Det er rigtigt at Bibelen taler om mennesker der bliver kastet i ilden. Men der findes mange symbolske udtryk i Bibelen. Derfor er det et spørgsmål om hvorvidt ilden skal opfattes symbolsk eller bogstaveligt. Og hvis den skal opfattes symbolsk, hvad er den da et billede på?

For eksempel hedder det i Åbenbaringen, kapitel 20, vers 15 (da. aut.): „Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.“ Men i vers 14 siges der: „Og døden og Dødsriget blev kastet i ildsøen.“ Andre bibeloversættelser, deriblandt Kalkars oversættelse, siger her: „Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen.“ Besynderligt! Skal helvede selv pines? Og hvordan kan døden, der er en tilstand, blive kastet i bogstavelig ild? I resten af vers 14 hedder det: „Dette er den anden død: ildsøen.“ I Åbenbaringen 21, vers 8, gentages dette. Hvad er da „den anden død“? I Indledning og noter fra „Jerusalembibelen“ siges der om „den anden død“: „Den evige død. Den fortærende ild . . . er [begge] symbolske.“ Dette er sandt, for den anden død betegner fuldstændig ødelæggelse eller tilintetgørelse.

Nu vil nogle måske spørge: ’Hvorfor siges der i Åbenbaringen 20, vers 10, at Djævelen vil blive pint i ildsøen?’ Her må svaret være at når ildsøen, som allerede vist, er symbolsk, da må pinen logisk nok også være symbolsk.

På Bibelens tid torturerede fangevogterne ofte deres fanger på det grusomste. I en af sine lignelser talte Jesus om en ubarmhjertig træl der blev ’overgivet til fangevogterne’ (på græsk basanistēsʹ, der oprindelig betød „en der piner eller underkaster tortur“). (Mattæus 18:34) Når Åbenbaringen taler om at Djævelen og andre skal „pines . . . i evighedernes evigheder“ i ildsøen, betyder det at de vil blive „fængslet“ i al evighed i den anden død, der er ensbetydende med fuldstændig udslettelse. Der er tale om at både Djævelen og den nedarvede adamitiske død samt de uforbederligt onde vil blive udslettet for evigt — „fængslet“ i ildsøen. — Jævnfør Hebræerbrevet 2:14; Første Korintherbrev 15:26; Salme 37:38.

At erkende Bibelens symbolik vil hjælpe os til at forstå hvad Jesus mente når han talte om at syndere skulle „kastes i Helvede, hvor ’deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes’“. (Markus 9:47, 48, da. aut.) Det græske ord der her er anvendt, og som er oversat med „helvede“, er geʹenna, eller Gehenna. Lige uden for Jerusalem lå der en dal med dette navn der blev brugt som losseplads. Her lod man ild brænde dag og nat for at destruere byens affald, hvilket til tider indbefattede ligene af forbrydere der blev betragtet som uværdige til at få en anstændig begravelse eller få en opstandelse fra de døde. Her i dalen fandtes der også orm som var med til at nedbryde affaldet, men disse var selvfølgelig ikke udødelige! Når Jesus hentydede til dette sted, var det ganske enkelt en malende illustration, et billede som judæerne udmærket forstod, og som betød at de uforbederligt onde ville blive udslettet for evigt. Gehenna betyder altså det samme som „ildsøen“ — det repræsenterer den anden død, der er ensbetydende med evig udslettelse.