I begyndelsen af 1944 var N. H. Knorr, F. W. Franz, W. E. Van Amburgh og M. G. Henschel på Cuba i ti dage for at styrke brødrene åndeligt. Samtidig blev der holdt et stævne i Havanna, og der blev truffet foranstaltninger til en bedre koordinering af forkyndelsen.

På de rejser som N. H. Knorr og F. W. Franz foretog i 1945 og 1946, havde de lejlighed til at tale og samarbejde med forkyndere i 24 lande fra Mexico til sydspidsen af Sydamerika, foruden i Caraibien. De tilbragte fem måneder i denne del af verden for at give kærlig hjælp og vejledning. Nogle steder traf de kun en håndfuld interesserede. De var med til at organisere de første menigheder i Lima i Peru og i Caracas i Venezuela, sådan at der kunne holdes faste møder og forkyndes regelmæssigt. De steder hvor der allerede blev holdt menighedsmøder overværede de dem og gav fra tid til anden vejledning i hvordan møderne kunne få større praktisk værdi i forbindelse med forkyndelsesarbejdet.

Der hvor det lod sig gøre blev der arrangeret offentlige bibelske foredrag under disse besøg. Foredragene blev averteret vidt og bredt ved at forkynderne gik med plakater og uddelte løbesedler på gaderne. Følgen var at et stævne som de 394 forkyndere i Brasilien afholdt i São Paulo, blev overværet af 765. I Chile, hvor der var 83 forkyndere, kom der 340 for at høre et foredrag man havde averteret. I Costa Rica kunne de 253 lokale forkyndere glæde sig over at i alt 849 overværede to stævner de afholdt. Det gav brødrene anledning til at nyde et nært og varmt fællesskab.

Men formålet var ikke bare at holde mindeværdige stævner. På disse rejser lagde repræsentanterne fra hovedkontoret særlig vægt på betydningen af at aflægge genbesøg hos interesserede og lede bibelstudier med dem. Hvis folk skulle blive sande disciple, måtte de undervises regelmæssigt ud fra Guds ord. Resultatet var at antallet af bibelstudier steg hastigt i denne del af verden.

Mens broder Knorr og broder Franz var ude på disse tjenesterejser, ankom flere gileadmissionærer til deres nye distrikter.