Og selvom Justinus hævdede at forkaste hedensk filosofi, var han den første til at bruge filosofiske vendinger og begreber for at udtrykke „kristne“ idéer. En sådan form for filosofi anså han for at være „farefri og nyttig“.

Justinus skrev: „På visse punkter er vores lære den samme som den der fremføres af de digtere og filosoffer I ærer, og på andre punkter er vores lære mere omfattende og guddommelig.“