Eftersom missionærerne var ivrige efter at få publikationer på koreansk til brug i tjenesten, gav Selskabet besked om at bogen „Gud Maa Være Sanddru“ skulle oversættes og udgives så snart som muligt. Broder Choi var den eneste der kunne oversætte den. Hans verdslige arbejde optog ham imidlertid så meget at det var vanskeligt for ham blot at holde trit med oversættelsen af Vagttårnet til det ugentlige studium. For at lette hans byrde spurgte man to som missionærerne studerede med, den ene en professor i engelsk og den anden en bankfunktionær, om de ville hjælpe med dette arbejde.

Broder Choi var den eneste der kunne oversætte den. Hans verdslige arbejde optog ham imidlertid så meget at det var vanskeligt for ham blot at holde trit med oversættelsen af Vagttårnet til det ugentlige studium. For at lette hans byrde spurgte man to som missionærerne studerede med, den ene en professor i engelsk og den anden en bankfunktionær, om de ville hjælpe med dette arbejde. I betragtning af deres begrænsede kendskab til sandheden og organisationen var oversættelsen forbavsende god.

Organiserede møder styrker brødrene

Det var først efter missionærernes ankomst at man begyndte at holde et organiseret vagttårnsstudium. Når broder Choi havde oversat studieartiklen, håndkopierede broder Park Chong-il hele artiklen ved hjælp af ni lag papir og kalkerpapir.