Brug i helligdommen. Lampestanderen i Israels teltbolig var lavet af guld og havde en anden facon end de almindelige lampestandere der blev brugt i hjemmene. Den var lavet efter Jehova Guds anvisninger (2Mo 25:31) og dekoreret med knopper vekslende med blomster, og fra midterstammen udgik der til begge sider tre arme. Der var således plads til syv holdere hvori der blev sat små lamper. Man brugte kun fin olie af stødte oliven i disse lamper. (2Mo 37:17-24; 27:20)

I teltboligen. Jehova gav i et syn Moses anvisning på at lave en lampestander (hebr.: menōrahʹ; gr.: lychniʹa) ’af rent guld, i drevet arbejde’, til teltboligen. Sammen med lamperne og redskaberne til den skulle den veje en talent. (2Mo 25:31, 39, 40; 37:17, 24; 4Mo 8:4; He 9:2) Det svarer til ca. 34 kg, som efter nutidig målestok ville have en værdi af 2,3 millioner kroner.

Udformning. Denne lampestander, der stod i „Det Hellige“, det forreste rum i teltboligen (He 9:2), bestod af en midterstamme med seks arme. Armene buede opefter fra hver side af hovedstammen. Stammen var udsmykket med fire modellerede bægre der var formet som mandelblomster, der vekslede med knopper og blomsterkroner. Hvilken blomst disse blomsterkroner forestillede, vides ikke med sikkerhed; det hebraiske ord der bruges, kan betyde en hvilken som helst blomst. Lampestanderens arme var hver forsynet med tre bægre, der vekslede med knopper og blomsterkroner. Beskrivelsen tyder på at knopperne på midterstammen var anbragt på det sted hvor armene udgik fra stammen. Lamper hvori der brændte fin olie af stødte oliven, var anbragt således at der stod én øverst på hovedstammen og én på hver af armene. Tilbehøret til lampestanderen bestod af lampesakse, ildbækkener og oliekar. — 2Mo 25:31-38; 37:18-23; 3Mo 24:2; 4Mo 4:9.

Forarbejdningen af lampestanderen foregik under ledelse af Bezalel af Judas stamme og Oholiab af Dans stamme. (2Mo 31:1-11; 35:30-35) Disse mænd var uden tvivl dygtige håndværkere og havde muligvis lært faget mens de var trælle i Ægypten. Men Jehova indgav dem nu sin ånd så arbejdet kunne udføres til fuldkommenhed, nøjagtig efter de anvisninger han havde givet Moses, og efter det forbillede han havde vist ham. — 2Mo 25:9, 40; 39:43; 40:16.

Anvendelse. Moses satte „lampestanderen i mødeteltet over for bordet, mod sydsiden af teltboligen“. Åbenbart stod den parallelt med teltets sydside (til venstre når man kom ind i teltet), lige over for bordet med skuebrød. Lyset fra lamperne skinnede på „området foran lampestanderen“ og oplyste således hele rummet, Det Hellige, der også indeholdt røgelsesalteret af guld. — 2Mo 40:22-26; 4Mo 8:2, 3.

Da Moses var færdig med at rejse teltboligen, den 1. nisan 1512 f.v.t., bragte han inventaret ind i den og tændte lamperne efter Jehovas anvisninger. (2Mo 40:1, 2, 4, 25) Senere var det Aron der sørgede for at tænde lamperne (4Mo 8:3), og derefter ordnede han (og de senere ypperstepræster) lampestanderen så den kunne brænde „fra aften til morgen for Jehovas ansigt“. (3Mo 24:3, 4) Når Aron gjorde lamperne i stand „morgen efter morgen“, og når han tændte dem „mellem de to aftener“, ofrede han også røgelse på guldalteret. — 2Mo 30:1, 7, 8.

Lampestanderen og teltboligens øvrige udstyr blev under ørkenvandringen transporteret af kehatitternes slægt af Levis stamme. Først skulle præsterne imidlertid tildække udstyret, for som Jehova advarende sagde, måtte ikkepræstelige personer ’ikke gå ind for at se de hellige ting det mindste øjeblik; i så fald skulle de dø’. Lampestanderen og dens redskaber blev tildækket med et blåt klæde og derefter anbragt i et dække af sælskind og lagt på et bærestativ. — 4Mo 4:4, 9, 10, 15, 19, 20.

I beretningen om at kong David bragte pagtens ark til Zions Bjerg, nævnes lampestanderen ikke. Den blev åbenbart stående i teltboligen de forskellige steder hvor denne blev rejst.