Brødrene fik tilladelse af politiet til at holde offentlige møder, og 975 mennesker lyttede til bibelske foredrag i byerne Riga, Liepāja og Jelgava. Foredragene blev holdt på tysk, som var mange letters andetsprog. Adskillige udtrykte ønske om at der blev holdt flere møder.

Tidligere, i 1927, var en ung mand ved navn Ferdinand Fruck og hans mor, Emilie, blevet døbt. Fire år senere fandt Ferdinand sin kommende pionermakker da han forkyndte i et bageri i sin hjemby, Liepāja. Bageren løb hen til sin brors barbersalon ved siden af bageriet. „Heinrich! Skynd dig at komme!“ sagde han. „En mand i min forretning siger noget der lyder for godt til at være sandt.“ Barberen, Heinrich Zech, syntes ikke at sandheden ud fra Bibelen var svær at tro på, og kort efter blev han døbt. Han slog sig sammen med Ferdinand, og de to cyklede fra den ene by til den anden for at udbrede budskabet om Riget.

I Liepāja udgav præsterne pjecer hvori de anklagede brødrene for ikke at tro på Jesus Kristus, og advarede folk mod at tage imod deres litteratur. De brugte også den førende kirkelige avis til at bagtale bibelstudenterne.

[Illustration på side 180]

Heinrich Zech og hans kone, Elsa, foran deres barbersalon i Liepāja