Bekendtgørelser
◼ Publikationer vi vil tilbyde i december: Det største menneske der har levet. Alternativ: Bibelen — Guds ord eller menneskers?, Min bibelhistoriebog eller Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Januar: Alle 192-siders bøger fra før 1987 som menigheden har på lager. Menigheder der har Menneskets søgen efter Gud på lager, kan også tilbyde den. Februar: Kom nær til Jehova. Som alternativ kan man tilbyde Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? eller Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! Marts: Kundskab der fører til evigt liv. Gør en særlig indsats for at oprette bibelstudier. Hvis den besøgte allerede har ’Kundskabsbogen’, kan man tilbyde Giv agt på Daniels profeti!
◼ Brødre som har med regnskabet at gøre, mindes om at bidragene til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde og til Østeuropa skal indsendes måned for måned og ikke må bruges til afbetaling af lån på rigssalen eller dækning af menighedens udgifter.
◼ I 2005 holdes mindehøjtiden torsdag den 24. marts efter solnedgang. Datoen oplyses allerede nu for at de menigheder der deles om en rigssal, kan reservere et egnet mødelokale. De ældste bør have helt klare aftaler med eventuelle udlejere om at der ikke vil blive forstyrrelser fra andre aktiviteter i bygningen, så mindehøjtiden kan holdes på en fredelig og værdig måde. Da mindehøjtiden er en vigtig begivenhed, skal ældsterådet udpege en velkvalificeret broder til at holde foredraget. De ældste skal ikke blot skiftes til at holde foredraget eller benytte den samme broder hvert år. Hvis der er en dygtig salvet ældstebroder som kan holde foredraget, vil det være naturligt at lade ham gøre det.
◼ Fra den 15. marts 2004 til den 16. maj 2005 vil vi ved menighedsbogstudiet studere bogen Kom nær til Jehova. Hvis nogen ønsker en udgave af bogen med stor skrift, skal den bestilles hurtigst muligt.
◼ Hvis de ældste eller andre mener at der skal svares på offentlig kritik, skal de først kontakte afdelingskontoret. Det vil sikre at vort arbejde blive koordineret. — Se Rigets Tjeneste for december 1988, side 4.
◼ De rejsende tilsynsmænd er til stor hjælp for forkynderne i de kredse og områder de betjener. Det er imidlertid vigtigt at huske at de kun står til rådighed for den menighed (eller det kredsstævne) de betjener. (om, s. 47, §1) Det vil derfor normalt ikke være rigtigt at kontakte disse brødre med personlige eller menighedsmæssige problemer når de har fri eller når de er på besøg i andre menigheder. Personlige problemer skal løses med hjælp fra de lokale ældste, og menighedsproblemer kan forelægges for afdelingskontoret hvis de ikke kan vente til næste besøg af kreds- eller områdetilsynsmanden.