I januar 1981, da Majrambubu var med bussen på vej til et lokalt marked, overhørte hun den samtale jeg nævnte i indledningen. Hun ville gerne høre mere, så hun bad om kvindens navn og adresse. Kvinden sagde at hendes navn var Apun, men eftersom Jehovas Vidners aktiviteter var under forbud, var hun meget forsigtig og fik i stedet vores adresse. Da min kone kom hjem den dag, var hun helt oppe i skyerne.

“Jeg har hørt noget helt fantastisk!” udbrød Majrambubu. “En kvinde fortalte mig at snart vil mennesker ikke længere dø. Og de vilde dyr vil blive tamme!” I mine ører lød det alt for godt til at være sandt. “Lad os nu lige se hvad hun har at sige når hun kommer,” sagde jeg.

Tre måneder senere kom Apun og besøgte os. Vi begyndte at få regelmæssige besøg og mødte på den måde nogle af de første kirgisiske Jehovas Vidner. Disse søstre lærte os de vidunderlige sandheder om Jehova og hans hensigt med mennesker. De underviste os ud fra bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis,a