’Hans elskede søns rige’. Ti dage efter at Jesus var steget til himmelen, på pinsedagen i år 33, fik disciplene bevis for at han var blevet „ophøjet til Guds højre hånd“, nemlig da han udgød den hellige ånd over dem. (Apg 1:8, 9; 2:1-4, 29-33) „Den nye pagt“ trådte dermed i kraft for dem, og de blev kernen i en ny „hellig nation“, et åndeligt Israel. — He 12:22-24; 1Pe 2:9, 10; Ga 6:16.

Kristus sad nu ved sin Faders højre hånd og var menighedens hoved. (Ef 5:23; He 1:3; Flp 2:9-11) Det fremgår af Bibelen at der på pinsedagen i år 33 var blevet oprettet et åndeligt rige for hans disciple. I sit brev til de kristne i det 1. århundredes Kolossæ omtalte Paulus Jesus Kristus som en der allerede havde et rige: „[Gud] har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige.“ — Kol 1:13; jf. Apg 17:6, 7.

Fra og med pinsedagen i år 33 har Kristi rige været et åndeligt rige der hersker over det åndelige Israel, de kristne der af Guds ånd er blevet avlet som åndelige børn af Gud. (Joh 3:3, 5, 6) Når sådanne åndsavlede kristne modtager deres himmelske belønning, vil de ikke længere være jordiske undersåtter i Kristi åndelige rige; da vil de være konger med Kristus i himmelen. — Åb 5:9, 10.

Dette rige har et større omfang og en større udstrækning end ’hans elskede søns rige’, der omtales i Kolossenserne 1:13. ’Hans elskede søns rige’ begyndte på pinsedagen i år 33 og omfattede Kristi salvede disciple; men „vor Herres og hans Messias’“ rige, eller verdensherredømme, oprettes ved udløbet af „nationernes fastsatte tider“, og det omfatter hele menneskeheden på jorden. — Lu 21:24.