I begyndelsen af 1993 blev oversættelsesafdelingen flyttet fra de trange lokaler i missionærhjemmet i Riga til en lejlighed på Brīvībasgaden. I august 1994 flyttede oversætterne så ind i nogle nyrenoverede kontorer på Mieragade 40. Hvordan var brødrene kommet i besiddelse af denne ejendom?

EN FLOT GAVE

George Hakmanis og hans kone, Sigrid, forlod Letland som flygtninge under den anden verdenskrig. Ægteparret lærte sandheden at kende i London og blev døbt i 1951. Det følgende år immigrerede de til USA, og i 1992 rejste de tilbage til Letland og var der i fem år.

Efter at Letland i 1991 havde opnået uafhængighed af Sovjetunionen, kunne folk kræve deres ejendom som staten havde taget, tilbage. Sigrid og hendes søster, som også var et af Jehovas Vidner, havde gemt familiens dokumenter i over 50 år og kunne derfor igen få bygningen på Mieragade 40 i eje. Da det var sket, donerede de to søstre gavmildt ejendommen til Jehovas organisation. Brødrene lavede bygningen om til et oversættelseskontor i fem etager med boligfaciliteter til 20.

Milton G. Henschel fra Det Styrende Råd var til stede ved indvielsen den 20. august 1994. Mens han var i Letland, rådede han brødrene til at købe den tilstødende grund på Mieragade 42, hvor der lå en seksetages bygning. Ejeren, som boede i USA, ville gerne sælge den. Også denne bygning blev totalt renoveret, og antallet af medlemmer i betelfamilien steg til 35. Siden da har en udvidelse af betelhjemmet givet plads til kontorer og værelser til i alt 55 betelitter.

Vjačeslavs Zaicevs, som arbejder på Betel, tog nogle feriedage for at kunne være med i kampagnen. „Det gav mig en enestående lejlighed til at lære andre brødre og søstre bedre at kende,“ fortæller han. „Når vi var færdige med at forkynde, spiste vi et måltid sammen, fortalte oplevelser og lagde planer for den næste dag. Så spillede vi fodbold og svalede os i en sø. Det var en forsmag på Paradiset.“