KAN du se hvad der sker her? Mændene er krigere i Israel. De bøjer sig ned for at få noget vand. Det er dommeren Gideon der står ved siden af. Han lægger mærke til hvordan de drikker vand.

Prøv selv at se. Mændene drikker på forskellig måde. Nogle bøjer sig med hovedet helt ned mod vandet. Men en af dem tager noget vand op i hænderne, for at kunne holde øje med hvad der sker rundt omkring. Det er meget vigtigt, for Jehova har sagt at Gideon kun skal udvælge de mænd der holder udkig mens de drikker. Resten skal sendes hjem, siger Gud. Hør nu hvorfor.

Israelitterne er igen kommet i nød. Grunden er at de ikke har adlydt Jehova. Folkene i Midjan har taget magten over dem. De behandler dem hårdt og gør dem fortræd. Israelitterne anråber Jehova om hjælp, og han hører dem.

Jehova befaler Gideon at samle en hær, så Gideon samler 32.000 krigere. Men der er en hær på 135.000 mand imod Israel. Alligevel siger Jehova til Gideon: ’Du har for mange mænd.’ Hvorfor siger Jehova det?

Jo, hvis israelitterne vinder krigen, vil de måske tro at de har gjort det i egen kraft. Måske vil de tro at de ikke behøver Jehovas hjælp. Derfor giver Jehova denne besked: ’Sig til alle de mænd der er bange, at de skal rejse hjem.’ Det gør Gideon, og 22.000 af hans krigere rejser hjem. Så har han kun 10.000 tilbage imod en hel hær på 135.000 soldater.

Men hør nu! Jehova siger: ’Du har stadig for mange mænd.’ Så er det at han siger Gideon skal lade mændene drikke af bækken. Alle de der bøjer ansigtet helt ned mod vandet for at drikke, skal sendes hjem. ’Jeg vil give dig sejren med de 300 mænd som holdt udkig mens de drak,’ lover Jehova.

Slaget nærmer sig. Gideon inddeler sine 300 mænd i tre grupper. Han giver hver mand et horn, og en krukke med en fakkel indeni. Ved midnatstid samler de sig rundt om fjendens lejr. Og pludselig blæser de alle i deres horn på samme tid, slår krukkerne i stykker og, råber: ’Jehovas sværd og Gideons!’ Soldaterne i fjendens hær vågner og er helt forvirrede og bange. Det lyder som om de er ved at blive angrebet af en vældig stor hær. De begynder alle sammen at flygte, og israelitterne vinder kampen.

HAR du nogen sinde givet et løfte, og så opdaget at det var svært at holde det? Det gjorde den mand du kan se på billedet på denne side, og derfor er han ked af det. Manden er Jefta, en modig dommer i Israel.

Jefta lever på et tidspunkt hvor israelitterne er holdt op med at tilbede Jehova. De gør igen det onde. Jehova lader derfor ammonitterne skade dem. Så råber israelitterne til Jehova: ’Vi har syndet mod dig. Frels os!’

De fortryder det onde de har gjort. Og de viser det ved at begynde at tilbede Jehova igen. Så vil Jehova også hjælpe dem igen.

Folket vælger Jefta til at kæmpe mod de onde ammonitter. Jefta ønsker inderligt at Jehova skal hjælpe ham i kampen. Derfor giver han dette løfte til Jehova: ’Hvis du giver mig sejr over ammonitterne, så vil jeg give dig den første der kommer ud af mit hus for at møde mig når jeg kommer hjem fra sejren.’

Jehova hører Jeftas løfte, og han hjælper ham med at vinde kampen. Og hvem tror du er den første der kommer Jefta i møde, da han vender hjem fra kampen? Det er hans datter, hans eneste barn. ’Ak, min datter!’ udbryder Jefta. ’Hvor du bringer mig sorg! Jeg har givet Jehova et løfte, og nu kan jeg ikke tage det tilbage.’

Da Jeftas datter hører om løftet, bliver hun først ked af det. For det betyder at hun må rejse væk fra sin fader og sine venner. Men resten af sit liv skal hun tjene Jehova ved tabernaklet i Silo. Hun siger da til sin fader: ’Hvis du har givet Jehova et løfte, må du holde det.’

Så rejser Jeftas datter til Silo, og resten af sit liv tjener hun Jehova ved hans tabernakel. Fire dage hvert år rejser Israels kvinder hen for at besøge hende, og de glæder sig over samværet. Folket elsker Jeftas datter fordi hun er sådan en god tjener for Jehova.

HVEM er den stærkeste mand der nogen sinde har levet? Det var en dommer der hed Samson. Og det var Jehova der gav Samson alle hans kræfter. Før Samson blev født sagde Jehova til hans moder: ’Du vil snart få en søn. Han skal gå i spidsen for Israel og redde det fra filistrene.’

Filistrene er et ondt folk der bor i Kana’an. De har mange krigere, og de gør meget ondt mod israelitterne. En dag hvor Samson skal hen hvor filistrene bor, kommer der en brølende løve lige hen imod ham. Men Samson tager løven og slår den ihjel med sine bare næver. Han slår også flere hundrede onde filistre ihjel.

Senere bliver Samson forelsket i en kvinde der hedder Dalila. Filistrenes fyrster lover at de hver vil give Dalila 1100 sølvstykker hvis hun fortæller hvad det er der gør Samson så stærk. Alle de penge vil Dalila gerne have. Hun er ikke nogen sand ven af Samson eller af Guds folk. Så nu bliver hun ved med at spørge Samson hvad det er der gør ham så stærk.

