DE HOLDER MERE AF MENNESKER END AF BEKVEMMELIGHEDER

Mange andre unge fra forskellige dele af Sovjetunionen flyttede også til Letland for at være med i forkyndelsesarbejdet. Deres tilværelse var ikke let, men de var villige til at bringe ofre. Anna Batnya, der nu tjener som specialpioner, fik arbejde som syerske på en fabrik og fandt et billigt logi. „Forholdene var langtfra ideelle,“ fortæller hun. Hun fortsætter: „Vi forkyndte uformelt i tog, på jernbanestationer, i parker, på kirkegårde og i nærheden af kirker.

I togene, som altid var fyldt med mennesker, forkyndte vi som regel to og to og gik fra kupé til kupé. Den ene af os forkyndte mens den anden holdt vagt. Det skete ofte at andre sluttede sig til samtalen, og nogle gange blev vi bombarderet med spørgsmål. Når toget standsede, gik vi, om nødvendigt, ind i en anden kupé. Det var en stor glæde at se hvordan Jehova velsignede vores forkyndelse.“

I 1989 rejste cirka 50 delegerede fra Letland til Polen for at overvære områdestævnet „Gudhengivenhed“. Marija Andrišaka, der er specialpioner, siger: „At være sammen med alle disse brødre og søstre var et vendepunkt i min åndelige udvikling.“