En nøjagtig oversættelse

Tyndale havde også en høj standard hvad nøjagtighed angik. Når han for eksempel oversatte fra hebraisk, tilstræbte han en så ordret oversættelse som muligt samtidig med at han bevarede et let og flydende engelsk. Han forsøgte omhyggeligt at gengive det hebraiske i sin fulde beskrivende form med dets gentagne brug af ordet „og“ som bindeled mellem ledsætninger der følger efter hinanden i en helmening. (Se Første Mosebog, kapitel 33, i King James-Bibelen, der indeholder Tyndales oversættelse i så godt som hele sin ordlyd.) Han rådførte sig omhyggeligt med grundteksten og gik uden om de tilføjelser og udeladelser der ikke hørte med hertil, skønt det blandt datidens oversættere var almindeligt med omskrivninger.

Den betydning Tyndales arbejde har haft, og den kvalitet der prægede det, sammenfattes udmærket i følgende nutidsvurdering af hans indsats: „Tyndales ærlighed, oprigtighed og pinlige omhu, hans enkle, ligefremme udtryksmåde, hans fortryllende ukunstlede vendinger og den fordringsløse musikalitet i hans sprog har givet hans ordvalg en autoritet der har haft indvirkning på enhver senere oversættelse. . . . Ni tiendedele af den autoriserede udgave af Det Ny Testamente [King James-oversættelsen] er stadig Tyndale, og de bedste passager i denne oversættelse er også hans.“ — The Bible in Its Ancient and English Versions, side 160.