Endelig fortæller Samson hende sin hemmelighed. ’Mit hår er aldrig blevet klippet,’ siger han. ’Lige fra jeg blev født har jeg været udvalgt til at være nasiræer, en særlig tjener for Gud. Hvis mit hår bliver klippet, mister jeg kræfterne.’

Dalila dysser Samson i søvn med hans hoved hvilende i sit skød. Og så kalder hun på en mand, som kommer og klipper Samsons hår af. Da Samson nu vågner, har han mistet sine kræfter. Straks kommer filistrene og tager ham til fange. De stikker begge hans øjne ud og gør ham til deres træl.

En dag holder filistrene en stor fest til ære for deres gud Dagon, og de henter Samson ud af fængselet for at gøre nar af ham. Men i mellemtiden er Samsons hår vokset ud igen. Han siger til den dreng der fører ham ved hånden: ’Lad mig røre ved de søjler der holder bygningen oppe.’ Samson beder Jehova om styrke, og han griber fat om søjlerne. Så råber han: ’Lad mig dø sammen med filistrene.’ Der er omkring 3000 filistre til festen. Samson stemmer imod de to søjler så de vælter. Hele huset falder sammen og dræber alle de onde mennesker.

ER DET ikke en sød lille dreng? Han hedder Samuel. Den mand der holder hånden på Samuels hoved er Israels ypperstepræst, Eli. Det er Samuels fader, Elkana, og hans moder, Hanna, der fører ham hen til Eli.

Samuel er kun fire eller fem år gammel. Nu skal han bo her ved Jehovas tabernakel sammen med Eli og de andre præster. Hvorfor overgiver Elkana og Hanna en lille dreng som Samuel til tjenesten ved tabernaklet? Jo, nu skal du høre. Der er en ganske særlig grund til at de gør det.

Nogle få år forinden var Hanna meget ked af det. Hun kunne nemlig ikke få nogen børn, og hun ville meget, meget gerne have et barn. Da hun en dag besøgte tabernaklet, bad hun til Jehova: ’Ak, Jehova, glem mig ikke! Hvis du giver mig en søn, lover jeg at give ham til dig, så han kan tjene dig hele sit liv.’

Jehova hørte Hannas bøn, og nogle måneder senere fødte hun Samuel. Hun holdt meget af sin lille dreng, og hun begyndte at lære ham om Jehova allerede da han var helt lille. Hun sagde til sin mand: ’Så snart Samuel er så gammel at jeg ikke behøver at amme ham mere, tager jeg ham med til tabernaklet, så han kan tjene Jehova der.’

Det er det vi ser Hanna og Elkana gøre på billedet. Samuels forældre har givet ham så god en oplæring at han er glad for at tjene Jehova her ved Jehovas telt. Hvert år kommer Hanna og Elkana for at tilbede Gud ved dette telt, og for at besøge deres lille søn. Og hvert år medbringer Hanna en ny ærmeløs kjortel som hun har syet til Samuel.

Årene går, og Samuel bliver ved med at tjene ved Jehovas tabernakel. Både Jehova og folket kan lide ham. Men ypperstepræsten Elis sønner Hofni og Pinehas er ikke som de skulle være. De får også andre til at være ulydige mod Jehova. Eli burde tage præstetjenesten fra dem, men det gør han ikke.

Den unge Samuel lader ikke noget af det forkerte der foregår ved tabernaklet, forhindre ham i at tjene Jehova. Men fordi der er så få mennesker der elsker Jehova, er det nu meget længe siden Jehova har talt til nogen. Hør nu hvad der sker da Samuel er blevet lidt ældre:

Samuel ligger og sover i tabernaklet, da han vågner ved at nogen kalder. Han svarer: ’Her er jeg.’ Så står han op og løber hen til Eli, og siger: ’Her er jeg, du kaldte på mig.’

Men Eli svarer: ’Nej, jeg kaldte ikke; gå bare i seng igen.’ Så går Samuel tilbage til sin seng.

Da bliver der kaldt igen: ’Samuel!’ Samuel står op og løber hen til Eli. ’Her er jeg, du kaldte på mig.’ Men Eli svarer igen: ’Jeg kaldte ikke, min søn. Læg du dig bare til at sove igen.’ Og Samuel går tilbage til sin seng igen.

’Samuel!’ lyder stemmen nu for tredje gang. Samuel løber hen til Eli. ’Denne gang må du have kaldt på mig,’ siger han. Men Eli ved nu at det må være Jehova der kalder. Han siger til Samuel: ’Gå hen og læg dig endnu en gang, og hvis han kalder igen, skal du sige: „Tal, Jehova, din tjener hører.“’

Jehova kalder igen, og Samuel siger som han fik besked på. Jehova fortæller da Samuel at han vil straffe Eli og hans sønner. Nogen tid efter dør Hofni og Pinehas i kamp med filistrene, og da Eli hører hvad der er sket, falder han ned af stolen, brækker halsen og dør. Jehovas ord er gået i opfyldelse.

Samuel bliver den sidste dommer i Israel. Da han er blevet gammel, siger folket til ham: ’Find en konge til at herske over os.’ Det vil Samuel ikke, for det er Jehova der er deres konge. Men Jehova siger at han skal gøre hvad folket beder ham om.