Efter at menigheden i Seoul var blevet indregistreret hos Selskabet, traf man foranstaltninger til at sende missionærer der var udgået fra Vagttårnets Bibelskole Gilead til landet. Otte elever fra Gileads 11. klasse som oprindelig skulle have været til Japan, fik deres missionærdistrikt ændret til Korea. Don og Earlene Steelec blev udvalgt til at være de første der rejste. Efter en masse formaliteter udstedte Republikken Korea omsider deres visum, og den 9. august 1949 ankom de til Korea.

På grund af sikkerhedsforanstaltninger i Kimpo-lufthavnen var kun to brødre mødt op for at byde Don og Earlene Steele velkommen. På et rækværk nær landingsbanen havde de spændt et banner ud der lød: „Velkommen, Vagttårnets og håbets repræsentant.“ Ingen af de to brødre kunne engelsk, men deres varme smil og venlige håndtryk var alt hvad Steeles behøvede.

Efter at broder og søster Steele var blevet indlogeret på et lille hotel, samledes omkring ti brødre hos menighedstjeneren, Choi Young-won, der talte engelsk. Dette var deres første kontakt i ti år med nogen som repræsenterede organisationen. Nu kunne brødrene få besvaret deres ivrige spørgsmål om det arbejde der forestod. Der blev derfor arrangeret et møde den næste aften. I sit første brev til Selskabet, dateret den 12. august 1949, skrev broder Steele:

„Til vor forbløffelse kom der 40 brødre og interesserede. Vi overbragte hilsenerne fra brødrene i De Forenede Stater, fortalte om Guds organisation nu i tiden og besvarede derefter mange af deres spørgsmål. Brødrene har på mange områder en dyb forståelse og er virkelig ivrige efter at gøre det der skal gøres. Kun to eller tre har en forkert opfattelse og er blevet bitre fordi de ’få år’ til Harmagedon, der var omtalt i brochuren Se Kendsgerningerne i Øjnene, har varet så længe.“