Da endnu fem missionærer fra Gilead skulle sendes til Korea, afslog den koreanske regering deres ansøgning om visum, idet nogle modstandere havde anklaget Jehovas vidner for at være revolutionære. Det lykkedes Don Steele at aftale et interview med den amerikanske ambassadør Walter McConaughy den 6. april 1960.

Ambassadøren sagde til broder Steele at det var den værste form for ironi at anklage Jehovas vidner for at være revolutionære. Han havde arbejdet i et østeuropæisk land og vidste udmærket hvordan Jehovas vidner var blevet forfulgt i Østtyskland. Men han påpegede også at da Korea er et selvstændigt land, har det ret til at udstede visum til hvem det vil. Han ville imidlertid prøve at arrangere et interview for broder Steele med udenrigsministeren. Det skulle finde sted tirsdag den 19. april 1960. Eftersom broder Henschel, der er medlem af Selskabets bestyrelse i De Forenede Stater, stadig var i Korea, kunne han også tale med ministeren.

Forholdene i landet blev værre og værre; regeringen kunne ikke slå urolighederne ned. Tirsdagen kom. Brødrene skulle møde udenrigsministeren inde i centrum, der var skueplads for de voldsomste optøjer. Eftersom de ikke ønskede at bryde aftalen begav de sig uforfærdede på vej til ministeriet.

De fandt bygningen fuldstændig lukket, med stålskodder for vinduerne og sandsække rundt om hele huset, idet folk indenfor havde barrikaderet sig mod studenternes angreb. Der ville tydeligvis ikke blive noget interview den dag, så broder Henschel og broder Steele løb lige så hurtigt de kunne tilbage gennem sidegaderne og undgik at komme i vanskeligheder.

Keith og Evelyn Kennedy, Karl Emerson, Druzilla Craig (Youngberg), Elaine Scheidt (Ness), Norris Peters og Earlene og Don Steele på trappen foran det granatramte afdelingskontor og missionærhjem i Seoul, 1957