„SKJUL IKKE DIT ØRE FOR MIN BØN OM LINDRING“

(Klagesangene 3:1–5:22)

I Klagesangene, kapitel 3, kaldes Israels nation „den våbenføre mand“. Trods modgang synger denne mand: „God er Jehova mod den som håber på ham, mod den sjæl som vil søge ham.“ Han anmoder Gud i en bøn: „Du må høre min røst. Skjul ikke dit øre for min bøn om lindring, for mit råb om hjælp.“ Han beder Jehova være opmærksom på fjendens smædeord og siger: „Du vil gøre gengæld mod dem, Jehova, efter deres hænders gerning.“ — Klagesangene 3:1, 25, 56, 64.

Jeremias giver udtryk for sine følelser over de frygtelige følger af den 18 måneder lange belejring af Jerusalem og siger klagende: „Straffen for mit folks datters misgerning er større end straffen for Sodomas synd, byen som blev omstyrtet på et øjeblik, og som ingen hænder kom til hjælp.“ Jeremias fortsætter: „Bedre stillet var de som sværdet dræbte end de som hungersnøden dræbte, for disse hentæres, gennemborede af mangel på afgrøde fra det åbne land.“ — Klagesangene 4:6, 9.

I det femte digt er det Jerusalems indbyggere der taler. De anmoder: „Husk, Jehova, hvad der er hændt os. Betragt og se vor forsmædelse.“ De optegner deres lidelser og beder: „Du, Jehova, bliver siddende på tronen evindelig. Din trone består generation efter generation. Bring os tilbage, Jehova, til dig, og vi vil villigt komme tilbage. Giv os nye dage som i fortiden.“ — Klagesangene 5:1, 19, 21.

Gør Jehova til din tillid

Klagesangene viser hvordan Jehova betragtede Jerusalem og Judas land efter at babylonierne havde nedbrændt byen og lagt landet øde. Udtalelserne i bogen om at folket erkendte deres synd, viser klart at situationen, som Jehova så den, skyldtes folkets egne overtrædelser. Bogens inspirerede sange indeholder også digte der giver udtryk for tillid til Jehova og et ønske om at komme tilbage på den rette vej. Digtene afspejlede ikke indstillingen hos de fleste blandt folket, men derimod de følelser som Jeremias og den angrende rest nærede.

Jehovas syn på Jerusalems situation som den er udtrykt i Klagesangene, lærer os to vigtige ting. Det at Jerusalem blev ødelagt og Juda lagt øde, tilskynder os til at være lydige mod Jehova og tjener som en advarsel mod at ignorere hans vilje. (1 Korinther 10:11) Den anden ting vi lærer, har med Jeremias’ eksempel at gøre. (Romerne 15:4) Selv i en tilsyneladende håbløs situation så den dybt nedbøjede profet hen til Jehova efter frelse. Det er vigtigt at vi stoler fuldt og helt på Jehova og hans ord og gør ham til vores tillid. — Hebræerne 4:12.