Ga’alʹ lægger vægten på retten til at genløse, eller købe tilbage. Denne ret kunne udøves enten af den oprindelige ejer eller sælgeren selv eller af en nær slægtning til den der havde behov for at blive genløst, eller købt tilbage, eller hvis ejendom havde det. En nær slægtning, en go’elʹ, var således „genløser“ (Rut 2:20; 3:9, 13) eller, i tilfælde af mord, ’blodhævner’. (4Mo 35:12) Tilbagekøbspligten påhvilede nære slægtninge i denne rækkefølge: (1) En broder, (2) en farbroder, (3) en farbroders søn, (4) enhver anden mandlig, kødelig slægtning af familien. — 3Mo 25:48, 49; jf. rækkefølgen i 4Mo 27:5-11; se BLODHÆVNER.

Loven foreskrev at hvis en fattig israelit af omstændighederne blev tvunget til at sælge sin arvelod, sit hus i byen eller endog sig selv som træl, havde „hans genløser, hans nærmeste slægtning“, hans go’elʹ, ret til at „købe dét tilbage [ga’alʹ] som hans broder [havde] solgt“, eller sælgeren kunne selv gøre det hvis han fik råd til det. (3Mo 25:23-27, 29-34, 47-49; jf. Rut 4:1-15.)

Som både nationens og dens enkelte medlemmers nære Slægtning og store Genløser førte han deres sag for at skaffe dem retfærdighed. — Sl 119:153, 154; Jer 50:33, 34; Kl 3:58-60; jf. Ord 23:10, 11.

Eftersom han ’havde del i blod og kød’, var han en nær slægtning af menneskeheden, og han var i besiddelse af den værdi der skulle til for at menneskeheden kunne blive løskøbt og frigjort, nemlig et fuldkomment menneskeliv som var bevaret rent under prøve. — He 2:14, 15.

En nær slægtning, en go’elʹ, var således „genløser“ (Rut 2:20; 3:9, 13) eller, i tilfælde af mord, ’blodhævner’. (4Mo 35:12) Tilbagekøbspligten påhvilede nære slægtninge i denne rækkefølge: (1) En broder, (2) en farbroder, (3) en farbroders søn, (4) enhver anden mandlig, kødelig slægtning af familien. — 3Mo 25:48, 49; jf. rækkefølgen i 4Mo 27:5-11;