De skulle slagte et stykke småkvæg, stryge dets blod på dørstolperne og overliggeren, og blive inde i huset og spise et måltid bestående af dyrets kød, usyret brød og bitre urter. Under denne seder ville Gud gå forbi uden at slå deres førstefødte ihjel. — 2 Mosebog 12:1-13.

¹⁰ Påskelammet var i flere henseender noget særligt. Mange dyreofre under Moseloven blev for eksempel frembåret af den enkelte i forbindelse med personlig synd eller skyld, og dele af dyret blev brændt på alteret. (3 Mosebog 4:22-35) Noget af kødet fra fællesskabsofferet blev givet til den tjenstgørende præst eller andre præster. (3 Mosebog 7:11-38) Påskelammet blev imidlertid ikke lagt på alteret, og det blev ofret af en gruppe, som regel en familie, der selv spiste det. — 2 Mosebog 12:4, 8-11.

11. Hvordan betragtede Jehova dette lam, og hvad symboliserede det? (4 Mosebog 9:13)

¹¹ Jehova satte så stor pris på påskelammet at han kaldte det „mit slagtoffer“. (2 Mosebog 23:18; 34:25) Forskere har sagt at „påskeofferet var Jehovas offer par excellence“. Det kan ikke bestrides at påskelammet pegede frem til eller symboliserede Jesu offer. Det ved vi fordi apostelen Paulus kaldte Jesus „vort påskeoffer“. (1 Korinther 5:7) Jesus blev også kaldt „Guds lam“ og „Lammet, det slagtede“. — Johannes 1:29; Åbenbaringen 5:12; Apostelgerninger 8:32.