-
KoreaJehovas Vidners Årbog 1988
-
-
Stævnerne „En evigvarende god nyhed“
Brødrene strømmede over af glæde da det blev bekendtgjort at Korea i 1963 skulle være vært ved et af stævnerne „En evigvarende god nyhed“. Korea var dengang et udviklingsland. I dag kommer der hvert år over en million turister til Korea, men på den tid var Jehovas Vidners delegation en af de største turistgrupper der nogen sinde havde besøgt Korea, idet den bestod af over 400 fra 19 lande. Alle de koreanske forkyndere var derfor interesserede i de udenlandske brødres ankomst.
Det første fly, der medførte 94 udenlandske stævnedeltagere, ankom om morgenen den 24. august 1963, med broder og søster Knorr om bord. Protokolchefen i Udenrigsministeriet var til stede for at byde broder Knorr og hans kone velkommen, hvorefter de blev kørt af sted i en personbil. Men kort efter blev bilen overhalet af en konvoj af busser, fyldt med andre delegerede og eskorteret af færdselspolitiet.
Der blev døbt 612 — det hidtil største antal. Bekendtgørelsen om at den koreanske udgave af Vågn op! nu ville udkomme to gange om måneden glædede alle de tilstedeværende, for siden den første koreanske udgave den 8. september 1959 var bladet kun udkommet én gang om måneden. Til det offentlige foredrag voksede tilhørerskaren til 8975, hvoraf 3000 var interesserede!
-
-
KoreaJehovas Vidners Årbog 1988
-
-
Kort efter den 22. forkynderrekord i træk, som var på i alt 10.610, fulgte i oktober 1969 det internationale stævne „Fred på jorden“, der blev holdt på Chang Choong-gymnasiet i Seoul. I overværelse af 14.529 tilhørere frigav broder Franz bogen Er Bibelen virkelig Guds ord? Det var første gang en publikation på koreansk blev udgivet samtidig med den engelske.
-