undgå at være glade.

Bevar en positiv indstilling

8. Hvad kan hjælpe kristne til at bevare glæden når de udsættes for modstand?

⁸ Jesus tilskynder sine disciple til at bevare en positiv indstilling når de kommer ud for prøvelser. Han siger: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.“ (Mattæus 5:11) Hvilken grund har vi til at være lykkelige under sådanne omstændigheder? At vi kan udholde modstand, er et vidnesbyrd om at vi har Jehovas ånd. Apostelen Peter sagde til nogle af sine trosfæller på hans tid: „Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ (1 Peter 4:13, 14) Gennem sin ånd vil Jehova også hjælpe os til at holde ud så vi kan bevare glæden.

9. Hvad hjalp nogle brødre til at bevare glæden mens de sad i fængsel på grund af deres tro?

⁹ Selv under de værst tænkelige forhold kan vi finde grunde til glæde. Det kan en kristen ved navn Adolf bekræfte. Han bor i et land hvor Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde var forbudt i mange år. Adolf og adskillige af hans trosfæller blev arresteret og idømt lange fængselsstraffe fordi de nægtede at afsværge deres bibelske tro. Fængselslivet var barskt, men ligesom Paulus og Silas fandt Adolf og hans trosfæller grunde til at takke Gud. De opdagede at fængselsopholdet var med til at styrke deres tro og hjalp dem til at opdyrke vigtige kristne egenskaber som gavmildhed, empati og broderkærlighed. Når en af dem for eksempel fik tilsendt en pakke hjemmefra, delte han dens indhold med sine trosfæller, der betragtede disse ekstra forsyninger som noget der kom fra Jehova, giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. Den slags gode gerninger var til glæde for både giveren og modtageren. Så fængselsopholdet, der skulle nedbryde deres tro, gjorde dem faktisk stærkere i åndelig henseende. — Jakob 1:17; Apostelgerninger 20:35.

10, 11. Hvordan klarede en søster intensive forhør og et efterfølgende langt fængselsophold?

¹⁰ Ella, som også bor i et land hvor Rigets arbejde længe havde været forbudt, blev arresteret fordi hun forkyndte det kristne håb for andre. I otte måneder blev hun underkastet intensive forhør. Da hendes sag endelig kom for retten, blev hun idømt en straf på ti år, som skulle afsones i et fængsel hvor der ikke var andre Jehovas Vidner. Ella var på det tidspunkt kun 24 år gammel.

¹¹ Ella så naturligvis ikke frem til at skulle tilbringe en stor del af sin ungdom i en fængselscelle. Men da hun ikke kunne ændre sin situation, besluttede hun at få det bedste ud af den. Hun begyndte at betragte fængselet som sit personlige distrikt. Ella siger: „Tiden gik hurtigt, da der var så meget at gøre i forkyndelsen.“ Efter mere end fem år blev Ella igen afhørt. Da de der forhørte hende, indså at fængselsopholdet ikke havde nedbrudt hendes tro, sagde de til hende: „Vi kan ikke løslade dig, for du har ikke forandret dig.“ „Jo, det har jeg!“ svarede Ella meget bestemt. „Jeg har en bedre indstilling nu end i begyndelsen af mit fængselsophold, og min tro er meget stærkere end før.“ Og så tilføjede hun: „Hvis I ikke vil løslade mig, vil jeg blive her så længe Jehova tillader det.“ Fem og et halvt års indespærring havde ikke fået Ella til at miste glæden. Hun lærte at være tilfreds uanset hvilke omstændigheder hun befandt sig i. Kunne vi lære noget af hendes eksempel? — Hebræerne 13:5.

12. Hvordan kan en kristen få fred i sindet i vanskelige situationer?

¹² Vi må dog ikke mene at Ella har nogle særlige, medfødte evner som sætter hende i stand til at stå sådanne prøvelser igennem. Om de forhør hun blev udsat for i månederne før hun fik sin dom, siger hun: „Jeg husker at mine tænder klaprede af nervøsitet, og jeg følte mig som en lille bange fugl.“ Men Ella har en stærk tro på Jehova. Hun har lært at stole helt og fuldt på ham. (Ordsprogene 3:5-7) Gud er derfor blevet mere virkelig for hende end før. Ella fortæller: „Hver gang jeg trådte ind i forhørslokalet, kom der en følelse af fred over mig. . . . Jo mere forfærdende situationen var, jo dybere blev freden.“ Denne fred kom fra Jehova. Apostelen Paulus skrev: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

13. Hvilken forsikring har vi om at vi vil have styrke til at udholde de trængsler der måtte komme?

¹³ Ella, der siden er blevet løsladt, bevarede sin glæde trods de trængsler hun måtte igennem. Det skyldtes ikke hendes egen styrke, men den styrke hun fik fra Jehova. Det samme gjaldt apostelen Paulus, der skrev: „Med største glæde vil jeg derfor hellere rose mig af mine svagheder, for at Messias’ kraft kan være over mig som et telt. . . . For når jeg er svag, så er jeg stærk.“ — 2 Korinther 12:9, 10.

