-
KoreaJehovas Vidners Årbog 1988
-
-
Organiserede møder styrker brødrene
Det var først efter missionærernes ankomst at man begyndte at holde et organiseret vagttårnsstudium. Når broder Choi havde oversat studieartiklen, håndkopierede broder Park Chong-il hele artiklen ved hjælp af ni lag papir og kalkerpapir. Ved det første vagttårnsstudium, som blev holdt den 14. august 1949, var der 47 til stede, så mange trængtes om hver kopi for at kunne tage del i mødet. Det næste der blev organiseret, var det første tjenestemøde der nogen sinde var holdt i Korea.
Broder Shin Wan, der nu atter var begyndt at komme sammen med menigheden, havde en lille duplikeringsforretning som kom til at gøre god fyldest. Når vagttårnsartiklen var oversat blev den mangfoldiggjort ved hjælp af en stencil og en hånddrevet duplikator og fremstillet i så mange eksemplarer at alle der overværede møderne kunne få et hver. Nu var det forbi med håndskrevne kopier!
-
-
KoreaJehovas Vidners Årbog 1988
-
-
Efter at den første teokratiske skole var blevet organiseret begyndte man i foråret 1950 også at holde offentlige møder. Der kom så mange, op til 162, at man traf foranstaltning til at afholde en række offentlige foredrag i Chae Dong-skolens auditorium. Interessant nok blev det første foredrag, „Jordens skæbne“, holdt i fred og ro den 25. juni 1950 — den skæbnesvangre dag Koreakrigen begyndte.
-