• ’Mit bæger er blevet fyldt’
    Vagttårnet – 1987 | 1. juni

    • „Kingdom School“ oprettes

      Nu opstod spørgsmålet om hvordan børnene kunne blive undervist. En overgang forsøgte vi selv at undervise dem hjemme ved hjælp af de lærebøger vi kunne skaffe, men det første skoleår var en vanskelig tid for min mand og mig. Min mand havde heltidsarbejde, og jeg vaskede og strøg for andre for at supplere ugelønnen. Desuden havde vi lille Robert på fem år som også skulle passes.

      Det var omkring dette tidspunkt, i foråret 1936, at Cora Foster, en søster i menigheden der havde været lærer i Lynns offentlige skoler gennem 40 år, blev afskediget fra sit arbejde fordi hun nægtede at hilse flaget og aflægge national troskabsed, hvilket var meget brugt dengang. Det blev derfor ordnet således at Cora skulle undervise de børn der var blevet bortvist fra skolen, og vort hjem skulle benyttes til det vi kaldte en „Kingdom School“. Cora fik flyttet sit klaver hjem til os sammen med nogle lærebøger som børnene skulle bruge. Nogle af de større drenge lavede borde af appelsinkasser og krydsfiner. Skolen blev påbegyndt det følgende efterår med ti børn i klassen.

      Vores yngste søn, Robert, begyndte sin skolegang i første klasse i „Kingdom School“. „Før vi gik i gang med skolearbejdet,“ mindes Robert, „sang vi hver dag en af Rigets sange, og derefter studerede vi i en halv time vagttårnslektien til den følgende uge.“ Dengang udarbejdede Selskabet ikke spørgsmål til paragrafferne i studieartiklerne, så det blev børnenes opgave at finde på spørgsmål til paragrafferne som derefter blev brugt ved menighedens møde.

      Cora var en meget ihærdig lærer. „Da jeg fik kighoste,“ husker Robert, „og skolen blev lukket indtil den smitsomme sygdom var taget af, besøgte Cora Foster hver enkelt elev i deres hjem for at give dem lektier for.“ Men trods sin nidkærhed må hun til tider have følt sig noget frustreret, for hun måtte i samme værelse undervise elever der befandt sig på 12 forskellige klassetrin. Mod slutningen af den femårige periode hvor der var skole i vort hjem, var der 22 børn i klassen.

      Fordom og venlighed

      Spørgsmålet om flaghilsen medførte ikke blot prøvelser og vanskeligheder men også megen omtale i aviser og radio. Det var ret almindeligt at se fotografer foran vort hjem der tog billeder af børnene når de ankom til „Kingdom School“. Mange af vore naboer, der førhen havde været venlige, blev nu fjendtligt indstillet. De mente at det var uhyrligt at vore børn nægtede at hilse det amerikanske flag. ’Er det ikke dette land der giver jer brød og smør?’ spurgte de. De kunne ikke indse at hvis ikke det havde været for Jehova ville der hverken have været brød eller smør at få.