14. Forklar hvordan en kristen kan se positivt på en prøvende situation, og hvad det kan resultere i.

¹⁴ De vanskeligheder som vi hver især udsættes for i dag, ligner måske ikke helt dem som Adolf og Ella kom ud for. Men uanset hvilken form for vanskeligheder der er tale om, kan det være svært at udholde dem. Du har måske en arbejdsgiver der er langt mere kritisk over for dig end han er over for dine arbejdskammerater som har en anden tro. Det er måske ikke muligt for dig at finde et andet job. Hvordan kan du da bevare glæden? Tænk på Adolf og hans trosfæller, hvis erfaringer i fængselet lærte dem at opdyrke vigtige egenskaber. Hvis du gør dit bedste for at stille din arbejdsgiver tilfreds — også selv om vedkommende er ’vanskelig at behage’ — vil det hjælpe dig til at opdyrke kristne egenskaber som udholdenhed og tålmodighed. (1 Peter 2:18) Det kan også medføre at du bliver bedre til dit arbejde, hvilket måske øger dine chancer for senere hen at få et job som du vil blive mere glad for. Men lad os nu se på andre måder hvorpå vi kan bevare glæden i tjenesten for Jehova.

Forenkling fører til glæde

15-17. Hvilket råd fik et ægtepar som kunne være en hjælp til at gøre tilværelsen mindre stresset selv om årsagen til problemet ikke kunne fjernes?

¹⁵ Du har måske ikke de store muligheder for selv at bestemme hvilken type arbejde du kan få, eller hvor du vil arbejde, men der kan være andre ting i tilværelsen som du har større indflydelse på. Læg mærke til følgende erfaring.

¹⁶ Et kristent ægtepar inviterede en menighedsældste hjem til et måltid mad. I løbet af aftenen betroede broderen og hans kone denne ældste at de i den senere tid havde følt at de var ved at bryde sammen under det daglige pres. De havde begge krævende fuldtidsjob, og de havde ikke mulighed for at se sig om efter noget andet. De spekulerede på hvor længe de kunne klare det.

¹⁷ Da ældstebroderen blev spurgt til råds, svarede han: „Prøv at forenkle jeres tilværelse.“ Men hvordan? Ægteparret brugte cirka tre timer hver dag på at komme frem og tilbage til arbejdet. Ældstebroderen, som kendte ægteparret godt, tilskyndede dem til at overveje at flytte tættere på deres arbejdsplads for på den måde at reducere transporttiden. Den tid de sparede, kunne bruges på andre vigtige ting — om ikke andet så på at få noget mere hvile. Hvis tilværelsens pres er ved at berøve dig glæden, hvorfor så ikke prøve om du kan forbedre din situation ved at foretage nogle forandringer?

18. Hvorfor er det vigtigt at tænke sig godt om før man træffer afgørelser?

¹⁸ En anden måde man kan mindske tilværelsens pres på, er ved at tænke sig om før man træffer afgørelser. En kristen besluttede for eksempel at bygge sig et hus. Til trods for at han aldrig havde bygget et hus før, valgte han en meget kunstfærdig konstruktion. Han har nu indset at han kunne have sparet sig for nogle unødige problemer hvis han havde ’overvejet sine skridt’ før han gik i gang. (Ordsprogene 14:15) En anden kristen indvilligede i at hjælpe en trosfælle ved at kautionere for et lån. Ifølge aftalen skulle kautionisten tilbagebetale lånet hvis låntageren ikke var i stand til det. Alt gik godt i begyndelsen, men senere hen overholdt låntageren ikke sine forpligtelser. Långiveren blev nervøs og forlangte at kautionisten skulle tilbagebetale hele gælden. Det lagde naturligvis et stort pres på kautionisten. Kunne dette have været undgået hvis han havde været mere omhyggelig med at tage alle faktorer i betragtning før han kautionerede? — Ordsprogene 17:18.

19. Hvordan kan man modvirke stress?

¹⁹ Lad os aldrig drage den slutning at vi kan genvinde glæden og modvirke stress og træthed ved at skære ned på forkyndelsen, mødedeltagelsen og vores personlige studium af Bibelen. Det er jo ved hjælp af disse foranstaltninger at vi kan få Jehovas hellige ånd og dermed glæde, som er en af dens frugter. (Galaterne 5:22) De kristne aktiviteter er altid opbyggende og virker som regel ikke udmattende. (Mattæus 11:28-30) Det er sandsynligvis ikke de åndelige gøremål, men snarere vores job og fritidsaktiviteter der gør os trætte. At lære at gå i seng i ordentlig tid kan hjælpe os til at komme til hægterne igen. En smule ekstra hvile kan gøre underværker. Nathan H. Knorr, der indtil sin død var medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, plejede at sige til missionærerne: „Det første I skal gøre hvis I bliver mismodige, er at hvile jer. I vil blive overraskede over hvor meget lettere det er at løse næsten ethvert problem efter en god nats søvn.“

20. (a) Opsummer nogle af de måder hvorpå vi kan bevare glæden. (b) Hvilke grunde synes du vi har til at være glade? (Se rammen på side 17.)

²⁰ Kristne har den forret at tjene ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Som vi har set, kan vi bevare glæden selv når vi har alvorlige problemer. Lad os holde blikket rettet mod håbet om Riget, korrigere vore synspunkter når det er nødvendigt, og leve en enkel tilværelse. Så vil vi, uanset hvad vi kommer ud for, kunne følge den opfordring apostelen Paulus gav: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — Filipperne 4:4.